Islamiseringen lykkes på flere og flere områder. Ordensmagten kan slet ikke følge med, når det gælder opklaring og afsløring af alle de mange nye sportsgrene, som Allahs kriminelle drenge diverterer med.
Nye politiopgaver
Daglige knivstikkerier, bandeopgør, bilafbrænding, ildspåsættelse, æresdrab, voldtægt, vanvidsbilisme og påkørsel af venner og fjender i gadekryds mv. giver alt sammen Politiet nye arbejdsopgaver, som burde kræve militærets assistance. Men det frabeder Politietaten sig. I hvert fald indtil videre.
Alt er forandret
At holde kriminaliteten nede på gammeldags maner, duer ikke længere. Før havde befolkningen en vis respekt for Politiet. Selv de mest hårdkogte forbrydere. Men den tid er slut. Bløde, demokratiske rap over fingrene er ikke nok. Folk fra ukristelige, hedenske kulturer, har ingen respekt for ’forebyggelse’ af kriminalitet. Alt er tilladt, hvis Politiet ikke er til stede, eller ikke ser ulovlig og utilstedelig opførsel.
Ressourcemangel
Både antal og art af forbrydelser er steget i medfør af islamiseringen. Politiets i forvejen for sparsomme ressourcer er iøjnefaldende. Til ærgrelse for dem, der konstaterer, at sommerhusindbrud og småtyverier ikke efterforskes. Politiets tid bruges på at holde fodboldfans adskilt og på at ville forhindre de værste “fritidsfornøjelser” på både smukke og grimme festivals. Med eller uden kongehusets deltagelse.
Ansvarsløshed
For nylig gik et dobbeltbillede Facebook-viralt. Det ene var fra stedet, hvor en spejderlejr havde været afholdt. Her var intet affald, skrald, flasker, telte og andet at se. Kun et friskt, grønt græsområde. Det andet billede forestillede et sted, hvor der havde været afholdt festival, og hvor der i anledningen var efterladt enorme mængder af affald, skrald, flasker, telte og andet. Billederne afslørede forskellen på den virkelighed og respekt for tingene, der før var, men som nu herskede i Danmark.
Grænseoverskridelse
Pressen svælger i det aparte, det abnorme og grænseoverskridende. Især folk, der beruser sig i alkohol, narkotika og sexdyrkelse. Det er høj mode, at sætte en ære i at overgå hinanden foran villigt opsøgende pressemedarbejdere, der netop er på jagt efter anormale historier. Så kan folk underholdes med brød og skuespil derom, og vort overbelastede sygehusvæsen presses yderligere af festglade folk, der ikke føler ansvar for noget som helst, men har skatteydernes sikkerhedsnet under egen, selvforskyldt tåbelighed.
Respektløshed
Respekten for andre, andres ting, ejendom, frygt eller velfærd, er blevet en by i Rusland. Eller Ukraine. Og det forværres i takt med islamiseringens selvtægt, som en hel del ‘udsatte’ danskere er begyndt at kopiere. Endnu er det ikke flertallet af etniske danskere, der besætter biblioteker og offentlige steder, torve, bygninger og parkeringsområder. Men overalt bliver det mere nødvendigt med politibeskyttelse eller vagtværn, der kan holde kriminelle på afstand. Selv kirkegårdes og kapellers toiletter besættes og benyttes nu til andet end deres tiltænkte formål som tidligere tillidsfuldt overladte ’personlige frirum’.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/bliver-brugt-helt-forkert-kirkegaardstoilet-lukker/9366703
https://ekstrabladet.dk/underholdning/kultur/12-sigtet-paa-smukfest/9368779
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/article9368732.ece