En særlov skal hjælpe ukrainere, der flygter fra krig – men da særloven også skulle hjælpe mennesker fra Mellemøsten og Afrika, sagde borgerlige partier nej

Flygtninge fra Ukraine ankommer til Medyka i Poland, REUTERS/Kacper Pempel

Folketingets flertal er på vej til meget hurtigt at vedtage en særlov om hjælp til ukrainere, der flygter fra Ukraine.

 

Regeringen har støtte fra SF og De Radikale samt Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

 

Enhedslisten mener aftalen er hyklerisk, så de vil ikke være med.

 

Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og De Konservative ville gerne støtte et forslag der hjalp ukrainere, der flygtede. Men da regeringen ville have loven til at omfatte de flygtninge, der er ik Ukraine, så sagde de tre partier fra.

 

Udover ukrainske statsborgere, der flygter, vil direktivet nemlig også omfatte de 2.274 personer, der har flygtningestatus i Ukraine, og som derfor opnår samme fordele, hvis de krydser grænsen ind i EU. På grund af det danske retsforbehold er direktivet dog ikke gældende i Danmark. Det skriver Berlingske tirsdag.

 

“Regeringen lod sig presse af venstrefløjen til at inkludere migranter fra blandt andet Nordafrika og Mellemøsten med opholdstilladelse i Ukraine i aftalen”, skriver Pernille Vermund fra Nye Borgerlige i sit nyhedsbrev.

 

De Konservative ændrede dog senere holdning.

 

Partiet vil fremsætte ændringsforslag. Når de forventeligt bliver stemt ned, vil de i sidste ende stemme for særloven.

 

Der er også en overvældende del af den danske befolkning, der støtter forslaget, eller nok rettere det forslag, som oprindeligt blev offentliggjort.

 

Særlovens forventede præmisser

De fleste af os under uden tvivl de ukrainske kvinder og børn de særlige rettigheder, som særloven giver dem.

 

Og befolkningen kunne derfor tilslutte sig regeringens oprindeligt bebudede ønske om at modtage ukrainske kvinder og børn.

 

Egentlig kunne de bare komme, da de visumfrit kan rejse ind i EU i 90 dage, men vi kan næppe forvente, at Putin har raset ud om få måneder. Og at de har brug for særlig meget omsorg, er der ingen tvivl om.

 

De særlige vilkår består i, at de slipper for at skulle igennem det langsommelige asylsystem, mens de opholder sig i et modtagecenter. Og de får mulighed for uddannelse og arbejde og opholdstilladelse i op til 3 år.

 

De vil endvidere foreløbig kunne rejse gratis med tog til deres ønskede destination i EU.

 

Ekstrabladet oplyser, hvad særloven går ud på:

 

”Loven skal omfatte ukrainske statsborgere og personer med flygtningestatus i Ukraine samt medfølgende kernefamilie og andre familiemedlemmer forsørget i samme husstand”.

 

De mænd, der har fået flygtningestatus i Ukraine, forventes vel at kæmpe for deres nye hjemland og dermed falde ind under de samme restriktioner, som ukrainske mænd mellem 18 og 60 år, således at det kun er flygtningekvinderne og børnene, der får lov til at rejse ud.

 

”Flere partier er ikke med i aftalen, fordi de ser en risiko for, at personer, som ikke er ukrainske statsborgere, men har lovligt ophold i Ukraine, også kommer til Danmark gennem ordningen.”

 

Tesfaye mener ikke, der i så fald vil være tale om ret mange. Men med kaosset i Afghanistan in mente, hvor de 130 ambassadeansatte blev til 1.000, samt de 1.000 vi skulle modtage i 2015, men som blev til ca. 26.000, skal ”ikke ret mange” nok tages med et gran salt.

 

Ukraine har tilsyneladende haft rigtigt mange afrikanske studerende, som jo selvfølgelig har opholdstilladelse i Ukraine, så længe deres studier varer. Men når de er kommet over grænsen, må de naturligvis sorteres fra de store grupper, så de kan blive fløjet tilbage til deres respektive lande og gøre deres uddannelse færdig der. Men man kan godt have sine tvivl om, hvorvidt det kommer til at ske.

 

Endelig forlyder det, at migranter, der blev fanget i Belarus, nu køres med busser ud af Belarus til Ukraine.

 

Belarus’ præsident Lukasjenkos straf til EU
Som bekendt, hentede Lukasjenko arabere og afrikanere i Libanon og fløj dem til Belarus. Ikke for at give dem asyl, men i håb om at få dem videre til EU. Det var straffen for de sanktioner, EU havde påført Belarus.

 

Det lykkedes dog ikke, da Polen hindrede alle i at komme ind over landets grænse. Efter lang tids venten tog mange hjem igen, da det gik op for dem, at der ingen mulighed var for at komme væk fra Belarus og ind i EU.

 

Men der var også en del, der angiveligt ventede på en chance. Den kom ifølge Remix News med Putins krig mod Ukraine, hvor strandede arabere og afrikanere i Belarus efter sigende blev gelejdet med busser over grænsen til Ukraine.

 

Vi ved ikke, om det er nogle af disse mænd, der – som det beskrives af Fria Tider og som ses i videoen på Fria Tider – maser på for at komme ind i togene til Polen og forhindrer ukrainske kvinders adgang, eller om der er tale om de omtalte tredjelandes borgere, der har opholdstilladelse i Ukraine.

 

Udover disse nyhedsmedier er der flere oplysninger om, at Lukasjenko satte de migranter, der fortsat var i Belarus, på busser, så de også kunne komme til Ukraine og dernæst til EU, se Uriasposten.net.

 

En herboende polak har løseligt oversat brudstykker af tekst fra Shareinfo.pl, Fronda.pl og Tysol.pl (kan googleoversættes til dansk og engelsk).

 

Afrikanerne opførsel er forfærdelig, fremgår det angiveligt af teksten, der i uddrag kan læses på Uriasposten.dk. Det er dog ikke muligt at verificere ovenstående, men især afrikanernes opførsel har været belyst i forskellige aviser og ligner umiskendeligt den opførsel, vi genkender fra de tilstrømmende migranter i 2015.

 

Mainstreams andenhåndskrænkelser 

Der er næppe tvivl om, at venstrefløjsjournalister som alle andre ønsker at hjælpe de ukrainske kvinder og børn. Men sjovt nok er det ikke lige netop det, der optager dem mest.

 

De har nemlig trukket offerkortet på vegne af migranterne i 2015, og det skete allerede inden vedtagelsen af særloven forelå.

 

I JP den 3.3. (bag betalingsmur)  problematiseres forskellen på modtagelsen af ”flygtninge fra Syrien og migranter fra en række andre lande” i 2015 og nu de ukrainske.

 

En af de forargelige forskelle er, at ukrainerne får en togbillet. Det skete ikke for migranterne i 2015. De måtte gå.

 

Og så er der selvfølgelig alle de andre forskelle i den måde, tilstrømningen af migranter i 2015 blev behandlet, og den behandling ukrainere får i 2022.

 

JP stiller spørgsmålet om, hvorfor vi gør forskel, og om det er i orden at gøre forskel?

 

Ja, det er helt naturligt, at vi gør forskel, som redaktør Peter Gram på Jyske Vestkysten skriver i en leder. Der er bogstaveligt talt en verden til forskel mellem mennesker fra vores nærområde og mennesker fra især den muslimske del af den tredje verden. Ikke mindst kulturelle forskelle.

 

Langt de fleste syrere (og alle de andre) – stærke unge mænd – var flygtet fra krigen i Syrien og havde efterladt kvinder og børn. De måtte klare sig, som de bedst kunne.

 

Efter at være kommet i sikkerhed i Tyrkiet, satte de sig for at komme til Europa, eller rettere det vestlige EU. Så herefter fortsatte alle som migranter op igennem Europa efter at være landet overvejende i Grækenland og Italien.

 

Med syrerne fulgte adskillige andre nationaliteter, som ofte erklærede sig for syrere, hvis det var muligt. Og i slipstrømmen af disse kom afrikanere, der satte ud fra Libyen og sejlede til Italien.

 

Der var adskillige beretninger om, hvordan ”fodfolket” opførte sig op igennem Europa med hærværk og voldtægter, og utallige videoer bekræftede historierne. Nytårsaften i Köln er nok de voldtægtsrædsler, der senest glemmes.

 

Vi hørte også om dét, der skete de kvinder og børn, som senere kom til sammen med familiefædre, og som berettede om forholdene i de mere eller mindre interimistiske lejre, hvor de overnattede undervejs. Kvinderne turde ikke gå på toiletterne, fordi de blev angrebet af unge mænd – nationaliteten ufortalt.

 

Også Deadline var andenhåndskrænket. Lørdag den 6.3. var det den nye Deadline-vært Issa Mahmoud Jeppesen, der førte slaget. Hvis man forventede en nuanceret debat, gjorde man regning uden vært.

 

Han havde ikke den store interesse i krigsflygtningene fra Ukraine. Til gengæld insisterede han på at få at vide, hvorfor ukrainerne blev behandlet så godt, mens det ikke var tilfældet med tilstrømningen i 2015 af alverdens folkeslag.

 

Jeppesens ”offer” var heldigvis Rasmus Stoklund (S), som ikke er så nem at hyle ud af den. Så han svarede tålmodigt og venligt på Jeppesens ulideligt gentagne ”men bare så jeg kan forstå det” – og så kørte han løs med de samme spørgsmål. Jeg tror, vi alle for længst havde forstået det, men det er nok tvivlsomt, om det lykkedes for Jeppesen at fatte et ord af Stoklunds svar.

 

Måske ville det hjælpe Jeppesen at læse om, hvad f.eks. Mikael Jalving forklarer om, hvorfor ukrainske kvinder og børn er mere velkomne end unge mænd fra Nordafrika og Asien.

 

Han kunne også forsøge sig med Henrik Dahls kronik i Berlingske, der vakte furore blandt muslimer og godhedsapostlene. Jeg er dog bange for, at den ærlige snak ville tage for hårdt på Jeppesens nervesystem.

 

Et søm i ligkisten

Det er så sikkert som amen i kirken, at det ikke er muligt for politikerne at foretage sig noget uden at vække befolkningens vrede ud fra devisen:  Befolkningen er med os, jamen, så giver vi den lige en tand mere. Går den, så går den.

 

Med udvidelsen af særloven til at omfatte “andre” ser vi, at politikerne hamrer endnu et søm i Danmarks ligkiste. Pyt med den danske befolkning, som over de seneste 40 år og ikke mindst siden 2015 har måttet bære konsekvenserne af politikernes ”godhed”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…