Folketinget vendte tommelfingeren nedad: Der bliver ingen sag mod Hjort Frederiksen – konservative ville ikke være med

Foto: Ole Sørensen

Den var ellers lige på vippen torsdag formiddag med drama for alle pengene.

 

Da dagen startede, havde fem partier plus DF’s seks afhoppere samt Naser Khader med tilsammen 76 mandater på forhånd meldt ud, at de ikke ville stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet.

 

Han er tiltalt efter straffelovens paragraf 109 om udlevering af statshemmeligheder med en straframme på tolv år.

 

Men et vigtigt parti manglede.

 

Hidtil havde den konservative formand, Søren Pape Poulsen, hold kortene tæt på kroppen, så spændingen om hans udmelding var stor.

 

Den blev udløst, da han torsdag formiddag smed sine tretten mandater i puljen mod at ophæve Hjort Frederiksen immunitet, kunne modstanderne pludselig mønstre i alt 88 mandater.

 

Det er to mandater fra de 90, der skal til for at få et flertal i Folketinget, men det løste sig.

 

Først meldte det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale ud, at han ikke ville deltage i afstemningen.

 

Nu hed det lige pludselig 89 mandater for at opnå et flertal.

 

Og da den konservative løsgænger, Orla Østerby, samtidig meddelte, at han ikke ville stemme for en ophævelse af Hjort Frederiksen immunitet, var de 89 mandater hjemme og regeringen i mindretal.

 

Mangler endnu at tage stilling – men det ændrer intet

I skrivende stund har hverken De Radikale, Alternativet, kristendemokraterne eller de to løsgængere Lars Løkke Rasmussen samt Simon Emil Ammitzbøll meldt ud, hvordan de forholder sig.

 

Med den radikale folketingsgruppe på 14 medlemmer tegner de sig for tilsammen 18 stemmer.

 

De tre partier, der vil ophæve Hjort Frederiksen immunitet, det vil sige Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti samt Frie Grønne, kan tilsammen mønstre 67 stemmer.

 

Det betyder, at selvom De Radikale plus de to løsgængere samt de resterende tre nordatlantiske medlemmer tilslutter sig at ophæve Hjort Frederiksens immunitet, ville de ikke kunne mønstre mere end 88 stemmer mod oppositionens 89.

 

Vil meddele Rigsadvokaten, at der ikke bliver nogen retssag

Under et samråd om netop Claus Hjort Frederiksen og anklagerne i mod ham senere torsdag erkendte justitsminister Mattias Tesfaye (S) regeringens nederlag.

 

”Jeg vil nu skriftligt meddele Rigsadvokaten, at der ikke bliver nogen retssag,” lød det fra ministeren.

 

Han understregede, at sagen set fra hans synspunkt var afsluttet, samt at han ikke ville foretage sig yderligere.

 

Der bliver heller ikke tale om, at Folketingets medlemmer vil få indblik i sagen.

 

”Der er tale om højt kvalificerede oplysninger af hensyn til statens sikkerhed. Det handler om at beskytte vores demokrati,” understregede Tesfaye, som henviste til, at han følger myndighedernes rådgivning.

 

Ville ikke løfte så meget som en flig af sagen

Flere af spørgerne, blandt dem Venstres Morten Dahlin, der er formand for Retsudvalget og havde indkaldt til samrådet, ville vide, om anklagen indeholdt andet end interviews.

 

Heller ikke det, ville justitsministeren røbe noget om. Han henviste hver gang spørgerne til, at myndighederne havde frarådet ham til at sige selv det mindste om anklagens indhold.

 

Ligeledes understregede Tesfaye gang på gang, at ingen ministre i regeringen havde været involveret i tiltalen mod Claus Hjort Frederiksen.

 

Det er anklagemyndigheden, der på eget initiativ har rejst sagen, og regeringen blev først underrettet, da der forelå et anklageskrift fra Rigsadvokaten, lød det fra Tesfaye.

 

I et svar til Folketinget torsdag oplyser statsminister Mette Frederiksen dog, at:

 

I lyset af sagens helt særlige karakter og de synspunkter, der har været fremført, finder jeg dog anledning til at oplyse, at jeg som statsminister naturligvis er blevet orienteret om sigtelsen.”

 

Sigtelsen mod Hjort Frederiksen blev fremsat den 20. december sidste år, medens anklageskriftet, altså tiltalen, først blev offentliggjort den 12. maj i år.

 

Når røgen har lagt sig

Under samrådet erkendte Tesfaye, at det på mange måder er en umulig sag, ”som Grundlovens fædre ikke havde forudset,” som han udtrykte det.

 

På den baggrund foreslog han partierne, at man skulle stikke hovederne sammen ”når røgen har lagt sig” og finde ud af, hvordan man skal tackle situationen, hvis et lignende tilfælde skulle opstå i fremtiden.

 

Samme toner lød fra den konservative formand, Søren Pape Poulsen, da han meddelte, at de konservative ikke ville stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet:

 

”Nu kommer vi til at tage det op i Udvalget for Forretningsorden, for jeg håber ikke, at der findes et eneste parti i Folketinget, der kan leve med, at man potentielt kan lække hemmeligheder, uden det har nogen konsekvens,” lød det fra Søren Pape, som i samme åndedræt understregede, at:

 

”Men det siger sig selv, at vi ikke kan leve med, at Folketingets medlemmer ikke ved, hvad de stemmer om i salen.”

 

Disse partier ville stemte imod

Det var formentlig afstemningsformen, hvor partiernes menige medlemmer ikke måtte kende til anklagerne mod Hjort Frederiksen, der var årsag til, at et stort flertal på Christiansborg ville stemme imod at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.

 

Det drejer sig om Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance samt gruppen ”Gæs og gaser”, der består af udbryderne fra Dansk Folkeparti.

 

Ligeledes erklærede de to løsgængere fra Det Konservative Folkeparti, Naser Khader og Orla Østerby, at de heller ikke ville stemme for at ophæve Hjort Frederiksens immunitet.

 

I skrivende stund har regeringen kun opbakning i sagen fra Socialistisk Folkeparti og Frie Grønne, og dermed er regeringen som nævnt i mindretal.

 

Det Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne samt løsgængerne Lars Løkke Rasmussen og Simon Emil Ammitzbøll har endnu tilkendegivet deres holdning, men uanset hvordan de beslutter sig, er det uden betydning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…