Mette Frederiksen: Der kommer ikke en EU-hær – men der var også engang, da Unionen var stendød

”Der er ikke en EU-hær, og der kommer ikke en EU-hær,”

 

Det fastslog statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketingets afslutningsdebat i mandags, hvor hun benyttede chancen for at gøre reklame for afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

 

En lignende udtalelse fremsatte daværende statsminister Poul Schlütter (KF) umiddelbart før den vejledende folkeafstemning om det indre marked torsdag den 27. februar 1986:

 

”Unionen er stendød, når vi stemmer ja på torsdag,” fastslog Schlütter dengang på DR TV

 

Blot seks år senere undertegnede de daværende tolv medlemslande inklusive Danmark den 7. februar 1992 Traktaten om Den Europæiske Union i den hollandske by Maastricht.

 

Efter at Danmark via to folkeafstemninger havde fået indføjet fire forbehold inklusive forsvarsforbeholdet, trådte den stendøde union i kraft den 1. november 1993.

 

EU har allerede besluttet: En stående styrke på 60.000 mand

Statsministeren har da ret i, at der ikke er en EU-hær, ligesom Schlütter dengang havde ret i, at der ikke var en union.

 

Men unionen kom, og EU-hæren er så småt på vej.

 

Således blev EU’s stats- og regeringschefer under et topmøde i den finske hovedstad Helsingfors i december 1999 enige om en styrkelse af EU’s fælles sikkerheds- og forsvars politik.

 

Det bekræfter forsvarsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketingets Europaudvalg, og hvor han blandt andet skriver:

 

”Det Europæiske Råd var enige om, at landene gennem frivillig deltagelse i EU’s operationer skulle være i stand til inden for 60 dage at udsende og i mindst ét år opretholde militære styrker på op til 50.000 – 60.000 mand. Hvilket dog aldrig er blevet realiseret.”

 

Det præciseres dog i erklæringen, at der ikke er tale om oprettelse af en europæisk hær, samt at det er frivilligt for medlemslandene at deltage i styrken, der skal indsættes i internationale kriser.

 

Altså til terrorbekæmpelse og fredsbevarende aktiviteter, som også er de begrænsninger, der ligger i Lissabontraktaten.

 

Helt aktuelt har EU’s forsvarssamarbejde således intet med Putin og Ukraine at gøre, selvom Mette Frederiksen har forsøgt at bruge Putin som lokkemad til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

 

Foreløbig en aktionsstyrke på fem tusind mand

Der er dog langt til en stående styrke på mellem 50.000 og 60.000 mand.

 

Foreløbig er det blevet til en stående aktionsstyrke på fem tusind, der fra 2025 kan sendes ud i brændpunkter i Europas nærhed såsom i Afrika og Balkan.

 

Det aftalte EU’s forsvars- og udenrigsministre under et møde den 21. marts, hvor de vedtog et såkaldt strategisk kompas for EU’s militære og civile indsatser i primært den tredje Verden..

 

”Det sker for at være i stand til at handle hurtigt og effektivt,” skriver ministerrådet i en pressemeddelelse.

 

Inden mødet havde den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht (SPD), oplyst, at Tyskland er villig til at levere kernen af tropperne.

 

”Jeg vil tilbyde, at Tyskland kan bidrage med den militære kerne for året 2025,” sagde hun til Reuters.

 

Selvsamme Tyskland, som efter den russiske invasion af Ukraine hånede ukrainerne ved at tilbyde at levere hjelme som militær støtte samtidig med, at de forinden havde forsynet de russiske tanks med tyske motorer.

 

Det er virkelig et fint selskab, Mette Frederiksen vil have danskerne med i.

 

Regulær EU-hær er en del at Lissabontraktaten

Uanset hvad Mette Frederiksen står og benægter fra Folketingets talerstol, så er det et ubestrideligt faktum, at en fælles EU-hær er en del af Lissabontraktaten.

 

Det fremgår klart og entydigt af traktatens artikel 42, stk. 2:

 

”Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.”

 

I Romtraktatens præambel fra 1957 hedder det, at de kontraherende parter er besluttet på:

 

”At skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.”

 

Blot 36 år efter var Den Europæiske Union en realitet skabt gennem ”en gradvis udformning” af den fælles EF-politik, hvor det ene skridt automatisk har ført til det næste.

 

Ingen kan stille nogen garanti for, at denne salamimetode ikke også vil blive brugt, når det drejer sig om at opfylde Lissabontraktatens forpligtelser til at oprette en selvstændig EU-hær.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/spm/147/svar/1872708/2557046.pdf

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/03/21/a-strategic-compass-for-a-stronger-eu-security-and-defence-in-the-next-decade/

 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1972/21145 (Romtraktaten)

 

https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…