Én mand har været afgørende for, at danskerne sagde ja til at fjerne forsvarsforbeholdet

Foto: Ole Sørensen

Befolkningen sagde ja til at ophæve det danske forsvarsforbehold i EU. Og den gjorde det med et flertal, der var ret massivt. Cirka to tredjedele af de afgivne stemmer faldt på et ja, mens en tredjedel gik til nejsiden.

 

Det er nok kommet bag på en del – vælgere som politikere – at flertallet blev så stort. Hvorfor skete det?

 

Det skyldes frem for alt én person: Vladimir Putin.

 

Ingen har som han arbejdet så meget og så ihærdigt og brutalt for at splitte og svække europæerne. Men han har opnået det stik modsatte.

 

Takket være Putin er der nu blandt europæerne opstået et stærkt ønske om at stå sammen.

 

Man samles i forsvaret for Ukraine. Denne Ukraine-effekt er givetvis en stor del af forklaringen på den folkelige støtte til, at man bruger kræfterne på at bekæmpe den russiske aggression i stedet for at bruge dem på at strides indbyrdes.

 

”Jeg har aldrig set så meget sammenhold i Europas historie”

I Danmark og resten af Europa er der ført mange diskussioner om rollefordelingen mellem NATO og EU. Helt nødvendige og relevante diskussioner.

 

Men Putin har skabt en stemning, der gør, at ønsket om at stå sammen i en fælles europæisk kamp mod russisk aggression vejer tungest.

 

Som den amerikanske historiker Phillips P. O’Brien har udtrykt det: ”Jeg har aldrig set så meget sammenhold i Europas historie.” (Berlingske)

 

I denne kamp er NATO’s militære muskler helt afgørende. Det vil de fleste danskere kunne tilslutte sig uden længere diskussioner.

 

Af samme grund har vi nu set Sverige og Finland søge om optagelse i NATO.

 

Vælgerne havde klar prioritering

Men resultatet af vores EU-afstemning viser samtidig, at de fleste danskere også ønsker at give EU en forsvarspolitisk rolle. Her sætter Putin ligeledes sine spor.

 

Der har så været en del diskussioner om EU’s militære missioner ude i den store verden. Relevante diskussioner.

 

Mange af disse EU-missioner ligger i Afrika. Det kan der være gode grunde til. Men til en vis grad kan det også afspejle, at Frankrig er meget om sig med at bruge EU til at markere sig i tidligere koloniområder.

 

Men debatten om disse emner fik ikke den store rolle i den danske folkeafstemning. Netop fordi et klart flertal af danskerne havde deres fokus rettet mod, at vi skal bekæmpe Putin og hans aggressive hensigter over for især Ukraine, men også over for os andre.

 

Den samme grundholdning præger størsteparten af de andre europæiske befolkninger.

 

Den danske folkeafstemnings resultat var stærkt præget af, at de fleste danskere i høj grad så det som en afstemning, hvor vi skulle vise, hvad vi mener om Putin og alle hans gerninger. Dermed var resultatet givet på forhånd:

 

Det store flertal af danskere ville vise, at man prioriterede kampen mod Putin og alt hans væsen over alt andet.

 

Det var så stærk en holdning, at det blev relativt underordnet, hvad modstanderpartierne – Dansk Folkeparti, Enhedslisten m.fl. – sagde i debatten op til afstemningen.

 

Vælgerne var ikke så optaget af, hvad de danske oppositionspolitikere sagde og gjorde. De var optaget af, hvad Vladimir Putin siger og gør.

 

Usædvanlig kampberedthed

Dermed er ikke sagt, at der bare er tale om en forbigående stemning hos vælgerne. Oplevelsen af det truende Rusland har gjort et indtryk, som formentlig sætter sig fast hos mange danskere.

 

Mange har mistet nogle illusioner om, hvor sikker og tryg vores verden er. Men det har så også skabt en kampberedthed, som er usædvanlig i Danmark. En bevidsthed om, at vi ikke bare skal have vores smukke principper – vi skal også kunne slå hårdt for at forsvare dem.

 

Og her skal der trækkes på alt, hvad vi kan trække på: Vores eget forsvar. USA. NATO. EU.

 

Man diskuterer, hvad vores venner kan finde på at gøre mod os

I mange år har en stor del af debatten herhjemme drejet sig om, hvad vores venner kunne finde på at gøre mod os: EU, USA, NATO osv.

 

Men det er langt vigtigere at diskutere, hvad vi kan gøre sammen med vores venner i USA, NATO og EU. Herunder ikke mindst, hvordan vi i fællesskab får svaret hårdt og kontant igen på truslen fra Putins Rusland.

 

Dette er et spørgsmål om holdning. Men i næste omgang er det også et spørgsmål om penge. Ikke mindst penge til, at det danske forsvar bliver bedre i stand til at løse de opgaver, som Putins aggressive hensigter stiller os overfor.

 

Her er der ikke udsigt til, at de fine hensigtserklæringer i den politiske debat får de helt store konsekvenser. Pengene mangler, og regeringen giver ikke noget overbevisende bud på, hvordan de skal skaffes.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…