Aggressive muslimer råber “Allahu Akbar” og angriber svenske politifolk – vi er fjenden, siger betjent

Foto: Samnytt.se

Tre mænd står sejrssikre på tagene af tre politibiler, mens der bliver råbt det muslimske kampråb “Allahu akbar!” (Gud er størst). (se video i bunden af artiklen)

 

I fire dage har der været omfattende voldelige optøjer i indvandrertætte områder i flere svenske byer. Voldsmændene var indvandrere og efterkommer, sagde reporteren i DR’s TV-avisen. Reporteren i TV2 News henviste til, at det fremgik af TV-optagelserne, at det hovedsagelig var indvandrere.

 

I nat fortsatte de voldsomme uroligheder i den indvandrertætte bebyggelse Rosengård i Malmø. Omkring 100 mennesker angreb politiet med sten. Flere biler og en skole blev stukket i brand, skriver B.T.

 

Anledningen er Rasmus Paludan, der har lavet aktioner med koranafbrændinger i bydele med mange muslimske indvandrere.

 

Dermed er det kommet frem i lyset, at der er en enorm latent voldsparathed blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige muslimske lande.

 

Angreb på politiet

De voldelige angreb har først og fremmest været rettet mod politifolk. Selv når Paludan har aflyst sine aktioner, har der været omfattende vold.

 

Politiet i Rinkeby, Linköping, Norrköping, Malmø og flere andre byer er blevet angrebet af hundredevis af voldelige unge indvandrere.

 

Det begyndte torsdag i Linköping. Flere politibiler blev sat i brand, og politiet måtte flygte. Vi måtte trække os tilbage, sagde politiet.

 

I TV har man også set scener, hvor politiets mandskabsvogne med høj fart forsøger at undvige kæmpestore sten, der hagler ned over bilerne.

 

Mindst 16 betjente er blevet såret af blandt andet stenkast, skriver TV2.

 

En video synes også at vise indvandrere, som tramper rundt på tagene af mindst tre af politiets mandskabsvogne, mens de råber  “Allahu akbar!” (Allah er størst). Se video i bunden af artiklen.

 

Og i Örebro blev en politibil stjålet, hvorefter tyvene kørte rundt i byen.  Andre politibiler blev sat i brand, mens der blev råbt Allahu akbar.

I bilerne har indvandrere stjålet politiuniformer, som de derefter promenerer rundt med, mens de filmer hinanden på videoer, der bliver lagt på nettet. (se video fra twitter i bunden af artiklen)

 

Det er politiet, der er fjenden.

 

Volden er rettet mod politiet. Den brød flere gang ud, inden Paludan havde vist sig.

 

“De er grove kriminelle – det er direkte angreb på politiet og vores arbejde” siger Thomas Stjernfeldt næstformand i Politiforbundet til TV2 News søndag.

 

Volden er også gået hårdt ud over tilfældige borgere.

 

Lørdag aften blev en bus i Malmø ramt af en molotovcocktail. Bussen brød i brand, så passagererne måtte flygte ud af den.

 

Et ukendt antal biler er sat i brand.

 

I flere tilfælde har de voldelige aktioner været så omfattende, at politiet har opgivet at gribe ind.

 

Voldsmændene var tilsyneladende for mange, og volden for farlig. Der blev kastet med kampesten, tunge skumsprøjter og meget andet.

 

En bil kørte tilsyneladende med fortsæt ind i politiets afspærring.

 

TV2 blev på et tidspunkt også angrebet og måtte i al hast køre væk og opgive at rapportere fra urolighederne.

 

Søndag aflyste Paludan sine planlagte aktioner. Politiet har vist, at de ikke er i stand til at beskytte sig selv eller beskytte mig, sagde han.

 

Rasmus Paludan

Voldsmændenes anledning til at angribe politiet er Rasmus Paludans koranafbrændinger.

 

I Danmark har Paludan lavet lignende aktioner. I 2019 stillede han op ved folketingsvalget med partiet Stram Kurs, men han blev ikke valgt.

 

Derefter begyndte han at lave aktioner i Sverige, hvor man forsøgte at give ham indrejseforbud.

 

Men det blev ophævet, da det viste sig, at Paludan også var svensk statsborger på grund af sin svenske far.

 

Derfor vil han nu stille op til den svenske Rigsdag med Stram Kurs.

 

Og aktionerne med koranafbrændinger vil fortsætte, siger han.

 

Vil have muslimske indvandreres voldskultur frem i lyset

Aktionerne skal få den voldskultur, der er kommet til Sverige, frem i lyset, siger han.

 

Mange muslimske lande er præget af en voldskultur, som betyder, at uenigheder og konflikter ofte ‘løses’ med vold. Gennem masseindvandringen er denne voldskultur i stigende grad slået igennem i Danmark, Sverige og andre europæiske lande.

 

Det viser sig i en større voldsparathed og voldskriminalitet. Herunder flere tilfælde af politisk motiveret vold som den, der optrådte i forbindelse med aktionerne mod Paludan.

 

Paludans erklærede formål med sine aktioner er at trække denne voldsparathed frem i lyset og få en debat om den, inden det er for sent.

 

En del af hans modstandere “leverede varen” i den forstand, at de som frygtet reagerede med vold.

 

Sverige har i løbet af de sidste to årtier udstedt et meget stort antal opholdstilladelser til mennesker med ikke-vestlig – ofte muslimsk – baggrund.

 

Mange har advaret om, at den massive indvandring fra den muslimske verden ville ende galt. Men for mange beslutningstagere har vendt det døve øre til.

 

Kampen om Sveriges fremtid er begyndt, skriver Helena Edlund, der ligefrem frygter en borgerkrig:

 

”Påsken 2022 vil gå over i historien som starten på den svenske borgerkrig. Nu er det ikke længere muligt at skjule det – Sverige er brudt op, landet er hjælpeløst delt mellem os, der ønsker at leve i fred, tolerance og respekt med hinanden og dem, der ønsker konflikt, vold og tvang”. (document.dk)

 

Hele søndag fortsatte de voldelige uroligheder i byer som Norrköping og Linköping på trods af, at Paludan havde aflyst sine anmeldte aktioner med koranafbrænding.

 

Det var så voldsomt, at politiet måtte løsne varselsskud. Tre mennesker blev ramt. En i benet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…