Europa er nu på vej tilbage til 2015, hvor 1,3 millioner migranter søgte asyl i EU.
Alene i årets første ti måneder har i alt cirka 700.000 migranter søgt om asyl i EU plus Norge og Schweiz.
Det er det højeste antal siden 2016, hvor 1,2 millioner migranter søgte asyl.
Aktuelt er der tale om en stigning på intet mindre end 70 procent i forhold til sidste år.
De kommer fra Nordafrika over Middelhavet, eller de kommer ad Balkanruten gennem det østlige Europa.
De fleste er unge mænd, der tilmed ofte kommer fra lande, der ikke giver adgang til asyl.
”Vi går i søvne direkte imod den næste store migrationskrise,” lyder diagnosen ifølge Jyllands-Posten fra konservative Manfred Weber, som er leder af den største politiske gruppe i Europa-Parlamentet.
Migrantstrømmen har endnu ikke nået den danske grænse
Hidtil er Danmark dog sluppet billigt i forhold til en lang række andre EU-lande, der er blevet ramt af migrantstrømmen
Som for eksempel Belgien, hvor flere asylansøgere nu sover på gaden Bryssel, medens man i Berlin planlægger at opsætte to gigatelte på flyvepladsen Tempelhof for at finde senge nok.
Ifølge den seneste opgørelse fra Udlændingestyrelsen har således i alt 4.132 personer har søgt asyl i Danmark i løbet af årets første ti måneder.
Men det er dog trods alt flere end i hele 2021, hvor Danmark modtog i alt 2.099 asylansøgere.
Over en kvart million illegale ind via grænserne
Samtidig med det rekordstore antal asylansøgere stiger presset på EU’s ydre grænser.
Her har EU’s grænsebevogtning, Frontex, alene i løbet af årets første ti måneder registreret cirka 275.000 irregulære grænseoverskridelser via Balkanruten og Middelhavet.
Ifølge den seneste opdatering den 20. november fra FN’s Flygtningeagentur, UNHCR, er antallet af illegale migranter via Middelhavet nu oppe på 133.569, og heraf er langt hovedparten eller i alt 92.311 landet i Italien.
Så sent som mandag i sidste uge blev omkring 500 illegale migranter reddet fra et synkende fragtskib og bragt i land på den græske ø Kreta.
Bådflygtningene fra Ocean Viking lever nu illegalt i EU
Til gengæld nægtede Italien som tidligere beskrevet her i avisen at lade det norsk registrerede redningsskib, Ocean Viking, med 243 reddede bådflygtninge ombord anløbe italiensk havn.
Først efter at skibet i november havde flakket rundt i tre uger på Middelhavet gik Frankrig med til under protester at lade skibet anløbe fransk havn.
Forholdet gav anledning til en diplomatisk krise mellem Frankrig og Italien med blandt andet den konsekvens, at Frankrig annullerede en aftale om at tage imod 3.500 migranter fra Italien.
Kun 88 af de redede bådflygtninge var ifølge de franske myndigheder berettigede asylansøgere.
Det har medført, at de resterende bådflygtninge inklusive de såkaldt uledsagede flygtningebørn under 18 år er stukket af og nu er sporløst forsvundet og lever illegalt i formentlig flere EU-lande.
Vurderingen lyder på, at en stor del af de forsvundne migranter søger mod Calais for at komme illegalt til England. En anden stor der søger mod Tyskland.
En del har altså retning mod Danmark. Af erfaring ved vi, at mange asylansøger i Tyskland betyder, at mange søger videre mod Danmark og Sverige.
Herfra er der ikke langt til Danmark.
Hastemøde i ministerråd endte i ingenting
Netop situationen omkring Ocean Viking var årsag til et hastemøde fredag blandt EU’s udlændinge og integrationsministre.
Men det kom der ikke meget ud af bortset fra en demonstration af magtesløshed.
Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, slog hovedet på sømmet, da han ifølge Jyllands-Posten påpegede, at EU siden migrantkrisen i 2015 og 2016 uden held har forsøgt at reformere asylsystemet.
”Nu er spørgsmålet, om vi formår at rejse os sammen og finde end fælles løsning,” spurgte han retorisk og svarede selv:
”Jeg er ikke særlig optimistisk,” og tilføjede, at det nu var 383. gang, han var rejst til Bryssel for at diskutere udlændingepolitik.
Da mødet var slut rejste ministrene hjem. Lige så tomme og idéløse, som de var, da de ankom.
Oplæg fra EU-Kommissionen: Gammel vin på nye flasker
Den fungerende danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, deltog ikke i mødet.
I et notat til Folketinget skriver han, at dagsordenen for mødet var en udveksling af synspunkter om den nuværende situation langs alle migrationsruterne og status på de presserende udfordringer og en fælles vej frem.
Det tjekkiske formandskabet havde forud for mødet udsendt et baggrundsdokument indeholdende Frontex’ månedlige analyse vedrørende den nuværende situation samt en handleplan for det centrale Middelhav udarbejdet af EU-Kommissionen forud for rådsmødet.
I udkastet til handleplanen lægges op til tre overordnede indsatsområder:
1) Styrkelse af samarbejdet med partnerlande og internationale organisationer.
2) En mere koordineret tilgang til eftersøgning og redning af migranter til søs.
3) Styrket gennemførelse af den frivillige solidaritetsmekanisme og den fælles køreplan.
Alt sammen gammel vin på nye flasker, og vedrørende punkt tre om solidaritetsmekanismen deltager alligevel Danmark ikke på grund af retsforbeholdet.
Kun én effektiv løsning
Og så kan det i øvrigt undre, at man i EU bliver ved med at snakke om fordeling og solidaritet. Det forhindrer ikke Nordafrika og Mellemøsten i at invadere Europa.
Det vil nok snarere tværtimod blive opfattet som en gentagelse af Angela Merkels famøse ord om, at ”Wir schaffen das”.
Logisk set findes der kun én effektiv løsning, og den hedder totalt lukkede ydre og indre grænser og hjemsendelser for dem, der alligevel illegalt måtte være sluppet ind i EU.
Samtidig skal redningsskibe sejle bådflygtninge tilbage til, hvor de kom fra og kan eller vil de ikke finde ud af det, skal de beslaglægges.
Det vil samtidig blive dødsstødet for utallige menneskesmuglere i en branche, hvor omsætningen ifølge Europol nu overstiger narkohandelen.
Kilder til denne historie:
https://data.unhcr.org/en/situations/mediterranean
https://www.eu.dk/samling/20222/raadsmoede/580245/bilag/2/2638730.pdf