De Radikale har besluttet, at de ikke vil støtte en uvildig advokatundersøgelse af minksagen.
I stedet kræver de, at Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg senest den 4. oktober. Hvis hun ikke gør det, vil regeringen blive væltet.
De radikale har samtidig sagt, at de ikke kan støtte en socialdemokratisk ét-parti regering. De vil med i en regering efter et valg.
Mette Frederiksen har ikke afvist disse krav. Hun har tværtimod selv talt om en regering hen over midten.
I tre år har Socialdemokratiet givet De Radikale mindre indflydelse end de har haft i årtier.
Men det ser ud til at være slut nu.
Man frygtet konsekvenserne for værdipolitikken og ikke mindst udlændingepolitikken. Med mindre vælgerne giver Socialdemokratiet en klar besked ved valget.
Af Flemming Jansen
Jeg overværede pressemødet i statsministeriet (1/7), hvor statsminister Mette Frederiksen flankeret af fire af regeringens ministre skulle kommentere minkkommissionens redegørelse samt svare på spørgsmål fra de fremmødte journalister. Lad det være sagt straks: Sidstnævnte stillede på befolkningens vegne en lang række præcise og relevante spørgsmål. Når pressemødet alligevel var en ynkelig og uværdig forestilling skyldes det de politikere, der udgjorde panelet. De leverede gentagne beklagelser af de mange fejl, der er blevet begået – statsministeren henvendte sig sågar direkte til minkavlerne med en undskyldning, så næsten ikke et øje var tørt. Regningen på 20 mia. til skatteborgerne undskyldte hun dog ikke (!) – Hun frikendte imidlertid sig selv og regeringen og mente ikke, at der overhovedet var belæg for at få foretaget en uvildig advokatundersøgelse.
Udsigten til ministerbiler vejer tungere end at håndhæve retsstatens principper
Nok blev den ulovlige beslutning om at slagte samtlige mink og dermed i realiteten nedlægge et dansk eksporterhverv truffet i regeringens koordinationsudvalg, hvor hun som statsminister sidder for bordenden, og nok undlod beslutningstagerne med statsministeren i spidsen at læse vigtige bilag om manglende lovhjemmel, inden beslutningen blev taget og ført ud i livet med hjælp fra det udkommanderede politi – men statsministeren frikender sig selv. Begrundelse: Jeg vidste ikke, at det var ulovligt! – Ikke at tage sig tid til at læse vigtige bilag inden en så alvorlig beslutning er det ikke udtryk for grov uansvarlighed? Det vil regeringen og statsministeren ikke have undersøgt (!). Og de har tilsyneladende de røde støttepartier med sig i den henseende. Udsigten til ministerbiler er – i hvert fald for SF og De Radikales vedkommende – vigtigere end at håndhæve retsstatens principper.
Det politiske ansvar er ikke-eksisterende
Hvad gør man, når man som regering har udført en ulovlig og grundlovsstridig handling? Man sørger efterfølgende for at få lavet en lov, der gør det ulovlige lovligt. Sådan gør man i en bananrepublik, men ikke i en demokratisk retsstat, hvor Grundloven bl.a. slår fast, at den private ejendomsret er ukrænkelig. Statsministeren og regeringen siger, at de tager den alvorlige kritik fra dommerundersøgelsen alvorligt og vil handle på den. Men som en af journalisterne ganske rigtigt konkluderede, så er det tom snak, og reelt er det politiske ansvar ikke-eksisterende. Statsministeren vil endog ikke lade det få konsekvenser for sin magtfulde departementschef, som trods en faglig baggrund som jurist ikke har levet op til at advare sin statsminister om ulovligheden.
Kommende valgtema – socialistisk bananrepublik eller liberal demokratisk retsstat
En ”uvidende” og ”uskyldsren” statsminister flygter fra det ansvar, som jo nu engang er hendes. De gyldne kæder forpligter – i hvert fald i et demokratisk folkestyret univers. Dette univers fortoner sig imidlertid i de magtens tåger, hun og regeringen suppleret af de røde støttepartier har ladet sænke sig over Danmark. – Tilliden til retsstaten hos de borgere, der til enhver tid skal stå til ansvar for deres handlinger, har lidt et alvorligt knæk. Pilen peger i retning af, at Danmark under den nuværende politiske ledelse er på vej fra retsstat og folkestyre til bananrepublik og folkestyring. – Derfor handler det kommende folketingsvalg om at vælge mellem en socialistisk bananrepublik eller en liberal demokratisk retsstat! – Der påhviler de blå partier et tungt ansvar for at leve op til at give vælgerne et klart alternativ til det skråplan, dansk politik lige nu er på vej nedad.
