Mange problemer med patientjournaler
Af Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF, Formand, Patientforeningen, Sandholts Lyndelse
Patientjournalerne er i fokus i en række situationer. Først og fremmeste for patienterne og deres pårørende. Gode patientjournalerne gentager omhyggeligt det, som patienten, familien og evt. andre pårørende har hørt ved konsultationerne. Vi véd, at mange ikke husker eller bliver lidt i tvivl alle lægernes kloge ord, så det er godt at se dem på tryk.
Journalen er mange gange uden interesse, men der er grund til at holde øje med den for enhver borger.
Desværre er flere læger taget i at have skrevet en del opdigtede behandlinger i journalen for at få en større indkomst. Som systemet er i dag, kan patienten komme til hæfte for disse, hvis man f.eks. går til et forsikringsselskab for at få dækket en arbejdsskade. De vil nogle gange se den opdigtede journal og bruge den til at afvise erstatning eller overhovedet at forsikre den pågældende patient.
Journalkvaliteten kan forbedres væsentligt ved, at patienten efter hver konsultation kvitterer for den modtagne behandling ved at føre det gule sygesikringskort igennem en magnetkortlæser og trykke ok.
Patientjournaler indeholder desværre ofte fejl og forglemmelser. Ligesom patienter kan misforstå lægen, så kan lægen også misforstå patienten. Det kan være uden betydning, men det kan også have stor betydning. Ikke mindst hvis læger eller patienten eller begge har et andet sprog end dansk som modersmål. Patientforeningen oplever en vækst i netop de sproglige problemer i sundhedssystemet. Det er sket i takt med, at der er kommet flere nationaliteter til Danmark.
Det forhold at læger fra tid til anden glemmer at indføre væsentlige oplysninger kan være skæbnesvangert for patienterne ved senere behandlinger, i deres forsikringssager og for andre sundhedspersoners indsatser. Ligesom ved egentlige fejlskrivninger er der behov for en lettere måde at rette journalfejl. Det er i praksis mere end overordentligt svært.
Patientforeningen har sammenlignet en række båndende samtaler mellem læger og patienter med indholdet i patientjournalerne. Den sammenligning viser store forskelle, også for store og for alvorlige forskelle i en række tilfælde. Patienternes synspunkter og informationer undertrykkes ofte, eller – det sker også – de refereres slet ikke.
Det er nødvendigt at få en rettelsesprocedure gjort mere smidig og hurtig, da patientjournaler tillægges vægt ved domstolene og hos senere behandlere. Man bør ligeledes ved domstolene forholde sig mere kritisk til patientjournaler, når man nu kender til en lang række af deres fejl og mangler.
Sluttelig bør familielægens journaler være tilgængelige for patienterne online og på alle tidspunkter af døgnet. Mange læger er desværre meget langsomme i forhold til at udlevere journaler, og der kræves ofte betaling for denne ydelse.
EU-afstemningen
Af Visti Christensen
Hvad skal man dog tro?
Den danske befolkning er spaltet i to,
som begge er vejet og fundet for let;
for jaet og nejet vil begge ha’ ret.
Man skændes og kalder hinanden for skvat
– i Eurodebat.
Man skydes i sko,
at man er naiv, uden viden og tro.
Vi hører ustandselig, tidlig og sent,
hvad flertallet aldrig har sagt eller ment!
Og de, som ’ved ikke’, har ingen værdi
– i Brysselregi.
Et flertal er skabt.
Og halvdelen mener, de andre har tabt.
Et flertal på Borgen har hjulpet galant;
hvad folket så mener er uint’ressant.
For sandheden ses i politisk regi
– til Euroværdi.
Der bliver vel valg,
for landet, alt længe, har været til salg.
Nu venter vi spændt på den kvinde og mand,
som godt kan regere vort folk og vort land,
på trods af den halvdel, som pænt takker nej
– til Europostej.