Mette F. er landet i Kyiv: Hun skal mødes med Zelenskyy om mere støtte og retsforfølgelse af krigsforbrydere

Torsdag morgen landede statsminister Mette Frederiksen i Ukraines hovedstad, Kyiv, for at besøge præsident Volodymyr Zelenskyy.Hun ankommer sammen med Spaniens premierminister, Pedro Sánchez. 
Sannches lagde kort efter deres landing en video på twitter, hvor han står sammen med Mette Frederiksen. Den tredje person er sandsynligvis Ukraines viceudenrigsminister. (TV2 News)De to regeringsledere skal mødes med Zelenskyy for at diskutere den nuværende situation i Ukraine, yderligere støtte til ukrainerne og retsforfølgelsen af krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med den russiske invasion. Det står der i en pressemeddelelse fra Statsministeriet.Statsminister Mette Frederiksen udtaler:

”Jeg beundrer præsident Zelenskyy og det ukrainske folk for deres mod, og hvordan de fortsætter med at forsvare deres land i den uprovokerede og ulovlige krig af Putin. Jeg ser frem til mødet med Zelenskyy, hvor mit budskab vil være, at Danmark fortsætter med at hjælpe Ukraine. Vesten står sammen om at støtte det ukrainske folk.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…