Indlæg fra læserne 27. juni: Vejrer Løkke morgenluft? # Ingen magt til islam i Danmark

Vejrer Løkke morgenluft?

Af Visti Christensen

 

Ordsproget siger, at der erfaringsmæssigt intet ondt er, som ikke er godt for noget. Og selvom der i disse politisk urolige tider synes at mangle både hoved og hale i mange små – og for landets ve og vel – ubetydelige sejre, nederlag, straffe og balancer, så ser man håbefuldt frem til at få lidt frisk luft – og gerne folk med nye øjne på landets store problemer, som kan og skal løses på Christiansborg. 

 

Da Lars Løkke kort før valget i 2019 lancerede en politisk Radikal 2.0 udgave, var det tæt på at kunne ændre meget. Venstre selv fik et godt valg, men mistede regeringsmagten. Det havde i længere tid kunnet anes i meningsmålingerne, men satsningen rakte ikke til andet resultat, end at Lars Løkke selv måtte forlade partiet. Men inden da, havde han – for en sikkerheds skyld – forkyndt, at hvis hans nye poliske projekt lykkedes, så ville han ikke være statsminister for enhver pris. F. eks. ville han ikke regere på minoritetspartiernes nåde og barmhjertighed.

 

Minoritetspartier

Udtalelsen gjaldt til begge sider. De røde småpartier fik at vide, at de ikke skulle tro, at de var noget, og Nye Borgerlige skulle ikke regne med, at de nogensinde ville komme i betragtning, hvis der igen ville komme en borgerlig regering i Danmark. Også Liberal Alliance fik indirekte – og pænt indpakket – at vide, at de var lidt for små og ”dygtige” til at kunne være med i hans evt. kommende projekt. Men LA holdt sig oven vande og spærregrænse, og NB tillod sig endog den frækhed at få øget vælgertilslutning. Selv fastholdt han dog, at han talte ud fra lærdommen fra Uffe Ellemanns store, stærke fyrtårns lys.   

 

Nu er indeværende valgperiode snart gået. Og der er sket en hel del. Ude og hjemme. Minksagen, Inger Støjbergs dom i Rigsretssagen, og Moderaterne fik, efter måneders slid, indsamlet godt og vel 20.000 underskrifter, som gjorde dem opstillingsberettiget til næste valg. Noget som Inger Støjberg klarede ’dobbelt op’ i løbet af godt et døgn. Lidt af en bet for Støjbergs tidligere overordnede. Men all right, man må jo rejse sig igen ved det træ, man faldt. Og pressen gør sit til at forudsige, at Løkke kan tillade sig at vejre morgenluft, da partiet ved sidste måling fik 3,5 %. Ikke noget at skrive hjem om, da det kun er anden måling, hvor partiet er over 2 %. Ud af en halv snes målinger. Og en fejlmargen på godt 1 %.

 

Pressens ivrighed

Medierne har allerede kåret Lars Løkke Rasmussen som ny kongemager i dansk politik. Ikke fordi han på traditionel radikal vis vil vælge mellem rød og blå blok, og derudfra få mest for sin mandatstyrke, men fordi han måske kunne gennemtrumfe, at der skulle dannes en flertalsregering ”hen over midten”. Selvom Anders Fogh udtaler, at en sådan regering ikke er nødvendig for et samarbejde. Men Løkke taler måske om en central ministerplacering til ham selv. Ingen vil frakende ham erfaring og dygtighed i det landspolitiske spil. Men spørgsmålet er, om de store partier vil tage hans egne ord seriøst, hvis han  står fast på, at ”små partier” ikke bør have indflydelse, når store beslutninger skal træffes. 

 

De politiske vinde kan hurtigt veksle mellem vindstille, brise, storm og orkan. I disse dage handler det i den traditionelle blå blok mest om, hvor mange der hopper ombrod i Inger Støjbergs nybyggede skude. Det er længe siden, man har set levebrødspolitikere i den grad være på Herrens mark. Og uden anden undskyldning end tomme ord og gloser. Så svaret på, om der efter næste valg kommer en rød eller blå regering, blafrer i vinden. Det afhænger af, om Statsministeren får en Rigsretssag på halsen, om Inger Støjberg kan tiltrække de fortabte DFere og skuffede Venstrevælgere, og – mest afgørende – om der er vælgere nok på venstrefløjen, der fortsat vil forsvare Mette Frederiksens slappe udlændingepolitik.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-06-23-ny-maaling-loekke-kan-afgoere-valget-og-dansk-folkeparti-staar-til-historisk  

https://www.altinget.dk/artikel/snit-af-maalinger-loekkes-mandater-rykker-ikke-ved-magtbalancen-i-dansk-politik 


 

Ingen magt til islam i Danmark

Af Dhamu Chodavarapu

Alle venstreorienterede partier har opfundet begrebet RACISME, for at importere stemmekvæg for at få pladser i lovgivende forsamlinger. Mit skriveri falder nogen for brystet.

Verdens befolkning var inddelt i 5 hovedarter på grund af hudfarve og mange undergrupper. Hovedgruppe af racer er 1. Kaukasisk eller hvide, 2. Mongolske eller gule, 3. Malajiske eller brune, 4. Etiopiske eller sorte, og 5. Amerikanske eller røde. At bruge racisme er meget forkert, derfor findes der ikke racisme i Danmark. Vi har forskellige befolkninger men ingen sådan set som racer.

Den danske straffelovs § 266 b, fejlagtigt populært kaldet racismeparagraffen forbyder forhånelse eller nedværdigelse på grund af “race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.” Bestemmelsen blev oprindelig indført i 1939 grundet den antisemitisme, som inspireret af nazismen i Tyskland, også var dukket op i Danmark.

At kalde den diskrimination for racisme er større end det største misbruge af sprog og folkeforførelser. Vi har i Danmark forskellige religiøse befolkningsgrupper, kristne, hinduer, Buddhister, Jøder, Katolikker, og muslimer. Jeg gentager det er ikke racer.

Men det er kun muslimer og naive venstreorienterede danskere, der evigt føler sig udsat for diskrimination. Jeg mindes om en historie. En gårdejer har en mark med græskar, som bliver hugget om natten. Han indkalder hele landsbyen og siger, at han har malet alle græskar med rød farve, og den, der stjæler, må have rød maling på skulderen . En person kigger lige med et på sin skulder og afslører dermed sig selv som tyv. Sådan er det med disse anklager om racisme i Danmark, man skal bare kigge på sin skulder.

Men det er ikke racisme, mere RELIGIONOFOBI. Ligesom Araknofobi er frygten for edderkopper, hvor frygten kan karakteriseres som værende ekstrem og vedvarende.

Jeg frygter selv RELIGIONOFOBI. Jeg tænker på, at mange af de muslimske lande i verden Afghanistan var buddhistisk, Pakistan var Hindu, Iran var persisk osv, men de blev muslimske, fordi befolkningen var naive analfabet, der blev terroriseret til at blive muslimer. Det er det, jeg er bange.

Jeg ønsker ikke mine børnebørn skal blive udsat for islam i Danmark. Jeg læste, at i Pakistan havde en hindu dreng på 8-9 år, forvildet sig ind i en moske, hvor han fik masser skældud og trussel om bank. Ingen andre end muslimer må komme ind i moskeen. Så blev han så bange, at han tissede i bukserne. Nu forlanger muslimer, han skal halshugges, for det er blasfemi at tisse i moskeen.

Det ønsker jeg mig ikke i Danmark. Jeg ser ikke Danmark blive muslimsk i morgen eller overmorgen og håber heller ikke om 50 år eller 100 år. Danmark skal bevare sine værdier, religionsfrihed og ytringsfrihed. Ens frihed ender, hvor en andens frihed begynder, altså respekt for hinanden.

Alt andet er misforståelse, kig på din egen skulder.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…