Fødselsraten er høj blandt mange af de kvinder, der kommer til Danmark fra mellemøstlige og afrikanske lande. Efterhånden begynder fødselsraten blandt en del af dem at falde i takt med det antal år, de har boet i Danmark.
Men at de ligefrem får færre børn end danske kvinder, lyder umiddelbart usandsynligt.
Ikke desto mindre er det det, nogle forskere påstår, må man forstå.
De siger, at de har fundet ud af, at ikke-vestlige kvinder får FÆRRE børn end danske kvinder.
“Indvandrerkvinder føder færre børn end danske kvinder”, lød overskriften i flere medier.
Deres materiale bestod af 380 ikke-repræsentative personer, udvalgt blandt universitetsansatte og blandt facebookbrugere.
Den såkaldte forskning beror altså på en overvejende håndplukket gruppe.
Tilmed er det så få, at de burde have fået forskerne til at pakke grejet sammen og i stedet beskæftige sig med noget andet.
Kristeligt Dagblad, der skriver om sagen, anfører dog, at forskernes resultater er gennemsnitlige.
Det hedder, at ”indvandrerkvinder får 1,76 børn, mens danske kvinder får 1,78 børn. Efterkommere får i snit 1,75 børn.”
Dette forbløffende resultat er opnået ved noget, der minder om en gang hokus-pokus:
Asiatiske kvinder tilhører gruppen af ikke-vestlige kvinder, og de får ganske rigtigt FÆRRE børn end danske kvinder.
Men en anden gruppe af ikke-vestlige kvinder får FLERE børn end danske kvinder.
Det er ikke-vestlige kvinder fra Mellemøsten, Afrika og Tyrkiet (MENAP-landene), som får langt FLERE børn end danske.
Men alligevel slår forskerne fødselsraterne blandt disse to grupper af ikke-vestlige kvinder sammen til én gruppe og divideret med 2. Og vupti, føder ikke-vestlige kvinder så få børn, at det er færre end de børn danske kvinder føder.
Og det er så få, at de ikke kan reproducere sig selv.
Altså kan de ikke være årsagen til, at befolkningen i Danmark vokser.
Men der er noget, der halter.
For at kunne reproducere en befolkning, skal hver kvinde føde 2,1 barn.
Og det kan danske kvinder heller ikke leve op til.
Men på trods af alle disse lave fødselsrater, så stiger befolkningsantallet alligevel. Hvad er det, der ikke stemmer?
MENAP-fødslerne, der får befolkningstallet til at stige
Forklaringen er, at kvinder fra de mellemøstlige og afrikanske MENAP-landene inklusive Tyrkiet i periode 2014 til 2021 fødte i alt 36.207 børn, og hvoraf de 9.767 blev født som danske statsborgere. (Den Korte Avis)
Der er således tale om en løbende udvikling, hvor kvinder med oprindelse i ikke-vestlige overvejende muslimske lande præsterer et fødselsoverskud i forhold til kvinder fra den øvrige ikke-vestlige verden.
Hvis vi for eksempel ser fødselsraterne i Danmarks Statistiks årlige rapport Indvandrere i Danmark 2021, side 21 så er der høje fødselsrater blandt kvinder fra Syrien, Pakistan og Somalia samt Tyrkiet.
Desuden er indvandrerne i gennemsnit langt yngre end danskerne og de er yngre, når de får børn.
Tallene viser, at ikke mindst syriske, pakistanske, somaliske og tyrkiske kvinder i gennemsnit føder langt flere børn end de 2,1, der skal til for at reproducere befolkningen.
De er altså i hvert fald en væsentlig del af forklaringen på, at befolkningen i Danmark vokser.
Og de viser også, at indvandrere og efterkommere gradvist kommer til at udgøre en voksen del af den befolkning, der bor i Danmark.
Et land mange af os vil begræde at efterlade til vores efterkommere.
Og så må vi heller ikke glemme, at oveni de høje fødselstal kommer den stadige tilvandringen fra Mellemøsten og Afrika (MENAP-landene).
”I perioden 2014 og til og med 2021, altså inklusive flygtningestrømmen i 2015, har Danmark i løbet af disse otte år givet asyl til i alt 31.570 flygtninge.” (Den Korte Avis)
Tilvandring, familiesammenføringer og et stort antal børnefødsler betyder altså tilsammen, at den befolkning, der bor i Danmark, ændrer sig.
Overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 20 procent af befolkningen i Region hovedstaden. I Ishøj er det 42 procent af befolkningen som er indvandrere eller efterkommere. (Indvandrere i Danmark 2021, side 7)
Det samme mønster ser vi i det meste af den vestlige verden.
I Storbritannien er briter i dele af London og flere store byer i Midtengland i mindretal. Og byer som Birmingham er ved at få ikke-britisk flertal.
De politisk korrekte fornægter virkeligheden
Flere politisk korrekte vil ikke se disse kendsgerninger i øjnene. De prøver i stedet at slå budbringeren ihjel ved at fremstille ham eller hende som konspirationsteoretiker.
For eksempel har Dagbladet Informations Tore Keller været på banen og kaldt det ideen om ‘Den Store Udskiftning’, som han påstår bygger på en forståelse af, at indflydelsesrige personer har en hemmelig plan om at udskifte europæerne med fremmede.
Den slags vanvittige ideer, som er venstrefløjens force, projicerer de over på kritikere, anderledestænkende og højrefløjen, når de vil have et budskab frem.
Der er tale om et hold-kæft-bolsje, der skal sætte modparten i skammekrogen.
Om vi så bare kalder det befolkningsudtynding, er slutresultatet det samme. Danskerne bliver færre og færre, mens indvandrere fra muslimske lande bliver flere og flere.
Det store spørgsmål er i realiteten: Kan et land være det samme med en helt anden befolkning?
Og så er der det økonomiske aspekt
Det er omsider gået op for nogle politikere, at danskerne ikke lader sig narre af fiktive kategoriseringer, der intet har med virkeligheden at gøre. De meget store religiøse og kulturelle forskelle på indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande og øvrige ikke-muslimske lande er slående på alle parametre.
I erkendelse heraf, udsendte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye den 13. december 2020 et orienteringsbrev om supplerende statistik, hvor ikke-vestlige personer opdeles i personer med oprindelse i MENAP lande og i øvrige ikke-vestlige lande.
”Samtidig viser beregninger baseret på Finansministeriets økonomiske analyse indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, at nettoudgiften på de offentlige finanser i 2017 var tre gange større pr. person til indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet end med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande.”
Den økonomiske byrde fra indvandringen fra MENAP-landene kendte vi allerede, men nu har vi det skriftligt fra hestens mule.
