Folketinget gav dem statsborgerskab: Nu viser nye tal, at flere af dem som tak har valgt at blive kriminelle

Et opnået dansk statsborgerskab bliver åbenbart af mange indvandrere opfattet som et fripas til at begå kriminalitet uden risiko for udvisning.

 

Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at næsten tre hundrede indvandrere siden 2013 og til og med 2020 har været gennem retsmaskineriet, efter at de havde fået dansk statsborgerskab.

 

De er blevet målt i indtil fem år efter, at de har fået statsborgerskab. Det vil sige, at dem, der fik statsborgerskab i 2013, er blevet målt frem til 2018.

 

Modtagerne af statsborgerskab i 2014 er målt frem til 2019, og endelig er statsborgerskabsmodtagerne i 2015 målt frem til 2020.

 

Gælder udelukkende overtrædelser af straffeloven

Antallet dækker udelukkende overtrædelser af straffeloven under overskriften strafferetlige afgørelser.

 

Det betyder, at nogle kan være blevet frifundet, medens andre kan have fået tiltalefrafald.

 

Under alle omstændigheder har de dog alle ageret på en sådan måde, at politiet har fundet grundlag for at slæbe dem i retten.

 

En kraftig stigning siden 2013

Statistikken går ikke længere tilbage end til dem, der fik statsborgerskab i 2013 og dækker antallet af tiltaler for overtrædelser af straffeloven i op til fem år efter opnået statsborgerskab.

 

Tallene viser, at der er tale om en kraftig stigning siden 2013, hvor i alt 29 mænd og kvinder efter opnået statsborgerskab er blev tiltalt for kriminalitet og så til 2015, hvor i alt 178 mænd og kvinder efter opnået statsborgerskab det år havnede i retten.

 

I 2913 blev i alt elleve mænd og tolv kvinder i indtil fem år efter opnået statsborgerskab hver tiltalt for én overtrædelse af straffeloven, medens fire mænd og to kvinder hver blev tiltalt for to eller flere straffelovsovertrædelser.

 

Altså i alt 29 registrerede straffelovsovertrædelser blandt dem, der fik dansk statsborgerskab i 2013.

 

I 2014 blev i alt 47 mænd og tyve kvinder i indtil fem år efter opnået statsborgerskab hver tiltalt for én overtrædelse af straffeloven, medens ti mænd og tre kvinder hver blev tiltalt for to eller flere straffelovsovertrædelser.

 

Altså i alt 80 registrerede straffelovsovertrædelser blandt dem, der fik dansk statsborgerskab i 2014.

 

I 2015 blev i alt 99 mænd og 38 kvinder i indtil fem år efter opnået statsborgerskab hver tiltalt for én overtrædelse af straffeloven, medens 21 mænd og ti kvinder blev tiltalt for to eller flere straffelovsovertrædelser.

 

Altså i alt 178 registrerede straffelovovertrædelser blandt dem, der fik dansk statsborgerskab i 2015

 

Har intet med aktuel asyltilstrømning at gøre

Det skal i den forbindelse understreges, at eksempelvis de høje kriminalitetstal fra 2015 intet har med tilstrømningen af asylansøgere fra dengang at gøre.

 

En af betingelserne for at få dansk statsborgerskab er blandt andet, at ansøgeren har fået fast tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, hvilket kræver, at vedkommende har boet her i mindst fem sammenhængende år.

 

Når Folketinget hvert halve år fejrer uddelingen af danske statsborgerskaber, lyder det ofte lettere svulstigt fra talerstolen, at ansøgerne ”har villet Danmark”.

 

Spørgsmålet er så blot: På hvilken måde?

 

Kilder til denne artikel:

https://www.statistikbanken.dk/20061 (Tabelkode: STRFNA21)

 

https://nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Permanent-ophold

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…