Mette Frederiksen er kommet med opsigtsvækkende udtalelser – men hvad er det egentlig, hun siger?

(Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Søndag gav statsminister Mette Frederiksen et interview til Jyllands-Posten. Interviewet har vakt betydelig opsigt, men der er bare et lille problem i den forbindelse:

 

Det er svært at finde ud af, hvad statsministeren faktisk siger. Og det er ikke nogen tilfældighed. Mette Frederiksen synes helt bevidst at tale i tunger, fordi hun vil afprøve nogle politiske signaler uden at blive hængt op på noget.

 

Nogle medier taler om, at Mette Frederiksen i Interviewet ”har åbnet for at danne en flerpartiregering” hen over midten i dansk politik.

 

Men faktisk bruger hun en mere forsigtig formulering om, at hun har inviteret Folketingets partier til en diskussion af tanken om en flerpartiregering hen over midten i dansk politik.

 

Og ikke nok med det: Statsministeren siger samtidig, at hun vil gå til valg på at videreføre en etparti-regering, altså en rent socialdemokratisk regering som den, vi har i øjeblikket.

 

Vil blæse og have mel i munden

Mette Frederiksen forsøger således at blæse og have mel i munden. Det gør hun ud fra en klar taktisk overvejelse:

 

Hun ved, at det skaber velvilje hos en del vælgere at tale for et bredt samarbejde hen over den politiske midte. Men samtidig kom hun til magten på et klart budskab om, at Socialdemokratiet ville danne en etparti-regering. Og hun erklærer fortsat, at hun også næste gang agter at gå til valg på dette grundlag.

 

Det er ikke indlysende, hvordan de to ting hænger sammen. Hvad er det egentlig, hun siger?

 

Statsministeren håber efter alt at dømme på, at Socialdemokratiet gradvis kan skrue op for retorikken om det brede samarbejde og på den måde hente points hos både vælgerflertallet og De Radikale. Men hun tør indtil videre ikke springe fra sit mantra om en ren S-regering.

 

Mette F. er i gang med at opbygge en ny fortælling

Opbakningen til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er ikke, hvad den har været – især i de stormfulde corona-dage. Statsministeren er nu i gang med at opbygge en ny fortælling om sig selv som vogteren af et bredt samarbejde hen over midten.

 

I denne fortælling tales der om to store kriser, der har ramt og forandret vores verden: coronakrisen og krigen i Ukraine.

 

Disse kriser har så, ifølge Mette Frederiksens fortælling, udløst et bredt politisk samarbejde hen over midten i Danmark.

 

Statsministeren henviser til det aktuelle ”nationale kompromis”, som for nylig blev indgået mellem regeringen, Venstre, De Konservative, SF og De Radikale. Med dette kompromis sendte man det danske forsvarsforbehold til folkeafstemning, og man afsatte 18 mia. kr. mere om året til Forsvaret.

 

Som bekendt resulterede folkeafstemningen i 66,9 procent ja-stemmer.

 

Over for Jyllands-Posten drager Mette Frederiksen følgende konklusion på dette forløb:

 

”Det har været så godt, og det virker på mig, som om mange danskere er glade for det. Derfor synes jeg, at det er værd at starte den her diskussion. Det nationale kompromis viser os, hvad en bredde også kan. Det er muligt, at man vil kunne lave en bred regering hen over den politiske midte.”

 

Sandelig nye toner

Det er sandelig nye toner fra Mette Frederiksen. Man skal dog næppe tro, at hun vil gøre et seriøst forsøg på at danne ”en bred regering hen over den politiske midte”. Men man kunne måske tænke sig et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

 

Mette Frederiksen ved, at mange vælgere er modtagelige for løfter om bredt samarbejde hen over den politiske midte. Det opdagede Lars Løkke også under valgkampen i 2019, og det hentede han nogle stemmer på.

 

Det var jo også denne effekt, som ja-partierne ved folkeafstemningen gik efter at opnå ved at tale om ”det nationale kompromis” i forbindelse med EU-folkeafstemningen.

 

Men selv om en del vælgere reagerer velvilligt, når politikerne taler om et bredt samarbejde omkring den politiske midte, så forsvinder velviljen ofte, når det bliver til konkret virkelighed.

 

Populært at tale om det, men ikke at gennemføre det

Ser man historisk på det, så er der da også langt mellem snapsene, når det gælder et større samarbejde hen over midten.

 

Et af de få historiske eksempler var SV-samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Venstre i 1978. Det brød sammen efter bare et års tid.

 

Groft sagt gælder følgende regel:

 

Det er populært at tale om bredt samarbejde. Men det bliver ofte hurtigt upopulært at forsøge at gennemføre det.

 

Minkkommissionen og S-regeringens troværdighed

Når Mette Frederiksen nu fremhæver det brede samarbejde, så handler det nok ikke så meget om, at hun tror på et historisk regeringssamarbejde mellem røde og blå partier. Det handler i høj grad om at skabe en politisk platform for det kommende folketingsvalg.

 

Socialdemokratiet skal over for vælgerne forsøge at stå som den samlende kraft i det danske samfund – en kraft, som kan give vælgerne tryghed og tillid.

 

Her kan Minkkommissionen, der aflægger beretning i slutningen af denne måned, blive en kæmpe udfordring for den socialdemokratiske regerings troværdighed.

 

Hvis denne troværdighed bliver alvorligt ramt, vil det være meget svært for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet at stå som garanter for et bredt samarbejde hen over den politiske midte.

 

Og omvendt: Skulle regeringen komme nogenlunde helskindet ud af Minkkommissionens beretning, vil det selvfølgelig være lettere for den at markere sig som vogter af det samarbejdende folkestyre.

 

De Radikale og Moderaterne

Når Mette Frederiksen nu slår så meget på det brede samarbejde omkring midten, ligger der også nogle jordnære taktiske overvejelser bag:

 

For det første styrker det båndene til De Radikale, for hvem det brede samarbejde omkring midten er en afgørende del af den historiske identitet.

 

For det andet kunne det tage noget af luften ud af Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne. Måske får det ikke den store betydning, fordi Moderaternes vægt forbliver beskeden. Men man ved jo aldrig.

 

To i Statsministeriet, der vil have kontrol

Mette Frederiksen er ekstremt meget på mærkerne for at fastholde styringen af den politiske udvikling. Det samme kan i høj grad siges om hendes departementschef, Barbara Bertelsen.

 

De to kan se, at den medvind, som corona og Ukraine har givet Mette Frederiksen, ikke er nogen given ting fremover.

 

Derfor forsøger Mette Frederiksen nu at lancere sig som garanten for fremtidens brede politiske samarbejde.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…