Folk sprang for livet, da Mercedes bragede gennem gågaden i Aarhus – nu er den 33-årige mand bag rattet sigtet for terror

Colourbox

En dejlig sommeraften blev pludselig flænget af en sølvgrå Mercedes, der i vild fart kørte gennem gågaden Frederiksgade i Aarhus. Flere mennesker måtte springe for livet.

 

Nu er bilisten tilsyneladende sigtet for terror.

 

Først skrev Ekstra Bladet og derefter TV 2 lørdag, ar de erfarede, at den 33-årige sigtes efter den såkaldte terrorparagraf – en kilde bekræfter oplysningen over for Berlingske.

 

Vidner på stedet fortalte ifølge politiets døgnrapport, at en ældre, sølvgrå Mercedes B klasse den 18. juli kort før midnat pludselig var kommet kørende meget stærkt ad Frederiksgade.

 

Bilen havde retning mod flere grupper af mennesker, og havde været til stor fare for de, som befandt sig på gaden.

 

Bilen kørte herefter forbi en afspærring for enden af Frederiksgade, rundt på fortovet for derefter at køre med høj fart ad busgaden mod Nord.

 

Efter en nærmere eftersøgning af bilen fik en patrulje kontakt til bilen og dennes fører, en 33-årig mand, kl. 01.53 i Herskind. Her havde den 33-årige mand måttet tilkalde vejhjælp, da han i et solouheld havde kørt dæk og fælg i stykker på bilen.

 

Da betjentene tog kontakt til manden på stedet, bemærkede de to store knive i sidelommen ved førersiden. Manden havde desuden en mindre kniv i sin jakkelomme. Den 33-årige mand blev anholdt og i første omgang sigtet for flere overtrædelser af knivloven.

 

Men nu tyder alt på at det er langt værre, og at sigtelsen lyder på terror.

 

Næste retsmøde i sagen finder sted på tirsdag, hvor Retten i Aarhus skal tage stilling til, om der fortsat er grund til at varetægtsfængsle den 33-årige, skriver Berlingske.

 

Nu er der stillet betonklodser og blomsterkummer op i gågaden.

 

De skal øge sikkerheden for borgerne.

 

Endnu en by og dens borgere, der betaler prisen for den øgede usikkerhed og livsfare – der er øget i takt med den store indvandring.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…