Med nyt foto efterlyser Politiet stadig Arturas Bauza for knivoverfald på en 41-årig kvinde, som han efterlod blødende på en vej

Den 41-årige Arturas Bauza fra Litauen, men med ophold i Danmark, er fortsat efterlyst af politiet.

 

Politiet mistænker ham for at stå bag et overfald på en 41-årig, kvindelig bekendt i Svinninge, idet han med en kniv påførte kvinden alvorlige, men ikke livstruende skader.

 

Politiet har på baggrund af den første efterlysning fået nogle borger-henvendelser, som er blevet efterforsket yderligere, men uden at den efterlyste er blevet fundet, skriver Midt- og Vestsjællands politi i sin døgnrapport.

 

Ligeledes bringer politiet nye fotos af den efterlyste samt foto af en stjernetatovering på hans højre hånd.

 

Efterlod sit offer liggende blødende på vejen

Overfaldet fandt sted på Strandvejen i Svinninge ved Holbæk mandag morgen.

 

Her endte en uoverensstemmelse mellem de to parter endte med, at han trak en kniv og påførte den 41-årige kvinde alvorlige, men ikke livstruende skader, inden han efterlod hende på Strandvejen.

 

Arturas Bauza beskrives som en 41-årig mand, almindelig af bygning og taler kun sit modersmål (litauisk).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…