*** tre stjerner ud af seks
Titlen C’MON C’MON er en talesprogsforkortelse af come on, come on – som i denne sammenhæng vist skal oversættes til noget i retning af: Kom nu, lad nu være, lad os komme videre.
Instruktør på og manusforfatter til filmen hedder Mike Mills, født i Berkeley i 1966. Andre film på hans CV er ”Beginners” (2010) og ”Alletiders kvinder” (2016).
I ”C’mon C’mon” spiller Joaquin Phoenix sammen med den 11-årige Woody Norman de to altdominerende hovedroller. Phoenix har især slået sit navn fast med sine roller i ”Gladiator” (2000), ”Walk the line” (2005), ”Her” (2013) og senest ”Joker” (2019).
Handling
Johnny (Joaquin Phoenix) er en midaldrende mand, der arbejder som radiojournalist. Han er på en opgave, der består i, at han sammen med sit team skal tage rundt til amerikanske storbyer og interviewe børn og unge mennesker om deres syn på tilværelsen. Et standardspørgsmål er: Når du tænker på fremtiden, hvordan forestiller du dig så, at den vil se ud?
En aften, hvor han sidder alene på sit hotelværelse og føler sig ensom – hans forhold til en kvinde, han stadig elsker, er gået i stykker – ringer han til sin søster, Viv (Gaby Hoffmann). De har ikke talt sammen i over et år på grund af uenighed om, hvordan henholdsvis deres senildemente mor og Vivs maniodepressive mand, Paul (Scoot McNairy), skal tackles. Paul er siden flyttet til en anden by efter et nyt job, men har svært ved at klare sig selv.
Sammen har Paul og Viv sønnen Jesse (Woody Norman), der er blevet hos moderen.
I løbet af telefonsamtalen bliver det klart, at Viv har et pasningsproblem. Hun er nødt til at komme sin mand til undsætning, fordi han er ved at gå helt op i sømmene. Jesse skal ikke bydes at se sin far på den måde, så Viv har brug for en ’børnesitter’.
Johnny tilbyder sig og tager til Los Angeles, hvor Viv og Jesse bor.
Herfra udvikler tingene sig helt anderledes, end Johnny har forestillet sig. Da han og Jesse uventet bliver tvunget til at være sammen i en længere periode, knytter onkel og nevø skridt for skridt et stadig tættere bånd, selv om begge er på ukendt grund. Johnny skal lære at påtage sige en forældrerolle, Jesse – at voksne også kan være forvirrede, magtesløse og uhensigtsmæssig reagerende.
Jeg tror ikke på Jesse som person
Jeg har haft svært ved at finde mine ben i forhold til ”C’Mon C’mon” og været på lidt af en rutsjetur i forhold til antallet af stjerner, den skal tildeles. På den ene side er det en speciel og original film, fx er den i sort-hvid, hvilket fungerer, og en række scener går rent ind. På den anden side er den på alt for lange stræk drivendes sentimental, dels pga. underlægningsmusikken, dels den alt for intelligent reflekterende og velformulerede Jesse. Jeg tror ganske enkelt ikke på Jesse som person.
Tematikken fejler bestemt ikke noget: Forholdet mellem børn og voksne / forældre & hvordan tilværelsen skal leves i en stadig mere uforudsigelig verden. Men realiseringen af temaerne er i min optik alt for politisk korrekt og helt ude af trit med i hvert fald mine erfaringer med 11-årige sønner.
Hvilket måske siger mere om mig end om filmen! Så tjek den selv ud og kom gerne til en ganske anden vurdering.
Længde: 109 minutter
- Medvirkende: Joaquin Phoenix, Woody Norman, Gabby Hoffmann m.fl.
- Instruktør: Mike Mills
- Manus: Mike Mills
- Premieredato: d. 21. april
C’MON C’MON trailer – biografpremiere 21. april – YouTube
