Efter valgnederlaget mister Venstre næsten 30 millioner kroner i partistøtte – læs her, hvordan valget påvirkede partiernes økonomi

Første møde i Folketingssalen efter valget (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Der var store tabere og store vindere ved det netop overståede Folketingsvalg.

 

Ikke blot i antal mandater, men også i størrelsen af den partistøtte, der efter faste regler tilfalder alle Folketingets partigrupper.

 

Formålet med støtten er at give hver folketingsgruppe mulighed for at ansætte et sekretariat til styre biksen, ansætte eksperter eller indhente ekspertbistand samt ansætte politiske rådgivere med videre.

Fem forskellige former for støtte

Hver partigruppe vil afhængig af tilslutningen ved det seneste folketingsvalg få tildelt fem forskellige former for støtte, der reguleres en gang årligt den 1. januar.

 

Det drejer sig om:

  • Et beløb per vælger, der har stemt på partiet. I 2022: 35,75 krone
  • Et fast beløb til folketingsgrupper på mere end fire medlemmer samt et noget mindre beløb til grupper med tre medlemmer eller derunder. 2023 på henholdsvis 4,0 millioner kroner og 1,0 millioner kroner årligt.

 

  • Et fast ekspertbeløb til hver folketingsgruppe uanset størrelse. I 2023 er det på 1,6 millioner kroner
  • Et mandatbeløb per medlem af folketingsgruppen. I 2023 er det på 0,6 millioner kroner, som følger medlemmet.
  • Et mandatbeløb per medlem af folketingsgruppen til ekspertbistand. I 2023 er det på 0,2 millioner kroner, som følger medlemmet.

 

Den støtte, som Folketingets partigrupper har fået i år, er således beregnet ud fra valgresultaterne i 2019, medens støtten til næste år og indtil næste valg beregnes på grundlag af folketingsvalget den 1. november i år.

 

Valgets resultat: Økonomisk gevinst for nogle – tab for andre

Ikke nok med, at et parti med fremgang i forhold til tidligere valg i hvert fald på papiret opnår stigende politisk indflydelse. Takket være partistøtten får folketingsgruppe også en forbedret økonomi.

 

Modsat vil valgets tabere per definition miste indflydelse og beskæring i partistøtten til folketingsgruppen.

 

Sådan gik det partierne rent økonomisk:

 

Socialdemokratiet: Beskeden fremgang på otte millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Socialdemokratiet i alt 914.882 stemmer og dermed 48 mandater i Folketinget.
  • Ved valget den 1. november nåede partiet op 971.995 stemmer og dermed 50 mandater på trods af en beskeden fremgang.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager partiet i år i alt 63,1 millioner kroner i partistøtte.

 

Som følge af valgresultatet 1. november hæves dette beløb med otte millioner kroner og lander på i alt 71.7 millioner kroner i partistøtte til den socialdemokratiske folketingsgruppen i 2023.

 

I realiteten har Socialdemokratiet i 2022 dog modtaget mindre partistøtte end oprindeligt beregnet.

 

Det skyldes, at ministre og Folketingets formand kun udløser cirka en tredjedel af mandatbeløbet til menige folketingsmedlemmer.

 

Således er de 20 socialdemokratiske ministre samt Henrik Dam Kristensen som Folketingets formand årsag til, at Socialdemokratiets tilskud i 2022 er nedbragt til 54,2 millioner kroner.

 

Ligeledes vil næste års partistøtte til den socialdemokratiske folketingsgruppe blive beskåret alt afhængig af antallet af kommende ministerposter.

 

De Radikale: Katastrofe med tab på over 10 millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Det Radikale Venstre i alt 304.714 stemmer og dermed 16 mandater.
  • Ved valget den 1. november, der endte i en katastrofe, blev partiet mere end halveret og fik blot 133.931 stemmer og dermed syv mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager partiet i år i alt 29,8 millioner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valgresultatet 1. november mister De Radikale imidlertid et beløb på 13,3 millioner kroner og lander på 16,5 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen i 2023.

 

De Konservative: Nedtur med tab på over tre millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Det Konservative Folkeparti i alt 233.865 stemmer og dermed 12 mandater.
  • Ved valget den 1. november gik partiet tilbage og fik i alt 194.820 stemmer og dermed 10 mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager partiet i år alt 24,7 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valgresultatet 1. november mister De Konservative imidlertid et beløb på 3,5 millioner kroner i partistøtte og lander på 21,5 millioner kroner i partistøtte til den folketingsgruppen i 2023.

 

For De Konservative blev partistøtten til folketingsgruppen i 2022 imidlertid noget højere end valget i 2019 berettigede til

 

Det skyldes, at Marcus Knuth og Britt Bager i henholdsvis 2019 og 2021 forlod Venstre og tilsluttede sig De Konservative.

 

Dermed bidrog de til den konservative partiøkonomi med deres mandattilskud på tilsammen 1,8 millioner kroner således, at De Konservative i 2022 får udbetalt i alt 25,5 millioner kroner.

 

Det reelle økonomiske tab for De Konservative er således ikke på blot 3,5 millioner kroner, men reelt på 5,3 millioner i 2023 i forhold til 2022.

 

I øvrigt blev hverken Britt Bager eller Marcus Knuth genvalgt.

 

Venstre: Kæmpe økonomisk øretæve på over 28 millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Venstre, Danmarks Liberale Parti i alt 826.161 stemmer og dermed 43 mandater.
  • Ved valget den 1. november fik partiet i alt 470.146 stemmer og dermed 23 mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019, har Venstre som udgangspunkt modtaget i alt 70,9 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valgresultatet 1. november mister Venstre imidlertid et beløb på 28,8 millioner i partistøtte og lander i 2023 på i alt 42,1 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen

 

Men også i Venstre har der også været forskydninger, og det har påvirket økonomien i 2022.

 

Således mistede Venstre i 2022 i alt 3,6 millioner kroner i partistørre, efter at Løkke Rasmussen og Inger Støjberg forlod partiet og blev løsgængere samtidig med, at Marcus Knuth og Britt Bager tilsluttede sig De Konservative.

 

Nye Borgerlige: Ballade, men gevinst på 3,7 millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Nye borgerlige i alt 83.201 stemmer og dermed fire mandater.
  • Ved valget den 1. januar fik Nye Borgerlige i alt 129.524 stemmer og dermed seks mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager Nye Borgerlige i 2022 i alt 11,8 millioner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valgresultatet 1. november vil Nye Borgerlige få ekstra 3,7 millioner kroner i partistøtte og dermed i 2023 modtage i alt 15,5 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Men det er der allerede nu ændret på, efter at Mette Thisen på grund af intern ballade omkring hendes person nåede at melde sig ud af partiet, inden hun på initiativ af Pernille Vermund blev ekskluderet.

 

Mette Thiesen er nu løsgænger i Folketinget og tog dermed sine mandattilskud på tilsammen 0,9 millioner kroner med sig, og som nu mangler i Nye Borgerliges budget for 2023.

 

Socialistisk Folkeparti: På den grønne gren med 2,3 millioner

  • Ved valget i 2019 fik Socialistisk Folkeparti i alt 272.304 stemmer og opnåede dermed 14 mandater.
  • Ved valget den 1. november fik partiet i alt 293.186 stemmer og opnåede dermed 15 mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager SF i år i alt 26,9 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Det blev endda til en lille ekstra million, da Rasmus Nordquist efter Alternativets sammenbrud meldte sig ind i partiet og medbragte sine mandatpenge.

 

Som følge af valgresultatet 1. november vil SF i 2023 få ekstra 2,3 millioner kroner i partistøtte og dermed i 2023 modtage i alt 29,2 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Liberal Alliance: Viste format og scorede 16 millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Liberal Alliance 82,270 stemmer og opnåede dermed fire mandater.
  • Ved valget den 1.november fik partiet 278.656 stemmer og opnåede dermed 14 mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager Liberal Alliance i år i alt 11,9 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valget den 1. november vil Liberal Alliance i 2023 få ekstra 16,1 millioner kroner i partistøtte og vil og dermed modtage i alt 28 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

For Liberal Alliance så den økonomiske virkelighed i 2022 dog helt anderledes ud end de 11,9 millioner kroner, som partiet skulle havet haft i 2022.

 

I år modtager Liberal Alliances folketingsgruppe således ikke 11,9 millioner kroner, men må nøjes med otte millioner.

 

Det skyldes Simon Emil Ammitzbøll-Bølle. Da han i november 2019 meldte sig ud af LA og blev løsgænger i Folketinget, tog han ikke blot sine mandatpenge på 0,9 millioner kroner med sig.

 

Hans udmelding betød også, at LA’s folketingsgruppe kom under de magiske fire medlemmer og dermed mistede to millioner kroner ud af i alt 3,9 millioner kroner i såkaldt basisstøtte til folketingsgrupperne.

 

Det betød, at partiets tre mand store folketingsgruppe ikke har haft 11,8 millioner kroner at gøre godt med i år, men har måttet nøjes med 9,9 millioner kroner.

 

Så meget desto mere imponerende er valgresultatet, der betyder, at Liberal Alliance til næste år vil få 27,9 millioner kroner i partitilskud til folketingsgrupperne

 

Moderaterne: Løkke i flyvende start med over 30 millioner kroner

  • Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, kom ved partiets første Folketingsvalg flyvende fra start og fik 327.699 stemmer og 16 mandater.

 

Det betyder, at Moderaternes folketingsgruppe til næste år vil modtage en startkapital på i alt 31,3 millioner kroner i partistøtte.

 

Kun tre ud af de valgte 16 medlemmer har tidligere politisk erfaring. Ud over Lars Løkke Rasmussen er det Jakob Engell-Schmidt, som tidligere har været medlem af Folketinget for Venstre, samt Jeppe Søe.

 

Jeppe Søe har dog aldrig været medlem af Folketinget, men stillede i 2003 op for De Konservative i Nordjyllands Storkreds.

 

Dansk Folkeparti: Kaos og tab på næsten ti millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Dansk Folkeparti i alt 308.513 stemmer og opnåede dermed 16 mandater.
  • Ved valget 1. november fik partiet 93.428 stemmer og opnåede dermed fem mandater.

Ifølge af valgresultatet i 2019 modtager Dansk Folkeparti i år i alt 28,9 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valget 1. november mister Dansk Folkeparti i alt 9,9 millioner kroner i partistøtte og vil dermed i 2023 modtage 13,2 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Også i Dansk Folkeparti har der været forskydninger. Således forlod i alt 11 folketingsmedlemmer partiet, efter at Morten Messerschmidt i januar i år blev partiets nye formand.

 

Da de ti af dem blev i Folketinget som løsgængere, tog de deres mandattilskud på i alt ni millioner kroner med sig med det resultat, at DF i 2022 kun modtager 19,7 millioner kroner i partistøtte til Folketingsgruppen

 

I alt 11 af partiets 16 mand store folketingsgruppe sagde i løbet af 2022 farvel og tak, og da ti af dem blev løsgængere betød det, at de tog deres mandattilskud på tilsammen ni millioner kroner med sig.

 

Det efterlod folketingsgruppens partikasse med et samlet støttebeløb for hele 2022 på 18.9 millioner kroner.

 

Danmarksdemokraterne: Erfaren gruppe med 28 millioner

I lighed med Lars Løkke og hans moderater stillede også det nystiftede parti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg op for første gang den 1. november i i år med dette resultat:

 

  • 746 stemmer og dermed et resultat på 14 mandater.

 

Valgresultatet betyder, at Danmarksdemokraterne til næste år vil modtage i alt 28,2 millioner kroner i partitilskud til folketingsgruppen.

 

I modsætning til Lars Løkke Rasmussen er det en erfaren flok, Inger Støjberg rykker ind med i Folketinget.

 

Således tæller gruppen syv tidligere folketingsmedlemmer fra DF. Blandt dem den erfarne Peter Skaarup, der bliver partiets politiske ordfører og gruppeformand.

 

Desuden tæller Støjbergs gruppe et tidligere DF-byrådsmedlem fra Vejle samt Susie Jensen, der tidligere har været politisk konsulent for Kristian Thulesen Dahl.

 

Thulesen Dahl har i øvrigt helt forladt politik og er nu direktør for Aalborg Havn.

 

Enhedslisten: Det grønne svigtede med en bet på fem millioner kroner

  • Ved valget i 2019 fik Enhedslisten-De Rød-Grønne i alt 245.100 stemmer og dermed 13 mandater.
  • Ved valget 1. november fik partiet i alt 181.452 stemmer og dermed 9 mandater.

 

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager Enhedslisten i år i alt 25,1 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen

 

Som følge af valgresultatet 1. november mister Enhedslisten i alt 5,2 millioner i partistøtte og vil i 2023 herefter modtage 11,9 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Alternativet: Rejste sig af ruinerne med 1,7 millioner kroner ekstra

  • Ved valget i 2019 fik Alternativet i alt 104.228 stemmer og opnåede dermed fem mandater.
  • Ved valget 1.januar fik partiet 117.567 stemmer og opnåede dermed seks mandater.

Ifølge valgresultatet i 2019 modtager Alternativet i år i alt 13,4 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

Som følge af valgresultatet 1. november vil Alternativet få ekstra 1,7 millioner kroner i partistøtte og vil herefter i 2023 modtage 15,1 millioner kroner i partistøtte til folketingsgruppen.

 

I lighed med Liberal Alliance har Alternativet heller ikke modtaget den beregnede partistøtte i 2022.

 

Efter at Alternativets folketingsgruppe i 2020 blev sprængt til atomer, har det enlige tilbageværende medlem af partiets folketingsgruppe, Torsten Gejl, i 2022 modtaget partistøtte på i alt 5,4 millioner kroner og 13,4 millioner kroner.

 

Så i realiteten er gevinsten efter det netop overståede valg langt højere end de 1,7 millioner kroner, partiet officielt står til, men på i alt 9,7 millioner kroner.

 

Der blev vendt op og ned på alt

Tre partier skiftede formand i den netop overståede folketingsperiode siden valget i 2019, og det skabte rystelser i alle tre partier.

 

Værst gik det rent vælgermæssigt ud over Venstre, der dels mistede partiets fem største stemmeslugere med tilsammen små 128.000 personlige stemmer og dels tabte 20 mandater ud af 43.

 

Alternativet slap heller ikke godt fra formandsskiftet, der endte med, at den fem mand store folketingsgruppen blev sprængt i stumper og stykker med kun én mand tilbage på posten i Folketinget.

 

Også for Dansk Folkeparti endte formandsskiftet i en katastrofe med 11 folketingsmedlemmer, der forlod partiet.

 

Al denne uro i de tre partier resulterede i dannelsen af tre nye partier, hvoraf de to kom i Folketinget med et flot resultat.

 

I sidste øjeblik skiftede også De Radikale formand efter at valget var overstået som følge af, at den hidtidige formand, Sofie Carsten Nielsen, erkendte at hun var upopulær.

 

I Københavns og Omegns Storkreds opnåede hun således kun 2.467 personlige stemmer.

 

Det var færre end to partiformænd, der ikke opnåede valg. Den ene Frie Grønnes Sikander Siddique og den anden Kristendemokraternes formand, Marianne Karlsmose, som fik henholdsvis 5.625 og 2.971 personlige stemmer.

Kilder til denne artikel:

Gruppestøtte og regnskaber / Folketinget (ft.dk)

Resultater – Hele landet – Folketingsvalg tirsdag 1. november 2022 – Danmarks Statistik (dst.dk)

https://www.dst.dk/valg/valg1684447/valgopg/valgopghl.htm

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…