Fhv. lektor om ny bog – eftergivenhed over for religiøse krav giver flest konflikter med muslimske skoleelever

Problemerne i gymnasier med mange elever af udenlandsk herkomst har været kraftigt debatteret de seneste år. Flere gymnasier med en ”skæv elevfordeling” fortalte allerede i 2016 om et lavt fagligt niveau, segregering og social kontrol blandt eleverne.

 

Senest har to lærere fra et gymnasium med mange tosprogede elever beskrevet en hverdag med trusler, sabotage af undervisningen og en ledelse som undlader at gribe ind.

 

Ny bog om islam på skolerne i Frankrig

I Frankrig har man tilsvarende problemer, men tilsyneladende i et endnu større omfang.

 

En tidligere topembedsmand i det franske undervisningssystem, Jean-Pierre Obin, fortæller i en ny bog, ”Hvordan islam trænger ind i skolen”, om de franske skolers konflikter med en religion, som har fundamentalt andre værdier og vaner end flertallet af de franske borgere. Spørgsmålet er, hvor meget problemerne i de franske og danske skoler ligner hinanden.

 

I Danmark er ca. 5 procent af befolkningen muslimer, mens det tilsvarende tal i Frankrig er ca. 10 procent. Mange af muslimerne er naturligvis velintegrerede, ligesom andre praktiserer deres religion uden konflikter med resten af samfundet. Alligevel er der nogle forhold, som må give anledning til bekymring.

 

Koranen hævet over lovgivningen og selvcensur

I Frankrig mener to tredjedele af de muslimske skoleelever, at koranen er hævet over lovgivningen, mens mere end 1/3 af de franske lærere indrømmer, at de censurerer undervisningen for at undgå uro.

 

Herhjemme ser det ikke meget bedre ud. I Danmark viser undersøgelser, at 4 ud af 10 muslimer mener, at dansk lov skal bygges helt eller delvist på koranen, mens et flertal af de danske lærere ikke vil vise Muhammedtegningerne af frygt for at blive et mål for terrorister.

 

Mange vestlige lande har brugt århundreder på at adskille religion og stat, men i fundamental islam er de stadig tæt forbundet. Obin beskriver i sin bog, hvordan sharialoven i praksis fører til konflikter i de franske skoler om beklædning, mad, undervisningsemner, forholdet mellem piger og drenge og forholdet til andre religioner.

 

Efter de islamistiske terrorangreb i 2015 på bl.a. Charlie Hebdo kom det frem, at mange elever sympatiserede med terroristerne. Franske skoleelever deltager nu regelmæssigt i øvelser, der simulerer, at terrorister dukker op på deres undervisningsinstitution

 

Det går den gale vej: unge er mere fundamentalistiske end ældre

På nogle punkter ser problemerne ud til at være værst for den yngste generation. En undersøgelse af radikaliseringen blandt 7.000 elever i 1.g i en række belastede kvarterer i Frankrig viste, at de muslimske elever var blevet markant mere tilbøjelige til at tilslutte sig religiøst fundamentalistiske synspunkter.

 

Herhjemme viser undersøgelser af uddannelse og beskæftigelse af tredje generation af ikke-vestlige indvandrere, at de klarer sig dårligere end anden generation.

 

Indvandrere får lavere karakterer – adgangskravene skal hæves

I den danske folkeskole får både indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere et væsentligt lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse, og det lave snit fortsætter på gymnasiet.

 

Hvis man opdeler i grupper efter karaktersnit, så klarer ikke etnisk danske elever sig dog lige så godt i gymnasiet som de etnisk danske elever med samme snit.

 

Det viser, at både den skæve elevfordeling og den ringe faglighed i gymnasiet kunne forbedres ved blot at hæve adgangskravene.

 

Højere adgangskrav vil dog betyde færre elever og dermed færre penge, så det vil danske gymnasier ikke være med til.

 

Eftergivenhed øger konflikterne

I en tidligere rapport har Jean-Pierre Obin bemærket, at religiøse konflikter er tilbøjelige til at vokse sig større på netop de institutioner, hvor ledelserne viser eftergivenhed overfor religiøse særkrav. I Frankrig har alle religiøse symboler været forbudt i offentlige skoler og på ungdomsuddannelser siden 2004.

 

Forbuddet gælder både jødiske kalotter, katolske kors og muslimske tørklæder. I Danmark er religiøse symboler tilladt i undervisningssystemet. Her serverer mange skoler og institutioner kun halalslagtet kød, der tages hensyn til ramadanreglerne, og mange universiteter tilbyder bederum til deres studerende.

 

Ifølge Obin vil viden og anvendelse af fornuft føre til demokratiske samfund, hvor religiøse love og regler ikke er af større betydning, og skolesystemet er derfor afgørende for kampen mod den islamiske ideologi.

 

”Skolen vil have større vægt i denne konfrontation end hæren, og lærerne vil få større strategisk vigtighed end specialstyrkerne”, skriver han.

 

I Danmark bliver lærernes kvalifikationer ringere og ringere. Hver tredje af de nyansatte lærere i Danmark har ikke en læreruddannelse. Flere evalueringer af læreruddannelsen har konkluderet, at det er alt for let at blive lærer, og censorerne har flere gange kritiseret det lave faglige niveau på uddannelsen. Færre og færre søger ind, og den strategisk vigtige lærergerning ligner mere en profession i frit fald.

 

Omfanget af selvcensur og konflikter på baggrund af religion og kultur i det danske uddannelsessystem er uklart. Ligesom problemerne med det faglige niveau er forholdene hovedsagelig afdækket gennem anekdotiske beretninger.

 

Der mangler både strukturerede undersøgelser og handling. I sidstnævnte sammenhæng kan det f.eks. konstateres, at den skæve elevfordeling i gymnasierne stadig ikke er blevet ændret, ligesom Socialdemokratiets løfte om at lukke de muslimske friskoler heller ikke er blevet indfriet.

 

Manglende viden om problemernes omfang, kombineret med naivitet og manglende vilje til at gribe ind har været fælles for vores udlændingepolitik og uddannelsespolitik gennem mange år. Strudsepolitikken skal ændres, ellers risikerer forholdene i det franske skolesystem at blive et varsel for Danmark.

 

Køb bogen her http://www.ellekar.dk/Bog_44.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…