De omkring 300.000 muslimer, der befinder sig i Danmark, udgør kun under en tyvendedel af landets befolkning.
Men de kræver alligevel særstatus, og kan de ikke finde ud af selv at stille krav, står andre parate til at gøre det på deres vegne.
Således har en skolelærer nu forsøgt at flytte 9. klassernes afsluttende prøve i skriftlig fremstilling og matematik med den begrundelse, at prøverne falder sammen med den muslimske helligdag, Eid.
I år fejrer muslimerne afslutning på Ramadan den 2. – 3. maj
Eid-festen, der afslutter den muslimske fastemåned Ramadan, falder i år den 2. – 3. maj på netop de dage, hvor folkeskolens 9. klasser skal op til afsluttende eksaminer.
Og det er urimeligt, mener lærer Morten Korsbakke Sørensen fra Dybkjærskolen i Silkeborg.
”Jeg er hverken muslim eller tilhørende nogen anden form for religion, men det virker usympatisk på mig, at man vælger ikke at flytte de skriftlige prøver en uge. Der må da være andre end mig der har kigget i kalenderen og bemærket at de falder sammen,” skrev han den 17. april i et blogindlæg i fagbladet Folkeskolen.
I sit blogindlæg opfordrede Morten Korsbakke Sørensen Børne- og Undervisningsministeriet til at flytte de planlagte afgangsprøver i maj, idet han understregede, at:
”Det handler for mig ikke om religion, men om at der skal være rimeligt lige vilkår for alle i folkeskolen. Hvis vi bevidst stiller en del af vores elever dårligere end de andre, har vi et stort problem.”
Ministeriet: Det kan der ikke blive tal om
Forslaget om at flytte afgangsprøverne faldt dog ikke i god jord i Børne- og Undervisningsministeriet.
I en mail til folkeskolen.dk skriver ministeriet, at:
”De skriftlige prøver begynder altid i starten af maj måned, hvor prøverne i dansk og matematik er fastsat til afholdelse i starten af den skriftlige prøveperiode,” hedder det i mailen, som fortsætter:
”De skriftlige prøver i dansk og matematik har ligget mellem den 2. maj og 8. maj og i første uge i maj de sidste fem år, og det er således fast praksis”, lyder det i mailen, hvor det også forklares, hvorfor det er vigtigt, at prøverne er placeret på netop dette tidspunkt.”
Og det er der en god og praktisk grund til, anfører ministeriet:
”Prøverne ligger på dette tidspunkt blandt andet for at sikre, at de endelige karakterer er på plads forud for elevernes optagelse på en ungdomsuddannelse.”
Radikal folketingskandidat: Eid skal være national helligdag
Hvis Børne- og Undervisningsministeriet skulle følge opfordringen fra skolelæreren i Silkeborg, ville man få travlt med at konsultere imamer, når eksamensskemaerne skal lægges.
Eid falder på forskellige datoer. Sidste år varede Eid fra 12. maj om aftenen til 13. maj om aftenen. I 2020 var det fra den 23, maj om aftenen til den 24. maj om aftenen, og sådan er det skiftet fra år til år.
Tidligere har der også været røster fremme om, at det danske samfund skal indrettes efter den muslimske festdag.
Således var den radikale folketingskandidat fra Kolding, lektor Hans Krab Koed, i 2009 ude i samme ærinde i Kristeligt Dagblad, hvor han nærmeste helt euforisk blandt andet skrev:
”Lad os næste år ved ramadanens afslutning som nation stå sammen med muslimerne og holde en national helligdag. Lad os næste år se flere flotte moskéer vokse frem i bybilledet, gerne med minareter. Det er den eneste vej frem, hvis muslimer også skal kunne føle sig som medborgere.”
Hans Krab Koed har været medlem af Det Radikale Venstre siden 2002 og er lektor i kristendomskundskab og religion ved Læreruddannelsen.
S ordfører ville gøre Store Bededag til muslimsk helligdag
Efter tyve år i Folketinget som Socialdemokratisk kirkeordfører genopstillede Karen Klint ikke ved valget i 2019.
Kirkeordførere lever som regel et stille liv rent politisk, men i 2008 gjorde Karen Klint sig pludselig bemærket med et forslag om at lægge Store Bededag sammen med den muslimske Eid-helligdag.
”De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke Store Bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede,” sagde Karen Klint dengang til Kristeligt Dagblad og fortsatte:
”Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte Eid-fest. Det kunne blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld kunne jøder og buddhister også bruge den i deres religiøse traditioner.”
Men muslimerne sagde nej tak – og det gjorde hendes egne også
Forslaget fik dog kun en kort levetid.
Hos Socialdemokratiet understregede den daværende politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, at forslaget helt stod for Karen Klints egen holdning.
”Vores helligdage ligger fast, og sådan bliver det fortsat med ved med at være. Hvad folk bruger deres helligdag på, er deres helt egen afgørelse, som ikke er et politisk anliggende,” sagde han dengang til Ekstra Bladet.
Hos Venstre skød daværende politiske ordfører, Inger Støjberg, også forslaget i sænk:
”Vi lever i et kristent land med kristne helligdage, og det skal der ikke laves om på. Religiøse minoriteter kan fejre deres helligdage, og vi fejre kan vores. Det skal ikke blandes sammen,” lød det fra Inger Støjberg.
Og i Det Islamiske Trossamfund slog man tre halvmåner for sig ved tanken om at få en vantro helligdag blandet sammen med en muslimsk.
”Jeg synes ikke, at man skal blande religionerne sammen på den måde. Ønsker politikerne at gøre noget i forhold til Eid-festen, skal man oprette en særlig muslimsk helligdag,” sagde trossamfundets, talsmand Bettina, til Kristeligt Dagblad og fortsatte:
”Men jeg tror, at det fungerer bedst, som det er nu, hvor muslimer fra gang til gang aftaler med deres arbejdsgiver, hvornår de holder fri i forbindelse med ramadanens afslutning.”
Regeringen: Antallet af muslimer skal bestemme gymnasievalg
Og nu truer Mette Frederiksens regering med at tvinge danske forældre til at sende deres børn i gymnasier med mange muslimer.
Dermed er vi godt på vej mod et samfund, hvor det indirekte er muslimerne, der bestemmer over danske unges og deres forældres gymnasievalg.
Islam sniger sig ind – hjulpet godt på vej af danskere.
Kilder til denne artikel:
https://blog.folkeskolen.dk/blog-laererliv-matematik/kunne-vi-maske-tage-hensyn-til/4628522
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/lad-os-f%C3%A5-mosk%C3%A9er-og-minareter-i-danmark
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/s-vil-g%C3%B8re-store-bededag-muslimsk