Enhedslistens afghanske darling, tolken ”Hector”, blev i dag idømt tolv års fængsel og udvisning for bestandig for drabet på sin hustru

Privatfoto via eb.dk

Den 33-årige afghanske tolk ”Hector” er i dag mandag af et nævningeting ved retten i Sønderborg blevet idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandig.

 

Han blev i fredags af et enigt nævningeting kendt skyldig i at have dræbt sin 27-årige hustru lørdag den 29. januar på asylcenteret Aaløkke i Løgumkloster.

 

Den afghanske tolk har i retten tilstået vold med døden til følge, men nægter, at der er tale om drab.

 

Ud over dommen på 12 års fængsel, blev han som nævnt også udvist af Danmark for bestandig og arveretsretsfrakendt.

 

Det betyder, at han efter endt afsoning ikke kan gøre krav på arven efter sin hustru.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi fik en anmeldelse fra asylcenteret den 29. januar2022 klokken 19.11.

 

Den afghanske tolk, som sammen med sin familie hurtigt blev Enhedslistens darling, blev anholdt og hans 27–årige hustru blev kørt til skadestuen ved sygehuset i Aabenraa, hvor hun blev erklæret død kl. 21.55.

 

Af den efterfølgende obduktionsrapport fremgik det, at der var tale om meget voldsomme knivangreb med hele 26 læsioner på kroppen.

 

Den afghanske tolk udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen. Han blev fængslet efter domsafsigelsen.

 

Slipper formentlig aldrig af med ham

Selvom afghaneren bag det bestialske drab på sin hustru, der havde været så fræk at modsige ham og desuden snakke med andre mænd, blev udvist, slipper Danmark formentlig aldrig af med ham.

 

Det vil være i strid med Danmarks tilslutning til internationale konventioner at udvise ham til Afghanistan, da Taliban uden tvivl har et regnskab af ublid karakter at gøre op med ham.

 

Udviste kriminelle afsoner kun halvdelen af den udmålte straf, så efter løsladelsen om seks år vil hans fremtidige adresse formentlig blive Kærshovedgård.

 

Læs mere her:

https://denkorteavis.dk/2022/enhedslistens-darling-er-nu-doemt-for-at-myrde-sin-kone-en-grotesk-naivitet-har-aabnet-vores-land-for-afghansk-voldskultur/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…