Demokratiet er ikke kun i krise. Det er under nedbrydning indefra. Hovedparten af de yngre folk, der i dag har plads i den lovgivende forsamling, er vokset op i medvind på alle cykelstier, og har nok af den grund svært ved at forestille sig et uangribeligt demokrati. Man mener, at alt kører på skinner, og kun kræver små korrektioner for at kunne bestå til evig tid. Men demokratiet er blevet et træ, der indeni er lettere råddent, og hvor det ikke er nok at pode nye kviste ind gennem den ydre set “pæne” bark.
Svag regeringsform
Det var Winston Churchill, der udtalte, at Demokrati var en dårlig regeringsform, men at det var den bedste, vi havde. Men ordene lød ind i en tid, hvor hverdagsliv i Vesten var præget af de gamle kristne dyder, som i modermælk og rygmarvsoplagring betød, at vi havde respekt for andres liv og ejendom, og hvor personlige tanke- og handlemønstre var tillidsbaserede og hensyntagende til hele samfundet.
Passive regeringer
Den tid, med en naturlig indbygget sammenhængskraft, er nu forbi. Godt hjulpet på vej af mellemøstlig muslimkultur, hvis egoistiske, voldelige selvtægtskriminalitet sætter præg overalt. Kræver særhensyn og respekt, under henvisning til religionsfrihed, menneskerettigheder og dansk demokrati. Men danske regeringer har passivt overset ondets rod. Har ladet alt passere, og stort set ikke foretaget sig andet end at bevilge gulvklude til at tørre op i kælderen, fremfor at udskifte indvandringens “utætte vandrør”.
Landet stander i våde
Vi sidder i suppedasen. Landet er stedt i våde, og den muslimske påvirkning, som tillader, at man gerne må lyve, åbenbart har spredt sig til regeringens indre cirkler. Spin og magt går forud for alt. Regeringen har mistet grebet om alt andet end detaljer, og lovtiltag iværksættes ofte af emner, som pressen blæser op, og som politikerne griber med kyshånd for at tilkendegive, at de tilsyneladende har tjek på tingene. Og et falsk sammenhold i befolkningen bevises af politikertaler ved den mindste ubetydelige begivenhed.
Mistet greb om ting
Regeringen ser ikke hovedindskriften på væggen. Nemlig at vor kultur og demokratiske system, ligner en død, udstoppet slange, der med Ingmar Bergmans udtryk godt nok bevæger sig, men pga. gærende råd i indvoldene. Den indre uro på Christiansborg taler tydeligt om, at noget grundlæggende er forkert. Fra det udemokratiske parti-sammenrend til de brådne kar i alle lejre. Befolkningen har politikerlede. Man har mistet tilliden, er begyndt at tænke selv, og ønsker sund fornuft genindført på Christiansborg.
Nye partier
Inger Støjberg er igen på banen. Og Pressen har travlt med at forklare, at hendes 10,8 % af de i seneste meningsmåling adspurgte, er politisk umodne, da de slet ikke kender hendes politik. Men sandheden er, at Inger Støjbergs dom i Rigsretten, der forud blev lanceret som Instrukskommissionen, faktisk viste, at mange i befolkningen – trods juraen – var enige i hendes opfattelse af, at kvindeundertrykkelse ikke skal forsvares. Og det uanset hvor længe en ældre mand har levet sammen med et barn i hedenskabsmørke.
Kongemager
Nu sker der meget i det politiske landskab. Socialdemokratiet falder i sidste meningsmåling, og Pressen tror fortsat på Lars Løkke Rasmussen som ‘Kongemager’. På trods af spærregrænse. Tiden vil vise, at danskerne tilsyneladende mener, at nogle overordnede og altafgørende problemer bør løses fra bunden. Måske først og fremmest pga. problemet med, at generationen af yngre politikere er mere interesseret i ‘Mig, Magt og Money’, og at tilfredsstille minoritetsgrupper – fremfor at få et sundt demokrati tilbage.
