Når smarte ord bliver til en boomerang
Af Henning E. Petersen
Brexit var et smart ord. For to år siden. I følge et medie har Boris Johnson nu henstillet til sine embedsmænd, at de ikke bruger ordet, men datoen 31. december 2020. Det smarte Brexit og den tilhørende one-liner “Let´s get Brexit done” lugter lidt for meget af fiasko.
Den seneste opinionsundersøgelse viser nemlig at 60% af Englænderne nu mener at Johnson løj om fordelene ved Brexit blandt andet de 350 millioner pund, man kunne spare om ugen og bruge på sundhedsvæsenet.
Herhjemme beskæftiger regeringen 26 spindoktorer, som leverer smarte ord og one-linere til Mette Frederiksen og Co. Det koster en bagatel af 25.000.000 skattekroner om året. Man kan med rette spørge om partipropaganda skal betales med skattekroner.
Et andet eksempel på boomerangeffekten gav Poul Schlütter, da han ved tamilsagen fra Folketingets talerstol erklærede “at intet er fejet ind under gulvtæppet”.
En af mestrene i udnyttelse af one-linere var præsident John F. Kennedy. Ingen af os der overværede hans “Ich bin ein Berliner” på TV vil nogensinde glemme det. Det er tankevækkende at Kennedy kun havde een taleskriver ikke 26.
Smarte ord og one-linere er en evig ingrediens af kommunikation. Men det kræver omtanke og indsigt og en enkelt “intelligent kok” at undgå en boomerangeffekt.
Blindt bankhad
Af Michael Thestrup, Cand.Merc
Banker er, som virksomheder er flest – ikke perfekte. Til gengæld findes et udbredt bankhad, som er ret enestående. Takket være mediernes ensidigt negative vinkling ved kun et fåtal, at dårlig regulering og Finanstilsynet havde et betydeligt medansvar for finanskrisen.
At offentligt overforbrug og dyre overenskomster tidligt i 00’erne bidrog væsentligt til nedturen. At sektoren allerede har tilbagebetalt bankpakkerne plus 17 mia. kr. i fortjeneste til staten.
At bankerne trods negative renter taber kassen på indlån. At bankernes afvisning af kontanter, overvågning af vores privatliv samt urimelige udlånsnej til kreditværdige pensionister og Udkantsdanmark skyldes lovgivning og kommunalreform.
At langt det meste hvidvask skyldes kriminelles misbrug af banktjenester – ikke at banken har handlet i ond tro.
At kriminaliteten blandt bankansatte er lavere end i de fleste andre erhverv.
At bankerne medvirker aktivt i finansieringen af den grønne omstilling.
At bankerne holdt hjulene i gang gennem coronaen, selvom næsten alle ansatte blev sendt hjem med få dages varsel i marts 2020.
At bankerne er omkostningseffektive både i forhold til tidligere og i sammenligning med udlandet. At rentabiliteten alligevel er meget lav i forhold til andre erhverv på grund af kæmpetabet på indlån og byrdefuld regulering.
At banker gennem særlove er hårdere beskattet end andre sektorer. At bankledelser og ansatte er underlagt skrappere ansvarskrav end andre.
At veldrevne banker og deres ansatte straffes kollektivt for, at andre banker og andre ansatte svigtede for 14 år siden. At andre brancher ikke afstraffes kollektivt.
At danske bankers produkter, tjenester, sikkerhed, pålidelighed og effektivitet er i international topklasse, hvilket er en hjørnesten for Danmarks velstand og velfærd. Der findes ikke mange andre landes bankvæsner, vi ville være bedre tjent med. Derfor er det et uvidende og blindt had, som rammer sektoren, hvilket med tiden vil udpine bankerne for talent, kapital og investeringer, så kimen lægges til en ny krise.