Hvorfor stilles der ikke flere kritiske spørgsmål til politiske beslutninger om vindmøller, energiøer og nej til atomkraft?

Colourbox

I slutningen af 1960’erne blev Skjern å rettet ud, og åens slyngninger blev fjernet for at forbedre forholdene for landbruget i området,  men udretningen blev en fiasko med miljømæssige problemer, og man mener, det vil tage ca. 100 år, før åen er tilbage i sit naturlige leje. Staten har brugt 300 mio. kr. på at genoprette denne fadæse. Nu er spørgsmålet, om politikerne i dag er i færd med at begå en endnu større dumhed ved at lave en forfejlet klimaplan, der resulterer i ødelæggelse af natur, som det igen vil tage ca. 100 år at genoprette. I dag taler vi bl.a. om opførelse af 10.000 havvindmøller i Nordsøen, hvilket vil dræne landet for ressourcer af materiale, penge og ikke mindst de ca. 400.000 ekstra medarbejdere, der skal bruges. Hvor skal de komme fra, for mange steder kan man i restauranter ikke længere servere alle måltider pga. personalemangel – og det er helt galt i hospitals- og plejesektoren, hvor der kunne bruges flere hænder. Penge- og ressourcemæssigt er regeringens klimaplaner risikabel med ødelæggelse af natur og biodiversitet.

 

Når regeringen fremlægger et stort projekt som Esbjerg aftalen med 10.000 flere havvindmøller i Nordsøen til en pris af ca. 1000 mia. kr., kan det undre, at der ikke blev stillet flere kritiske spørgsmål fra medier og journalister:

  1. Hvor skal pengene komme fra til en energi (strøm), der kun dækker 20% af al energi?
  2. Er der ressourcer til mølleproduktion samt arbejdskraft til de ca. 400.000 flere stillinger?
  3. Hvad sker der, når det er vindstille? Hvor skal den nødvendige backup komme fra?
  4. Hvordan kan man genbruge vindmøllerne efter brug – eller hvor skal de skrottes?
  5. Hvor skal jord/sand komme fra til energiøerne? På land bør ekstra jord anvendes til nødvendig kystsikring, når eller hvis vandet stiger med 1-7 m pga. global opvarmning.
  6. Fordeling af strøm via kabler over lange afstande gør systemet sårbart ved skader/uheld. Er der kobber nok til de store kabelforbindelser, for kobber er ved at være en mangelvare?

 

Regeringen satser i sin nye klimaplan på at femdoble energien fra havvind fra 2,4 gigawatt til 12,9 gigawatt i 2030. Man må formode, at der også bliver brug for mere backup, som i dag udgør over halvdelen af den vedvarende energi, og skal det være naturgas, eller biobrændsel eller det kendte biomasse af træ, som desværre ikke er CO2 neutral – det er naturgas heller ikke, så der mangler igen kritiske spørgsmål. Skal vi afbrænde flere skove, der importeres som træflis for at levere brændstof til vore kraftværker som backup for vind og sol? Hvis den danske klimamodel udbredes til resten af verden, vil der næppe være et træ tilbage på jorden.

 

Klimaminister Dan Jørgensen siger, at havvind er vigtig, fordi det er en form for vedvarende energi, som er stabil og er gået ned i pris pga. den teknologiske udvikling. Jeg har aldrig hørt, at vindkraft, hverken på land eller til havs skulle være stabil, for den er afhængig af vinden. Ligegyldig om det er vindstille, eller det blæser, skal der efter sigende bruges 400.000 flere folk i forløbet til at producere, servicere m.v. og med den nuværende mangel på arbejdskraft og penge til at betale lønninger må det være en udfordring, som man heller ikke stiller kritiske spørgsmål til.

 

Regeringen vil fjerne vindmølleloftet fra 2018, at der højst må være 1850 landvindmøller i 2040, hvilket vil gå ud over flere mennesker, der får en vindmølle til nabo. I jagten på energi må vi ikke ødelægge naturen, som er vort livsfundament. I 1960erne skamferede man et stort naturområde i forbindelse med udretningen af Skjern ås smukke bølgede løb – og nu vil man skamfere hele landet og det omkringliggende hav med vindmøller, der vil være ødelæggende for natur og biodiversitet!

 

Atomkraft vil kunne bruges overalt til hver en tid og kræver ingen backup. Det er utilgiveligt ikke at ville forholde sig til en teknik, der kan levere ren, rigelig og billig energi. De nye minireaktorer fra Copenhagen Atomics, som i fremtiden kan blive produceret på samlebånd fra ca. 2028 vil kunne reducere prisen til ca. 15 øre pr. kWh samt genbruge atomaffald.  Danske Seaborg Technologies, der også forventes at kunne producere minireaktorer fra  2028 er netop blevet udtaget til at modtage en  pris fra EIC (European Innovation Council). Denne anerkendelse har ikke været fremme i pressen!

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…