Tyskland har svigtet i Ukraine – Mette Frederiksen placerer nu klart Danmark blandt hardlinerne i kampen mod Putin

Spaniens premierminister Pedro Sanchez sammen med Mette Frederiksen i Kyiv sammen med Ukraines vice-statsminister (Photo by Borja Puig de la BELLACASA / LA MONCLOA / AFP)

De europæiske lande grupperer sig i to lejre i forhold til den russiske aggression mod Ukraine.

 

Den ene lejr vil give den stærkest mulige støtte til ukrainernes væbnede kamp mod Putin og hans forsøg på at skabe et nyt Storrusland, der indlemmer Ukraine.

 

Danmark placerer sig nu klart i denne lejr. Dette understreges af Mette Frederiksens besøg i Kiyv i dag sammen med den spanske regeringsleder Pedro Sanchez. I forbindelse med besøget lover Mette Frederiksen flere våben til Ukraine.

 

Den anden lejr blandt de europæiske landene er frem for alt repræsenteret af Tyskland. Det er normalt det toneangivende land i EU, men i forhold til Ukraine har det kørt sig selv ud på et sidespor.

 

I denne store og afgørende sag skal Danmark ikke forvente noget brugbart lederskab fra Tyskland. Tværtimod har vores nabo mod Syd under regeringer med forskellig partifarve været meget Rusland-venlige.

 

Sådan var det med kristendemokraten Angela Merkel som kansler. Og sådan er det med socialdemokraten Olaf Scholz som ny kansler.

 

Schröder, Steinmeier og Tyskland som Putins “stuepige”

Tyskland har i årevis været tilpasningsivrigt i forhold til Putin.

 

Den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder er ligefrem blevet en slags økonomisk håndlanger for herskeren i Kreml. Med en nøgleplacering som bestyrelsesformand for den russiske energigigant Gazprom og med en meget aktiv lobbyvirksomhed på Putins vegne rettet mod tysk politik.

 

Schröder er stadig væk medlem af Socialdemokratiet i Tyskland (SPD). Her har man ikke set nogen anledning til at ekskludere ham.

 

 Tysklands nuværende præsident og mangeårige udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, er ligeledes socialdemokrat. Han har også været ekstremt imødekommende over for Rusland og russiske interesser. Steinmeier indrømmer nu – stærkt forsinket – at han har begået fejl i forhold til Rusland.

 

Som det er blevet formuleret af den amerikanske journalist Bret Stephens, journalist på New York Times og vinder af Pulitzer-prisen:

 

”Tyskland blev til stuepige for et regime.” Og her mener han Putins regime.

 

Lovsyngelse af Merkel

Omfavnelsen af Putin er på ingen måde forbeholdt socialdemokraterne i Tyskland (SPD). De borgerlige i CDU har under Merkels ledelse ført en udpræget Rusland-venlig kurs. Merkel har haft en tæt personlig og politisk relation til Putin.

 

Det har der ikke været den store debat om i Danmark. Tværtimod har danske medier i vidt omfang deltaget i lovsyngelsen af Angela Merkel som den store europæiske leder.

 

Længe var Den Korte Avis ret alene om et meget kritisk syn på Merkels politiske rolle. Men nu synes der at være flere røster, der begynder at erkende, at der har været noget alvorligt galt med hendes kurs.

 

Mere og mere afhængigt af russisk gas og olie

Tyske regeringer af skiftende partifarve har altså lagt stor vægt på at pleje et tæt forhold til Rusland. Både af økonomiske og politiske grunde.

 

Økonomisk har Tyskland først og fremmest gjort sig stærkt afhængig af russisk gas og olie. Man skrottede atomkraften, og samtidig stod det skralt til med vedvarende energi.

 

Så Tyskland har i årevis ikke bare undladt at reducere importen af russisk gas og olie – man har kraftigt øget denne import – og dermed afhængigheden af Putin.

 

Det havde Merkel og de andre ledende tyske politikere tilsyneladende fint med.

 

Irritation over ukrainernes frihedskamp

Politisk så man Tysklands tætte relation til Rusland som vejen til at få en international nøglerolle og som et bidrag til fred og afspænding.

 

Det er i hvert fald det, som de ansvarlige tyske politikere gerne har villet fortælle omverdenen. Men i virkelighedens verden synes der også at have været en vis forfængelighed involveret hos de ansvarlige tyske politikere: De blev vartet op af Ruslands repræsentanter, og det smigrede dem.

 

Kendsgerningen er i hvert fald, at ledende tyske politikeres ’Rusland-forblændelse’ har medført fatale fejltagelser i håndteringen af Ukraine fra Tysklands side.

 

Resultatet har været, at Tyskland i vidt omfang har reageret på den ukrainske frihedskamp som noget irriterende og forstyrrende, der truede med at ødelægge det gode forhold til Rusland.

 

Olaf Scholz

Den nuværende forbundskansler, socialdemokraten Olaf Scholz, synes stadig at mene, at Tyskland er bedst tjent med, at den ukrainske frihedskamp ikke vinder for meget frem.

 

I hvert fald har Scholz været vrangvillig, når det gælder levering af tunge våben fra den avancerede tyske våbenindustri til Ukraine. Han synes at mene, at det er i tysk interesse, at ukrainerne ikke får for megen slagkraft på Ruslands bekostning – fordi det vil skabe en kaotisk situation i Europa.

 

Men sandheden er den stik modsatte.

 

Hvis ikke Putin bliver slået i Ukraine, vil han få blod på tanden og meget sandsynligt angribe andre lande for at skabe det storrussiske rige, som han drømmer om.

 

Dygtige tyske journalister har udstillet, hvordan Scholz fortsat hænger alt for meget fast i de tyske kisse-misse traditioner i forhold til Putins Rusland – selv om han uomtvisteligt har taget nogle skridt i den rigtige retning, blandt andet med tysk oprustning.

 

Scholz har således været uvillig til at sende moderne tunge våben til ukrainerne – til trods for, at den stærke tyske våbenindustri i den grad har noget at levere og er villige til det.

 

Atomvåben?

Den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har været ude med en advarsel om, at tunge våben fra Tyskland til Ukraine kunne få Rusland til at bruge taktiske atomvåben. Gabriel ses som et sendebud for Schröder og for Scholz.

 

Putin har ved flere lejligheder brugt truslen om atomvåben til at banke de tyske politikere på plads. Nu forsøger Scholz så, med Sigmar Gabriel som budbringer, at sikre opbakning til sin svage linje over for Rusland ved at henvise til atomtruslen.

 

Det er svært at sige, hvor alvorligt den tyske regering rent faktisk tager denne trussel.

 

Måske er det mest en undskyldning for, at Scholz lader sig presse af sine venstreorienterede partimedlemmer til en eftergivende kurs over for Rusland.

 

Det korte af det lange er, at Tyskland ikke optræder som en europæisk leder, når det gælder kampen mod Putins Rusland i Ukraine.

 

Den konfliktskyhed og eftergivenhed, der så længe har præget Tysklands forhold til Rusland, er der stadig – selv om Tyskland er blevet presset til en noget fastere optræden.

 

Mette Frederiksen som hardliner

Danmarks statsminister Mette Frederiksen kommer til Ukraine med en langt klarere holdning, når hun i dag skal mødes med den ukrainske præsident Zelenskyj.

 

Der er stærk dansk opbakning til Ukraines kamp for uafhængighed. Denne linje har opbakning i Folketinget.

 

Danmark placerer sig dermed blandt hardlinerne i Ukraine-politikken, side om side med blandt USA og Storbritannien.

 

Til gengæld vokser afstanden til det Tyskland, som Danmark traditionelt har orienteret sig stærkt imod.

 

Denne traditionelle danske kurs har hængt sammen med, at Tyskland har været et dominerende land i EU. Og Danmarks internationale relationer har især drejet sig om EU.

 

Men med kampen om Ukraine får den militære dimension i udenrigspolitikken langt større vægt. Og det betyder en væsentlig ændring for Danmark.

 

Merkels nej til Ukraine

Der har i mange år været en konflikt om forholdet til Ukraine i den vestlige verden.

 

Tilbage i april 2008 forhindrede Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy, at Ukraine blev medlem af NATO. Samme skæbne ramte i øvrigt Georgien.

 

Derimod støttede USA, at Ukraine og Georgien blev NATO-medlemmer. Det samme gjorde østeuropæiske lande som Polen.

 

Men den Rusland-venlige tyske holdning endte med at vinde. Merkel fik smækket døren i for Ukraine. Polen og andre protesterede og sagde, at Moskva dermed havde fået en slags vetoret i NATO.

 

Tyskland i defensiven

Nu står vi med Ukraine-konflikten i en ny udgave. Men i dag står Tyskland i en svagere rolle. Dets indflydelse i den vestlige verden bliver klart svækket af sammenspistheden med Rusland.

 

Når det gælder Ukraine og forholdet til Rusland orienterer dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i dag ikke så meget mod Tyskland. Vi knytter os til hardlinerne, der bakker op om ukrainernes væbnede kamp. Mette Frederiksen kommer til Kyiv med fuldt tonende støtte til denne kamp.

 

Her er især USA, men også Storbritannien vores nære allierede, som situationen er i øjeblikket. Tyskland er naturligvis fortsat en helt afgørende politisk samarbejdspartner for Danmark. Men der er brug for, at Tysklands politiske ledelse lægger klarere afstand til Putins Rusland.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…