Landbrugets plan mod massedød blandt pattegrise mislykkedes

Colourbox

Landbrugets plan mod massedød blandt pattegrise mislykkedes. 29.514 pattegrise dør hver dag i den danske svineproduktion. Politikerne må gribe ind mod ekstrem avl, mener Dyrenes Beskyttelse.

Antallet af døde pattegrise i dansk landbrug er rekordhøjt. I alt 29.514 pattegrise dør hver dag året rundt i den danske svineproduktion, når man regner de dødfødte med. Det er 5.314 flere dagligt end i 2014, hvor en storstilet handlingsplan for bedre svineliv blev søsat af landbruget og daværende landbrugsminister Dan Jørgensen. Det viser udregninger, Dyrenes Beskyttelse har lavet på baggrund af tal fra branchen og Danmarks Statistik.

 

– Landbruget har i årevis lovet at løse problemet. Alligevel dør der dagligt flere pattegrise, end der er borgere i en større dansk provinsby? Det viser med al tydelighed, at noget er helt galt, siger Britta Riis direktør for Dyrenes Beskyttelse Birgitte Damm.

 

Af 46 millioner nye pattegrise i Danmark i 2021 døde 10.7 millioner før de blev taget fra soen, næsten alle sammen i forbindelse med fødslen, det vil sige kort før, under eller de første dage efter.

 

Overlevelsesraten for pattegrise var da også i fokus, da der i 2014 – på foranledning af daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) blev afholdt såkaldt topmøde og udfærdiget en erklæring om bedre dyrevelfærd for svin. Erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. Landbruget forpligtede sig i erklæringen på et meget konkret mål om, at overlevelsesraten for smågrise er hævet med én gris pr. kuld i 2020.

 

Det mål nåede svineproducenterne ikke – tværtom. Pattegrisedødeligheden steg fra 21,6 procent i 2014 til 23,1 procent i 2020 – og steg altså igen i 2021. Det får Dyrenes Beskyttelse til at kræve et indgreb fra politikerne. Helt konkret ønsker foreningen et lovkrav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise Målet er kuld med et antal grise, som søerne selv kan passe, dvs. et antal grise som i langt højere grad er tilpasset søernes naturlige kapacitet for at føde og opfostre grise.

 

– Tallene for døde pattegrise understreger, at frivillige aftaler og støtteordninger ikke medfører de nødvendige forbedringer for dyrene i svineproduktionen. Vi skal lovgive os til gode liv for svin, siger Britta Riis.

 

 

Kæmpe kuld koster pattegris dyrt

Hovedårsagen til de mange døde pattegrise er, at de danske søer er avlet til at få de formentlig største kuld i verden. Med de meget store kuld følger mange små og mindre livskraftige grise, som dør kort før, under, eller i dagene efter fødsel. De levendefødte grise skal konkurrere om livsvigtig råmælk ved soens yver, hvor der er for få patter i forhold til antallet af grise. Sult gør de nyfødte grise svagere og øger risikoen for, at soen lægger sig på dem, da de er mere passive.

 

Derfor pegede landbruget i 2014 da også på ændringer i avlen som løsningen.  Helt konkret den forsinkede effekt af nye avlsmål fra 2004. Det år blev avlsmålet for søer rette mod antallet af levende grise på dag fem efter fødsel – også kaldet LG5. Indtil da var der avlet for antal grise ved fødsel. Desværre har LG5 medført, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er steget med fem grise siden ændringen. 2020 var den gennemsnitlige kuldstørrelse 19,6 grise, når de dødfødte tælles med.

 

– De stadig større kuld er et godt eksempel på, hvordan landbrugets forslag til løsninger køber dem tid men sjældent udfordrer landbrugsfabrikkernes logik, siger Britta Riis.

 

Det er ikke kun landbrugets indsats for pattegrise, der er fejlet. Dyrenes Beskyttelse har lavet en endelig evaluering af målsætningerne fra topmødet i 2014. Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt. Se oversigten over målsætninger og resultater her.

Se topmødeerklæringen her

 

 

 

 

 

 

 

DYRENES BESKYTTELSE

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…