Under hyl og skrig lykkedes det endelig i 2018 at slippe af med det vederstyggelige, islamiske telt, burka og niqab, hvor kvindens ansigt er tildækket. Niqab med en sprække til øjnene og burka, hvor også øjnene er dækket med et slør. Et udansk og umenneskeliggørende antræk. Men et godt islamistisk signal for at vise de danske borgere, at her kommer herrefolket.
På grund af en sjælden set rettidig omhu hos politikerne lykkedes det ligeledes at undgå islamisering af etater, såsom politi, soldater og dommere under hensyntagen til ensrettet påklædning (uniformering).
Desværre blev der ikke gjort op med sygeplejerskers, lægers og jordemødres islamiske promovering. De fik blot udleveret en hvid klud, som de kunne vikle om hovedet. Så kunne de næsten ligne disse erhvervs uniformering. Blæse være med patienterne. De må affinde sig med dette fremmedartede element, når de har brug for sundhedsvæsenet.
Hijabkrigen
Og nu skal vi så til det igen. En af regeringen nedsat kommission (Kommissionen for den glemte kvindekamp) anbefaler forbud mod tørklæder i underskolen.
Dermed er krigen brudt ud. En krig, som Sikandar Siddique og hans parti, man kun kan opfatte som muslimsk, forstår at udnytte. Da denne appelsin dumpede ned i Siddiques turban, greb han chancen for at hamstre vælgere til sit islamiseringsprojekt.
Med hævet banner travede han som bannerfører for en demonstration gennem byen med indhyllede kvinder og børn.
Og hjælp til islamiseringsprojektet er nær. Asger Aamund skriver i et blogindlæg om forbuddet: ”Det sædvanlige politiske tæskehold har omgående erobret deres faste pladser på barrikaderne.”
Ja, Rosa Lund (Enh.) var skam hurtigt ude: ”Det er en farlig vej at gå ned ad, hvis man forbyder piger at bære tørklæde i grundskolen, sådan som en kommission nu anbefaler regeringen.” Ja, man kan forstå, at børnene simpelthen bliver taget ud af skolen. Det slipper forældrene vist ikke godt fra, medmindre de vil hjemmeundervise – hvis de kan!
Sofie Carsten Nielsen (RV) er det andet tæskeholdsparti, der kommer Siddique til hjælp: ”Skal lærerne rive tørklædet af børnene?”. Man kan altid regne med de Radikale, når det gælder noget anti-dansk, anti-Danmark, anti-Dannebrog, anti-kristendom.
Endnu en god ven af Siddique kom til hjælp. Hizb-ut-Tahrir-banden kom med en bandbulle mod regeringen og befolkningen: ”Det er en krigserklæring mod det muslimske fællesskab.
Vi ønsker at gøre det soleklart for den danske regering og offentlighed, at muslimerne aldrig nogensinde vil acceptere et tørklædeforbud.
Vi i Hizb-ut-Tahrir kalder alle muslimer til at stå sammen, arbejde sammen og ufortrødent kæmpe på islamisk vis til det allersidste for denne mægtige pligt, som vi aldrig vil give afkald på.” (min kursivering).
På trods af den svulstige og latterlige retorik forstår regeringen forhåbentlig, hvor alvorligt det er, når befolkningen trues af en bande og derfor vel tager de nødvendige skridt i overensstemmelser hermed.
Kommissionen fik kolde fødder
Krigserklæringen fra islamister og modstanden fra dhimmier blev for meget for to kommissionsmedlemmer, nemlig den engang så berømmede skoleleder Lise Egholm og Kefa Abu Ras. Sidstnævnte har vi lært at kende som chef for organisationen Søstre mod vold og kontrol.
Så nu må vi afvente, hvor udvandet forslaget ender med at blive. Formentlig ender det i ingenting.
Måske skulle kommissionsmedlemmerne have valgt at lytte til mere islamvidende debattører, såsom Asger Aamund: hijab-er-symbol-paa-diktaturet/, Lone Nørgaard: toerklaedet-er-islamiseringens-spydspids/, Chadi El-Cheikh Hassan: muslimer skal sige fra over for tørklædet (bag betalingsmur), Ali Alimali: tørklædet er et stærkt religiøst symbol.
Også DKA har skrevet en del om hijab fx her, her og her.
Den islamiske føljeton
Den islamiske føljeton viser, at der naturligvis burde have været taget fat ved ondets rod lige fra begyndelsen. I stedet for disse evindelige lapperier. Hver evig eneste gang skal vi igennem protester, demonstrationer, hjertevarme politikrammere og ikke at forglemme dhimmier, der leger muslimsk kvinde for en dag.
Det havde nok været nemmere at fjerne alle synlige islamiske markeringer uden for hjemmet i ét hug.
For når vi skal i gang med at fjerne hijab på offentlige arbejdspladser og i det offentlige rum, skal vi igen-igen gennem den samme ballade.
Det stadige islamisering
Vi har gennem årene kunnet se, hvordan islamiseringen har bredt sig mere og mere i vores land. Man må lade islamisterne, at de ikke sætter deres lys under en skæppe. Al islamiseringshalløj foregår for åbent tæppe:
Udendørs tilbedelse af et fremmed gudevæsen, der i sin essens er en politisk ideologi. Udbredelsen af imam-skæg og tilhyllede kvinder og børn. Eid på Christiansborg. Hizb-ut-Tahrirs kønsadskilte møde i Den Sorte Diamant. Islamister i offentlige stillinger og i flere partier, og nu har vi (næsten) fået et rent islamisk parti, der bejler til vælgerne.
Venstrefløjen nikker bifaldende, når islamisterne råber slagord: Vi må klæde os, som vi vil. Vi har ytringsfrihed. Vi har religionsfrihed. Vi er ikke undertrykte. Det er jo bare et stykke stof på 30 g. Det er en krænkelse af det muslimske fællesskab (= ummaen). Vi har selv valgt det. Som bl.a. den unge kvinde, der er erklæret medlem af ummaen, fortæller på TV. Hun selv har valgt at bære hijab, så hun kan vise, at hun er muslim.
I et land, hvor man ikke skilter med, hvad man tror og ikke tror på, vil hun have, at vi skal vide, at hun er en del af det muslimske, ikke danske, fællesskab. Det er en udtalelse, der burde få selv den mest uvidende politiker til at spærre øjnene op.
Se Mikael Jalvings kronik: Retten til at gå klædt, som mand vil.
Selvbestemmelsen er en joke
Forfatteren Zana Ramadani er blevet interviewet i Tages-Anzeiger. Oversættelsen ses på document.dk. Hun kalder hijab det frie samfunds ligklæde og siger videre:
”Det med selvbestemmelsen er en joke. Millioner af kvinder i muslimske lande har ikke noget valg, når det gælder tørklædet. I Iran barberer de til og med håret af af samme grund. Og her taler man om frihed? Jeg ønsker mig et forbud mod tørklædet, især i skolen. De muslimske piger må i det mindste kunne føle sig frie der. For mindreårige bør det forbydes generelt. Hvis man giver en tolvårig tørklæde på, bliver hun seksualiseret mens hun endnu bare er et barn! Jeg bliver rasende, når folk ikke ser sammenhængen på grund af overdreven forståelse.”
Hold nallerne væk
Under Siddiques demonstration er der flere, der bærer skilte med påskriften: ”Hold nallerne væk fra vores tørklæde”.
Man kan replicere: Hold nallerne væk fra Danmark, vores kultur og vores traditioner.
