Indlæg fra læserne 7. juni: Kriminelle # Kære student # Salamitaktik – en langsom indskrænkelse af din frihed

Kriminelle

Af Gitte Nielsen

 

Danmark hjalp Mustafa og Mohammad fra Afghanistan – som tak planlagde de terror med kemikalier og bomber.

 

Jeg har skrevet flere indlæg til denne artikel, som viser problemerne med evakueringen af Afghanere, men de er standset af Facebook politiet.

 

Der er et problem med nogle af de mennesker som vi naivt har hjulpet til Danmark:

 

En 30-årig mand, som tidligere er idømt seks måneders fængsel for brandstiftelse. Han blev sendt ud af Danmark til Afghanistan i 2017 med et indrejseforbud gældende frem til februar 2023. Han har nu fået lov til at blive i Danmark.

 

Et 23-årigt efterlyst medlem fra den berygtede kriminelle bande Loyal to Familia. Bandemedlemmet er udvist med en længere dom, men snød sig ombord ved at udgive sig for at være sin egen bror. Da han hverken havde pas eller identitetspapirer i Kabul, fik han den eftertragtede plads på flyet. Han har også fået lov til at blive.

 

En 32-årig Afghansk tolk, har stukket sin kone ihjel på et asylcenter i Løgumkloster og har nu efterladt 5 børn moderløse.

 

Har regeringen vilje til at løse problemerne? Der er hentet ca 1000 personer fra Afghanistan til Danmark, nu er Danskerne i fare – hvem skal beskytte os? 


 

Af Hans Jørgen Buchberg

 

Kære student, snart skal der festes,
en ny tid er begyndt.
Nu skal du ud i det virkelige liv,            
for huen er jo ikke bare til pynt.
Din eksamen kan ikke stå alene,
du skal vælge, hvad du vil      
så kom ud på den store scene
og deltag i livets spil.


 

Salamitaktik – en langsom indskrænkelse af din frihed

Af Henning Petersen

 

Salamitaktik (også kaldet de små skridts politik – en del og hersk taktik) er blevet et væsentligt kendetegn for den nuværende regering. Gennem mindre, “tyndskivede” indskrænkninger bliver din personlige frihed mindre og mindre. Den foretrukne annoncering er, når de kan offentliggøres samtidig ned en større begivenhed, der gør tiltaget mindre interessant for medierne. Mette Frederiksen er godt i gang med at forfine taktikken.

 

Farvel til det frie skolevalg

Til næste år ryger det frie gymnasievalg. De kommende studenter fordeles efter deres forældres indkomst. Uden hensyntagen til at det vil betyde en længere skolevej. Næste år gælder det også folkeskoleeleverne. En socialdemokratisk politiker, der betegnes som en af partiets ideologer, har i en bog “Fællesskaberen” foreslået, at man udvider skoleområdet til flere kommuner, at eleverne fordeles på skolerne styret af en algoritme efter forældrenes indkomst!

 

Ingen dommerkendelse før politiet aflytter dig

Politiet skal have lov til aflytning og udspionering af dig og din færden uden dommerkendelse. Det har hidtil været en væsentlig beskyttelse af din personlige frihed, men det er for besværligt og kostbart.

 

Ophævelse af immunitet uden at man kender anklagen

Folketinget bliver bedt om at ophæve en tidligere ministers immunitet, for at der kan rejses sag efter grundlovens strengeste paragraf, der kan give op til l2 års fængsel uden at folketingsmedlemmerne eller vi må kende anklagen. Der findes godt nok en mildere paragraf, men den hindrer regeringens hemmeligholdelse.

 

Lukning af irriterende radiokanal og ny “radiolicens”

Mette Frederiksen indført begrebet “demokratisk samtale”. I hendes optik betyder samtale indenfor rammer kontrolleret af regeringen. Derfor nedlægges den ofte kritiske radiokanal 24-7. Dens tilskud fordobles på det nærmeste og overføres til DR. Dem ved man, hvor man har.

 

Gemt i medieforliget finder vi også en ny “licensafgift” Regeringen kalder den afgift på udenlandske selskabers streaming i Danmark. Enhver med bare lidt kendskab til forretningsdrift ved, at afgifter lægges på prisen. Altså betaler du. Dertil har Netflix og TV2 meddelt, at de standser produktion i DK.

 

Udskift makrelmad med en salamimad

Statsministeren siger hun går ind for demokratisk samtale. Problemet er at dette udtryk har rod i socialismen og som alle ismer, er det kun indenfor deres fastlåste opfattelse at “demokratiet” gælder. Det må være på tide – med regeringens forsøg på at skære den ene skive efter den anden af vor private frihed – at erstatte statsministerens makrelmad med en salamimad.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…