Så er vi tilbage igen til den never ending story om ISIS-kvinderne og deres børn.
Enhedslisten advarede om, da de tre kvinder med deres 14 børn kom til Danmark, at partiet aldrig ville stoppe med at lægge pres på regeringen for at få de sidste tre kvinder (med udenlandsk statsborgerskab) samt deres fem børn til Danmark.
Der er tale om en iransk kvinde (2 børn), en marokkansk kvinde (2 børn) og en somalisk kvinde (1 barn). Den somaliske kvindes tvillingesøster har ingen børn.
Flere retssager
Advokat Knud Foldschack har tidligere anlagt sag på vegne af de kvinder, der administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab, så at de kunne få det tilbage.
For nyligt (5. oktober 2022) har Højesteret givet Udlændinge- og Integrationsministeriet medhold i en sag mod en 32 årig marokkansk ISIS-kvinde.
Sagerne, der således er tabt for kvindernes vedkommende, fik i stedet Foldschack til på vegne af tre af de resterende fem børn i Al-Hol lejren at anlægge sag mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, så de kunne komme til Danmark og selvfølgelig sammen med deres udenlandske ISIS-mødre.
Som så mange gange før tonede Foldschack frem på TV for at fortælle, at byretten fredag den 16. december havde afsagt dom i sagen og bakket op om myndighedernes håndtering. Byretten afviste, at de udenlandske mødre kunne komme med børnene til Danmark.
Foldschack betragtede det som en halv sejr, at den ene af de tre dommere ikke var enige med de andre to (der er vel rettelig tale om en tredjedel sejr), men mente, at mødrene skulle med børnene.
Så sikkert som Amen i kirken, venter flere retssager forude.
Grupperne, der er enige med Foldschack, er – udover Enhedslisten, SF og Radikale Venstre – advokater, læger, psykologer, FN og diverse NGO’er, heriblandt Repatriate the Children. Også FE og PET blev nævnt, måske fordi de to institutioner skulle være garant for, at børnene ville blive radikaliseret, hvis de ikke blev hentet til Danmark nu, og så ville de senere hævne sig på os alle.
Hele godhedssegmentet er så overbeviste om, at terror næppe rammer dem, så de gerne løber den risiko på den danske befolknings vegne.
Men den dag, hvor en ISIS-mor eller barn hævner sig, vil vi se, at samtlige ansvarlige for deres tilbagekomst står i kø ved håndvasken.
Integrationskonsulent Henrik Kokborg har et særdeles interessant indlæg i ditoverblik.dk, hvor han bl.a. udtaler: ”I det hele taget har jeg endnu til gode at se hårdkogte tilhængere af Islamisk Stat, som er blevet afradikaliseret.”
I den danske befolkning er der sikkert ikke ret mange, der ikke har ondt af børnene og den elendighed, mødrene har bragt dem i, og vil hjertens gerne yde dem al mulig hjælp. På den ene side synes risikoen dog at være for stor. På den anden side ønsker mødrene slet ikke, at børnene skal have hjælp, medmindre de kan bruge dem som rambuk til en tilværelse i Danmark.
Man skal dog ikke være blind for, at mødrene kan være blevet manipuleret med løfter om, at hvis de blot holder ud og nægter deres børn hjælp, skal de nok på et tidspunkt komme med børnene til Danmark.
Mere barbarer end mennesker
Se artikler i DKA fra oktober 2021 her og her, hvor sagerne om de tre tilbagetagne mødre og deres tilsammen 14 børn fremgår.
Heri er også nævnt de kurdiske myndigheder, som leder lejrene, og hvor fængselslederen Jakar siger til TV2, at man i lejrene forsøger at afradikalisere børnene. Men da børnene har været vidne til drab, vold, overfald, plyndringer og forbrydelser, så de er mere barbarer end mennesker.
Det danske godhedssegment må jo tro, at man her i Danmark er langt bedre til at afradikalisere børn, der er så dybt skadede, som tilfældet er med disse børn. Der er absolut ingen her i landet, der har erfaring med at hjælpe børn, der er opvokset under så grusomme forhold, som ISIS-kvinderne har budt deres børn.
Og det er altså disse mødre, som foretrak et bestialsk kalifat frem for livet i Danmark, man mener vil være i stand til at hjælpe børnene til en normal tilværelse her i landet.
ISIS-mor som omsorgsperson
At måtte give afkald på sine børn er nok det hårdeste for en mor, selv når det vil være det bedste for barnet.
Men man kan nok sætte spørgsmålstegn ved, hvor stort mødrenes omsorgsgen er, når de bringer deres børn – eller føder det ene barn efter det andet – til et område, hvor de til dato mest bestialske forbrydelser mod menneskeheden er foregået.
Den hjælp, vi kan yde kurderne, er ved at tilbyde forsyninger af mad og medicin og samtidig yde hjælp til (måske via Røde Kors eller ”halvmånen”), så kvinder og børn kan komme hjem til mødrenes eller fædrenes hjemland.
Det er ikke Danmark.
Statsløse børn
I en mail til DR fastslog daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at han ikke ville være med til at gøre børnene statsløse. Det betød, at hvis mødrene fik frataget deres danske statsborgerskab, kunne børnene få lov til at få det statsborgerskab, som moderen havde haft.
At alle børn også har en far med et eller andet statsborgerskab, tog den daværende regering ikke i betragtning. Man gik tilsyneladende ud fra, at enten var de danske statsborgere eller også var de statsløse.
Som det burde være almindelig kendt, tilhører børn i muslimske familier faderen og hans familie. Så derfor har børnene deres fars statsborgerskab. Følgelig kan kvinderne vælge mellem at rejse til deres eget hjemland med børnene eller til børnenes fars hjemland.
Dilemmaet
På den ene side er det hjerteskærende, at børnene lever under så forfærdelige forhold. På den anden side vil nok hovedparten af befolkningen ikke acceptere, at børnenes mødre kommer med.
Mødrene hører ikke til her. De er ikke danskere og har på trods af en opvækst i Danmark forkastet alt, hvad vi står for.
Regeringen har en pligt over for den danske befolkning og de danske børn. Derfor skal ikke flere ISIS-terrorister, end det allerede er sket, importeres til Danmark.
