Den første danskproducerede biogas fra anlægget i Kværs i Sønderborg kommune er netop sendt på gasnettet ifølge Energy-Supply. Dermed har Nature Energy sat sit anlæg nummer 13 i Danmark i drift. Anlægget kan årligt producere over 20 millioner kubikmeter biogas.
Biogas er en grøn og klimaneutral gas, der kommer fra husdyrgødning, såkaldte energiafgrøder og organisk affald. Biogassen kan efter opgradering pumpes ind i det eksisterende naturgasnet, hvis etablering har krævet endog meget store samfundsøkonomiske investeringer.
Regeringen, myndighederne og biogasindustrien betegner biogas som “en vigtig grøn energikilde, som kan bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning”.
I Danmark produceres biogas primært af biomasse bestående af restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger. I dag består ca. 25 pct. af gasforbruget i Danmark af klimaneutral grøn gas.
For hurtigst muligt at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og øge farten i den grønne omstilling, arbejder Energistyrelsen på udbudsbekendtgørelse og rammerne for den statslige støtte til biogas og andre grønne gasser, der kan tilføres til gasnettet og dermed erstatte/fortrænge fossil naturgas.
I december 2021 blev et politisk flertal enige om at afsætte yderligere fire milliarder kroner til udvikling af biogas og fordoble biogasproduktionen frem mod 2030, så biogas kan udgøre 70 procent af Danmarks gasforbrug.
Modstanden fra De Radikale og Enhedslisten mod grøn biogas
De Radikale og Enhedslisten er ikke glade for grøn biogas. I hvert fald præsenterede partierne inden valget et beslutningsforslag, hvorefter “Folketinget pålægger regeringen at sætte etableringen af gasledningen til Lolland-Falster i bero indtil 2025 og indkalde til nye politiske drøftelser”.
Beslutningsforslaget er ganske vist bortfaldet med det samme pga. statsministerens udskrivelse af folketingsvalg, men på Lolland og Falster og generelt i biogasbranchen opfattes beslutningsforslaget som et frontalangreb på både produktions- og udkantsdanmark og den grønne omstilling samt tilmed omgåelse af fakta.
Forslagsstillerne begrunder deres forslag med at det skal undersøges (igen), hvorvidt sukkerfabrikken kan benytte elektricitet i stedet for gas. Men gasledningen handler om meget mere end en sukkerfabrik, og den handler ikke om naturgas, men om grøn biogas.
Siden den politiske beslutning for snart to år siden om at etablere en gasledning til Lolland-Falster, er grønne investeringsprojekter til en værdi af over 6 mia. kr. og en beskæftigelseseffekt på nye 420 job kommet til landsdelen. Erhvervsarealer på over 230.000 m2 er indtil videre overtaget, og inden for de næste to-tre år ser vi nye store virksomheder i drift på Lolland-Falster.
Der er tale om grønne virksomheder, der bidrager til klimakampen: Danmarks første hvederaffinaderi, et PtX-anlæg og i alt fire biogasanlæg, der tilsammen vil producere så meget biogas, at Lolland-Falster bliver en leverandør af grøn gas til resten af Danmark.
Påstanden om at ledningen skal føre russisk gas til Lolland-Falster er grebet ud af luften. Det er ikke en gasledning til Lolland-Falster, det er gasledning med biogas fra Lolland-Falster til Danmark, lyder modargumentet fra Lolland-Falster.
Radikale og Enhedslisten glemmer at fortælle, at deres forslag ikke kun vil ramme den grønne omstilling på Lolland-Falster. Forslaget vil også ramme Danmarks grønne omstilling.
Ifølge biogasindustriens organisation, Biogas Danmark, findes der over 100 biogasanlæg i Danmark i dag. Herudover er der planer om at bygge 30 nye anlæg og udvide 40 eksisterende anlæg.
Lokal modstand – Not In My Back Yard
Ligesom med vindmøller og større industrianlæg er der ofte lokal modstand mod etablering af biogasanlæg. Indvendingerne går mindre på klimaeffekten og snarere på de påståede gener fra lugt fra anlæggene, støj fra de lastbiler og traktorer, der kører til og fra, og konsekvenserne for landskabet. Desuden er der bekymringer for virkningen på ejendomspriserne i området.
Selvom indvendingerne i nogle tilfælde er grundløse, bør biogasinvestorerne – ligesom det forsøges ved etableringen af vindmølleparker og solcelleanlæg – overveje forretningsmodeller, der tillader størst mulig lokal involvering.
Hvad er indvendingerne mod biogas?
Påstandene om at biogasanlæggene er utætte og udleder drivhusgassen metan, kan ikke helt afvises, men i de nyere anlæg er problemerne minimale.
Det er en udbredt opfattelse, at i produktionen indgår energiafgrøder og spiselige afgrøder. Det er formentlig den udbredte produktion i USA af metanol på basis af majs, der ligger bag den skepsis. I Danmark produceres biogas primært af biomasse bestående af restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger.
I et vist omfang kommer indvendingerne fra kredse, der for enhver pris vil begrænse landbrugsproduktionen, og kritikken går ofte på, at biogasanlæggene bidrager til fastholdelsen af en alt for stor animalsk landbrugsproduktion i Danmark. I en situation med en global fødevarekrise er det et spørgsmål, hvilke fordele, der vil være ved at flytte produktionen til udlandet?
Grupperinger, der for enhver pris vil gennemtvinge den grønne omstilling, er ikke fornøjede med, at biogas betyder, at industri og husholdninger fortsat i et vist omfang kan bruge gas til varme. Magtfulde økonomiske interesser i energieffektivisering og vedvarende energi er modstandere af, at biogasudbygningen betyder, at samfundet fortsætter med at investere i infrastruktur, der er afhængig af gas og dermed undergraves den grønne omstilling, hvor vi skal elektrificere, energieffektivisere og bruge energi fra solceller og vindmøller.
