Indlæg fra læserne 28. september: Kremering og gaspriser # El-priser

Kremering og gaspriser

Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

 

I Tyskland diskuterer man lige nu hvad man skal gøre i forhold til kremering af døde personer, og de voldsomt forhøjede gaspriser, foruden mangel på gas. For at spare mange opvarmingsperioder kunne man lukke nogle krematorier i en periode, for så at samle kremeringerne i bundter og måske køre i døgndrift. Men det kan give øgede udgifter til køling i kapellerne. Man kunne også fragte ligene til udvalgte heltids-åbne krematorier, men det giver så forhøjede kørselsudgifter og et antal timelønninger oveni.

 

Danmark kan komme til at stå i en værre situation, for Tyskland leverer gas til os, og hvis de selv mangler gas, hvad så? I et humanistisk samfund må hensynet de levende dog tælle mere end de døde. Vi kan derfor blive nødt til at begrave i stedet for at kremere, og således ikke kunne opfylde alles sidste ønske. Personligt tror jeg nu nok, at jeg overlever ikke at blive kremeret …


 

El-priser

Af Erik Frausing

 

Jeg er chokeret over de høje elpriser; men også over, at vi ikke hører meget om hvor pengene
forsvinder hen.

Og at lade os afdrage de afsindigt høje regninger over de næste par år, er faktisk en hån mod gennemsnitsdanskeren. Von der Leyen har udtalt, at de firmaer, som tjener mest på el skal betale LIDT mere. NEJ de skal betale ALT, som overstiger det de tjente året før. Se det er solidaritet!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…