Ingen slappere sprogkrav til de udenlandske læger
Af Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF Formand Patientforeningen
Vi mangler desværre læger, sygeplejersker, ambulancefolk og mange andre medarbejdere i det danske sundhedssystem. Desværre er mange sendt på pension. Regeringen har været meget lidt dygtig til at skaffe ekstra sundhedspersonale. Derfor er det positivt, at en af de læger, der genre vil arbejde, men ikke kan, gør opmærksom på problemet. Det gør en læge fra Iran, Majid Barzi.
Danskprøver er for svær, hævder lægen. Ligeledes hævder han, at det sprog, der testes er ret forskelligt for det, der skal bruges på f.eks. sygehusene.
I Patientforeningen vil vi gerne have flere læger ind at hjælpe, men det må slet ikke gå ud over patientsikkerheden. Sproget skal være sikkert og flydende. Vi har desværre en række eksempler på, hvor det er gået meget galt på grund af manglende sprogkundskaber.
Mange danske patienter hører f.eks. dårligt. De ældre fylder godt i lægehusene og på hospitalerne. Desværre er det også blandt dem, vi finder de fleste af dem, der hører dårligt. Læg hertil at borgerne i forvejen møder mange fremmede ord i lægekonsultationen og på hospitalet. Hvis en del ord udtales på en lidt alternativ vis, eller hvis grammatikken halter, så sker der flere misforståelser. Vi kender allerede problemerne for mange af indvandrerne og flygtningene, som endnu ikke taler dansk. Her sker der desværre også fejl på grund af sproget, også selv om der er medtaget en tolk.
Lægens job ikke kun er lægevidenskab, men også det, som kaldes lægekunst. Den gode hjælp får patienten, hvis lægen forstår sygdomsbilledet også det, der er lidt svært at beskrive på grund af generthed, uvidenhed eller ukendskab til de rette faglige gloser. En anden kultur har også helt andre begreber om helbred, sundhed og sygdom. Det skal også kunne oversættes og forstås.
Patientforeningen ærgrer sig over, at den iranske læge og mange andre med sundhedsfaglig viden ikke bringes i spil. Vi foreslår, at f.eks. en iransk læge kan tage patienter fra Iran straks efter at eksamensbeviser etc. er tjekket og fundet i orden. Tilsvarende med læger og sygeplejersker fra andre lande.
Dernæst giver det god mening at lave intensiv sprog- og kulturundervisning for sundhedspersonale og oplæring i praksis under supervision, så man også lærer den danske sundheds- og arbejdspladskultur at kende indefra. Men der skal ikke slækkes på sprogkravet.
Fattige og rige danskere
Af Visti Christensen
Er det i længden muligt, at et lands regering både kan være borgerligt og socialistisk, demokratisk og statssocialistisk? Regeringen deler gavmildt ud af utallige statstilskud, for efterfølgende – på velkendt, socialdemokratisk vis – at forhøje skatter og afgifter, fordi vi i vort demokrati jo skal deles om udgifter og indtægter! Det er dobbelt dyrt at skulle tilgodese både den kollektive trafik og privatbilismen. Både krigen i Ukraine, og venstrefløjens skrigen efter grøn omstilling, synes at få statsministeren til at gå i præpanik og overveje flere nye statsskatter pålagt danskerne.
Midlertidige statsudgifter
Efter at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tre gange havde forlænget det særlige midlertidige statslige børnetilskud, er det nu gjort permanent. Regeringen har læst inflationsskriften på væggen, og nu er det børnefamilier, der som de hårdest ramte af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse, der også skal have økonomisk hjælp. Op mod 7.000 børn vil komme under fattigdomsgrænsen, hedder det nu fra venstrefløjspartierne. Men hvad er den reelle Fattigdomsgrænse?
Riget fattes penge
R.F.P. var som bekendt Christian d. IV’s kongelige valgsprog, som han vistnok forsynede samtlige sine nyopførte bygninger med. Det stod for ’Regna Firmat Pietas’, som betyder: ’Gudsfrygt styrker rigerne’. Men senere i hans regeringsperiode indtraf økonomiske nedgangstider, og i folkehavet omfortolkede man derfor logoet til: Riget Fattes Penge.
Overforbrug
Mig bekendt har endnu ingen af de ellers så moderne Detektor- og Kontant-udsendelser i Tv undersøgt, om forbrug af tobak, alkohol og andre ”livsnødvendigheder” skal medregnes, når en fattigdomsgrænse skal defineres. Så i stedet for at tale herom, har regeringen, i sin seneste skatteyderbetalte hjælpepakke, afsat ”øremærkede penge”, der skal gå til betaling af børns fritidsaktiviteter, som efter beregningerne vil kunne hjælpe op imod 40.000 familier. Og så er talen om et evt. overforbrug sendt udenfor banen.
Dyre indtægter
Det er dyrt at ’drive et samfund’. Og udgifterne ved skatte- og afgiftsopkrævningen har sat rekord. Mange nye investeringer har været nødvendige, siger skatteministeren iflg. Ritzau. Næsten 10 mia. kr. dyrere er SKATs udgifter til opkrævningen i 2022 blevet, og de rekordhøje omkostninger er de sidste 5 år steget mere end de indtægter, der lander i statskassen, skriver JP Finans. Det er en stigning på 50 %. Men fejlagtig tilbagebetaling af udbytteskat, den manglende skatteindtægt af penge, placeret i ’skattely’, og møgsagen om hybridbilernes skatterabat, er iøjnefaldende, og har sat ekstra fokus på Skattevæsenet.
Medarbejdere til SKAT
Skattestyrelsen har i månedsvis annonceret efter tusind nye medarbejdere, da kontrollen med diverse skatte- og afgiftsunddragelser har været nærmest ikke-eksisterende. Alle har jo kunnet følge med i de mange sager om skattesvig, ubetalt skattegæld, snyd med moms osv. Så noget måtte jo ske, da ikke alt kan bortforklares med dårlige IT-systemer. Håbet om lidt flere indtægter lå også bag Skattestyrelsens i 2021 udsendte mails, hvor 95.000 borgere opfordredes til at indsende forskudsopgørelse, da man ellers risikerede at blive trukket i løn for januar 2022. Men jo, Danmark er et rigt land. Men hvor længe?
Detektor: Skatteminister vidste, at danske hybridbiler udledte for meget CO2 uden at fortælle det