EU-top vil have flertalsafgørelse på forsvarsområdet – men foreløbigt er det nej til mere EU

Ursula von der Leyen (Foto: Europaparlamentet)

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, taler mandag for en ændring af EU’s traktat.

 

Ændringer, der blandt andet kan føre til kvalificerede flertalsvedtagelser på forsvarsområdet.

 

Ændringer i EU-traktaten kræver, at alle 27 EU-lande er enige. Det vil aldrig ske – især ikke fordi en ny traktat i flere lande vil kræve folkeafstemning.

 

Nu er katten ude af sækken – krigen i Ukraine er blot endnu et bevis på, at der er behov hurtigere beslutninger i EU. Ungarn stritter imod EU-sanktioner, der berører Ungarns store afhængighed af energi fra Rusland. Denne blokering kan undgås, hvis beslutninger i Ministerrådet om aktioner af en kreds af villige lande kan træffes med kvalificeret flertal.

 

Argumentet om, at Danmark i virkeligheden vinder indflydelse og retten til at sige nej, hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet, står svagt efter tilkendegivelserne på Europadagen den 9. maj 2022 og slutrapporten fra ”Konferencen om Europas Fremtid”.

 

Hvis det ender med, at forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes ved flertalsbeslutninger, så vil der kunne træffes beslutninger hen over hovedet på Danmark.

 

Spørgsmålet er, om det nødvendigvis kræver en traktatændring?

 

Den gældende EU-traktat har ikke været til hinder for, at der allerede blandt deltagerne i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet i EU i forbindelse med vedtagelsen af det såkaldte Strategiske Kompas er enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden.

 

Når vi nu kender Frankrigs, Tysklands, EU-Kommissionens og de andre tunge drenges holdning, betyder det, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s sikkerhedspolitiske og militære samarbejde og andre politikområder fremover oftere bliver taget ved flertalsafgørelser af en ”koalition af villige” uden at det kræver en traktatændring.

 

Der kan meget vel være sager, hvor det også vil være i dansk interesse at gå over til flertalsafgørelser. På lige netop forsvarsområdet har regeringen og JA-partierne imidlertid garanteret en ny folkeafstemning, hvis der indføres flertalsafgørelser, der kræver traktatændring.

 

Det betyder alt sammen, at hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet, vil vi blive involveret i en allerede igangværende glidende proces, der uden at kræve traktatændringer og folkeafstemninger vil komme som en tyv om natten og hvor Danmarks deltagelse løbende kan godkendes af et simpelt flertal i Folketinget.

 

Regeringens løfte om, at hvis EU’s militære samarbejde ændres så markant efter en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, at det vil kræve en traktatændring, så vil danskerne få en ny folkeafstemning, er derfor meningsløst og uden reelt indhold.

 

Det mest rationelle er derfor at vente med eventuelt at ophæve forsvarsforbeholdet til vi har et klarere indtryk af spillereglerne for deltagelse i EU’s militære samarbejde.

 

Regeringen og JA-partierne burde derfor overveje at aflyse den berammede folkeafstemning den 1. juni 2022. Hvis afstemningen opretholdes, er den klare anbefaling til danskerne, at de stemmer NEJ!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…