5 skræmte Schæferhvalpe kom på internat – se deres forvandling til glade og trygge hunde

 

 

Vi har modtaget fem schæferhvalpe, der i den grad burde være socialiseret mere, end hvad de er blevet.

 

Kun få sekunders iagtagelse. Mere skal der ikke til, før vores trænede og garvede dyrepassere og adfærdsbehandlere er klar over, at de her fem hvalpe har brug for træning og den rette form for socialisering.

 

Lige nu oplever vi de fem hvalpe, som er privatindleveret til internatet i Rødovre, som værende meget bange, uprøvede og forsigtige. Ikke nok med at gåture er nyt for dem, så er legetøj også noget, de ikke ved, hvad de skal stille op med.

 

Og endelig er kontakt med mennesker er også noget, de skal vænne sig til. Heldigvis er de hos os – og vi introducerer dem for det gode hundeliv – et forsigtigt skridt ad gangen og deres tillid til os, bliver større dag for dag.

 

Hvalpene er vurderet klar til adoption her, men træningsarbejdet og de mange udgifter med dem er langt fra overstået. Det koster gennemsnitligt 14.000 kroner at have en hund boende fra dag 1 til dens adoptionsdag. Vi har rammerne og det dygtigste personale, som arbejder med hvalpene og vi ser allerede resultater.

 

Vi glæder os til at følge deres udvikling og til at finde fem fantastiske familier til dem. Vi er ikke i tvivl om, at der også kommer til at være meget arbejde med hvalpene for de familier, som de lander i. Men vi ved også, at de helt rette og perfekte hjem nok skal findes.

 

Har du lyst til at give en enkelt donation, så vi kan hjælpe hvalpene – så udfyld formen eller send 50 kr. eller et valgfrit beløb til vores MobilePay nummer: 111421.

https://dyrevaernet.dk/schaeferhvalpe/?utm_source=Newsletter&utm_campaign=241c29930b-EMAIL_CAMPAIGN_2020_04_30_02_05_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_1cd831a8b3-241c29930b-387534093

Del på Facebook