Indlæg fra læserne 28. juli: Politisk korrekthed af værste skuffe # Klimahysteriet

Politisk korrekthed af værste skuffe

Af Lone Eriksen
Gode råd i varmen fra den danske sundhedsstyrelse og nogle danske lægers dobbeltmoral om den mellemøstlige muslimske ramadan, når den afholdes i Danmark.

Chefkonsulent Karen Geismar fra Sundhedsstyrelsen oplyser på lægefagligt grundlag: Hedeslag kan komme langsomt, og nogle personer kan have være svært ved at opdage i tide, at de er ved at nå en kritisk overophedning. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at forebygge hedeslag, når man opholder sig i varmen. Det er desuden vigtigt at drikke rigeligt med vand, også selvom man ikke føler sig tørstig. Hvis man sveder er det en god ide at spise eller drikke noget, som indeholder salt.

 

MEN – MEN – MEN

 

Vi kan alle sammen huske da der blev gennemført ramadan for nogle år tilbage, da det var højsommer og hedebølge. Dengang udtale de politisk korrekte sundhedspersoner: Det er ikke noget problem for de mandlige muslimer, der har kontakt til arbejdsmarkedet, herunder buschauffører, at de ikke drikker eller spiser før solen er gået ned sidst på aftenen!

 

Det bliver spændende at høre hvordan disse politisk korrekte lurendrejere får snoet sig ud af denne åbenlyse modsætning næste gang denne ramadan falder i en sommers tropehede.


 

Klimahysteriet

Af Henrik Pedersen

I disse klimareligiøse tider er det ikke velset at sætte spørgsmålstegn ved den rette tro. Det er kætteri eller i bedste fald er man bare idiot. Nu er det fastslået, siges det, at klimaet er skabt af os mennesker pga. vores CO2 udledning fra fossile brændstoffer. Indiskutabelt! Uomtvisteligt! For “videnskaben” siger det!

Men så lad mig komme med nogle kætterske og idiotiske kommentarer:

Er der overhovedet nogen, der har tænkt på, at vi altså nu er 8 milliarder mennesker, der konstant udånder enorme mængder CO2? Udover at så mange mennesker har et enormt og miljøbelastende forbrug.

Er der nogen, der skænker det en tanke, at øl- vin- tøris- og sodavandsproduktion udleder enorme mængder CO2?

Er der nogen, der kan forklare, hvorfor kambriumtiden for 450 millioner år siden havde et CO2 indhold i atmosfæren 25 gange større end i dag, 7-8000 ppm, og alligevel et klima, der mindede meget om nutidens. Hvorfor var det ikke et bagende, varmt drivhus?

Vi har en meget dygtig klimaforsker, Henrik Svensmark, som har forsket i sammenhængen mellem lavthængende skyer, kosmisk stråling, Solens aktivitet og solsystemets placering i galaxen. Henrik Svensmark arbejde forklarer fint de forskellige istider og mellemistider og vores nuværende varmeperiode. F.eks. er solaktiviteten høj, hvorved solvinden afbøjer den kosmiske stråling, som ellers danner de lavthængende skyer, der reflekterer solstrålerne. Desværre hører man aldrig om Henrik Svensmark i mainstreammedierne, for han har jo ikke de rigtige meninger.

Men al det er naturligvis ikke noget, pæne mennesker taler højt om, hvis ikke de vil risikere en offentlig stigmatisering med latterliggørelse, tab af venskaber, ægteskab og job.

Revyhistorien der mangler

Af Kirsten Damgaard

I disse sommertider med revy over det ganske dronningerige, og stor udstilling på Charlottenborg over  danskernes andel i den grumme kolonitid, må det være tilladt at ironisere over følgende:

 

Først kommer de stygge europæere og stjæler land og indflydelse i Afrika. Så gør kolonierne oprør og får selvstændighed. Dernæst stopper de nye præsidenter meget af den ulandshjælp i egne lommer, som de flinke europæere skyldbetynget gennem 60 år indsamler i egne lande via skat og gaver. Så blev det arabiske forår til mere mørke, nemlig diktatur og ufrihed. Dernæst sætter hundredtusindvis afrikanere og arabere afsted i gummibåde for at mase sig ind i de europæiske lande de lige er blevet frie af …

 

Næste sketch handler så om, hvordan de flinke Europæere må oprette kvindehuse, etniske ligestillingsråd, lister over uvelkomne hadprædikanter osv. for at beskytte 2. og 3. generations indvandrere fra forældrenes egen medicin. Den medicin der har gjort deres egne lande hæslige at leve i. Den “endegyldige og naturlige  religion” , som efter smagning, er årsag til at selv ISIS-kvinder der har brændt deres danske pas, nu tigger om at komme væk fra islam og “hjem” til sekulære Europa.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…