Halal breder sig, og Danmark er i stigende grad færdigt som kulturkristen land

Kulturkristent selvmord

Af Visti Christensen

 

Danskerne er i stigende grad færdige som et selvstændigt, kulturkristent land. Dette afsløres generelt på flere og flere områder. Seneste eksempel er ”Skole OL”, der arrangeres af Dansk Idrætsforbund og Dansk Atletik, og er for alle 4. – 8. klasser, og som skal mødes i juni måned i Billund til finalestævne, og som på deres hjemmeside fremhæver, at der kun serveres halalslagtet kød, og ikke svinekød.

 

Det er kun muslimer, der mener, at maden gør mennesket urent. Det mener kristne ikke. ”Hvad der går ind gennem munden og ud i den anden ende, gør ikke mennesket urent,” sagde Mesteren fra Nazareth. Men når danskere så retter ind efter hedenske normer, så afsløres der noget. På utallige områder har det længe kunnet konstateres, at foreninger, institutioner og organisationer har tilsidesat danske traditioner, vaner og leveregler. Til fordel for de fastlåste islamiske koran-normer og sharialove. Men uanset hvad grundene hertil er, så er det en misforståelse at tro, at man hjælper integrationen bedre på vej, hvis man lader som om, at multikultur og bl. a. det tvangsindoktrinerede muslimske livs- og menneskesyn, skulle være foreneligt med demokrati og den personlige danske frihedskultur. For det er ikke muligt.

 

Afkristning

Det er en tragedie, at så mange danskere forveksler den kristne næstekærlighedstanke med, hvad man kunne kalde en frivillig selvmordsadfærd. For den modsatte side af den gradvist stigende islamiserings mønt er jo, at man ikke længere mener, der er behov for at værdsætte hverken normerne eller den samhørighedskraft, som kristendommen tidligere indgav danskerne i opdragelsen. Og som var til nytte både i det personlige liv og i samfundslivet. Så både presset fra udenlandske, pengestærke, muslimske missionsorganisationer og danskernes ”knæfald” for islams synlige indflydelse på muslimernes liv og hverdag, trækker vort land væk fra sit værdifundament. Den synligt tiltagende afkristning af kulturen i det danske folk begyndte allerede for et halvt århundrede siden, da den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, Ritt Bjerregaard, der offentligt erklærer sig som ateist, og som anskuer Gud og Jesus som rangerende på lige fod med nisser og trolde, ved et større indgreb i folkeskoleloven, fik gjort hele vort skolevæsen konfessionsløst. 

 

Modermælken

Den kristendom, der tidligere havde været lovbefalet i folkeskolens formålsparagraf, blev slettet, og erstattet af udelukkende faglige og demokratiske formål. Og senere kirke- og undervisningsministre, som f. eks. Bertel Haarder, kunne ikke overtales til at forlange, at de to timers ugentlige undervisning hos præsterne forud for konfirmationen, blev afholdt inden for normale skoletid på 7. eller 8. klassetrin. De seneste generationer er gået glip af kristentroens glæde til personlig indvortes brug. Men det værste er, at kristendommens sidegevinst: Etikken og den moralske forpligtelse, er borte fra mange danskeres modermælk og rygmarvsoplagring. Derfor den stigende egoisme og kynisme overalt i vort samfund. 

 

Motivering mangler

Også elevernes egen motivering har det i årtier knebet med. Flere spurgte, hvorfor de skulle ”gå til præst” hele 48 timer i vinterhalvåret, bare for at de kunne blive konfirmeret i kirken under en enkelt konfirmationsgudstjeneste? Og hvorfor pligten til at gå i kirke nogle få gange i undervisningsforløbet, når hverken deres forældre eller bedsteforældre havde gjort det? – Altså lige bortset fra da de selv blev døbt, konfirmeret og måske viet dér!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…