Domme uden virkning: Ud af over hundrede udvisningsdømte iranere er det kun lykkedes at få hjemsendt to

Arkivfoto af asylansøgere i Tyskland/ Skærmprint You Tube

Anklagemyndigheden opfordrer nu de lokale anklagere ude i politikredsene til sat styrke udvisningsdelen.

 

Af en skrivelse, som Anklagemyndigheden udsendte i marts i år, fremgår det blandt andet, at:

 

”Udvisningsområdet er en vigtig del af arbejdet med straffesagerne, og vi skal sikre, at domstolene får mulighed for at tage stilling til spørgsmålet i alle relevante sager.”

Og videre hedder det:

 

”Hvis anklagemyndigheden kan nedlægge påstand om udvisning i en straffesag, skal vi gøre det. Hvis der er grundlag for at anke domstolenes afgørelse, skal vi anke.”

 

Problemet er blot, at når det gælder en udvisningsdom, er den ofte ikke det papir væd, den er skrevet på.

 

Problemer med at få visse lande til at modtage egne statsborgere, hvis de hjemsendes med tvang, spænder ben for udsendelserne, ligesom også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gør det.

 

Iran er et godt eksempel

Sidste år vakte det opstandelse og politisk forargelse, at en Iraner, der i 2013 fik en dem dom på fire års fængsel og udvisning, fortsat opholder sig i Danmark og begår kriminalitet.

 

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da det viste sig, at han solgte narko og i forbindelse med en narkohandel voldtog en kvindelig kunde på en rutebilstation i Aarhus.

 

Men iraneren, der senere blev idømt ét års og to måneders fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud på tolv år, er ikke den eneste.

 

Af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg fremgår det, at:

 

Ud af i alt 108 domsudviste iranere, var det per 1. juni i år således kun lykkedes at få hjemsendt to.

 

Tilsvarende problemer gælder med domsudviste syrere, hvor det ud af 81 udvisninger kun er lykkedes for myndighederne at få udsendt fire.

 

Eller libanesere, hvor det ud af 24 udviste kun har været muligt at få én sendt ud af landet.

 

For slet ikke at tale om 33 domsudviste afghanere, hvor det hidtil kun er lykkedes at få sendt seks ud af landet.

 

I alt 17 voldtægter og 536 domme for vold

Personer med oprindelse i de fire nævnte lande udgør i forvejen nogle af de mest kriminelle grupper i Danmark.

 

I 2020 blev i runde tal i alt 5.400 personer af ikke vestlig oprindelse dømt efter straffeloven, og af dem udgjorde dømte med oprindelse i de fire nævnte lande i alt 1.600 personer.

 

Det svarer til næsten en tredjedel eller i alt 29 procent af samtlige ikke-vestlige straffelovsdømte.

 

Blandt de dømte personer med oprindelse i de fire lande er der ikke færre end 17 domme for voldtægt og 536 domme for vold.

 

Deres hjemlande nægter at tage imod dem

Der er som nævnt to generelle problemer med at få dem sendt ud af landet.

 

Det ene problem udgøres af de hjemlande, der nægter at tage imod egne statsborgere, hvis de hjemsendes med tvang.

 

Internationale konventioner er årsag til det andet problem med udvisning, idet Danmark har forpligtet sig til ikke at udsende personer til lande, hvor de kan blive udsat for forfølgelser, tortur og dødsstraf.

 

Terrordømte iranere vil ikke blive udvist

De tre iranere, der ved et nævningeting ved Retten i Roskilde blev kendt skyldige i terrorstøtte og spionage til fordel for Saudi Arabien, blev den 2. marts idømt flere års fængsel.

 

Desuden blev to af dem udvist, medens den tredje, der foruden iransk også har dansk statsborgerskab slap med en advarsel, og fik lov til at beholde sit rødbedefarvede pas.

 

Det ironiske i den situation er, at de iranske myndigheder med glæde vil tage imod de to udviste iranere, hvis de tvangshjemsendes, men til gengæld er det her de danske myndighederne, der ikke vil tvangshjemsende.

 

Der kan ikke herske megen tvivl om, at de to iranere, der er ledende personer i en terrorbevægelse, der angriber iranske myndigheder, vil få en hård medfart, hvis de dukker op i Iran.

 

Til gengæld kan de se en fremtid i Danmark i møde som personer på såkaldt tålt ophold på adressen Udrejsecenter Kærshovedgård, 7430 Ikast.

Kilder til denne artikel:

https://anklagemyndigheden.dk/da/anklagemyndigheden-styrker-behandlingen-af-sager-om-udvisning

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uui/spm/426/svar/1894792/2595941.pdf

https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA4

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…