Danskerne betaler for gratis kost og logi: Unge marokkanske mænd tager til Danmark med kun ét formål

Arkiv: Google map og Youtube

De ved godt, at de ikke har en chance for at få asyl, men de kommer alligevel.

 

Et tilbud om gratis kost og logi plus lommepenge på et asylcenter, der kan bruges som base for tyvetogter og anden form for kriminalitet i Danmark, lyder alt for tillokkende.

 

Især for marokkanske teenagerdrenge og unge mænd.

 

Derfor kommer de, og derfor har Danmark og danskerne et stigende problem med asylansøgere, der kun kommer for at begår kriminalitet i den tid, det tager at få deres ansøgning behandlet.

 

Og det drejer sig ikke kun om marokkanere.

 

Alene i femårsperioden fra 2016 og til og med 2020 har ikke færre end 5.855 asylansøgere og afviste asylansøgere været trukket gennem retssystemet for overtrædelser af straffeloven.

 

Blandt dem har kriminaliteten været så grov, at ikke færre end 883 af dem er blevet idømt ubetingede fængselsstraffe.

 

Tesfaye: Især marokkanere skiller sig ud

Under et samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg den 3. november sidste år erkendte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at asylsystemet bruges som base for kriminalitet.

 

”Jeg mener derfor, at det asylsystem, som vi kender i dag, er dysfuntionelt,” lød det fra den ansvarlige minister, som fortsatte:

 

”Marokko er i mine øjne et godt eksempel på et land, hvor vi i statistikken på den ene side kan se, at asylansøgere og afviste asylansøgere fra det land begår meget kriminalitet,” erkendte Tesfaye og fortsatte:

 

”Og på den anden side, at ansøgere fra Marokko altså i størstedelen af tilfældene ikke ender med at få asyl her i landet.”

 

Kun fire har fået asyl siden 2014

Når Tesfaye oplyser, at marokkanere i størstedelen af tilfældene ikke ender med at få asyl her i landet, lyder det som om, at en pæn del af dem trods alt opnår det.

 

Men sådan hænger det ikke sammen i virkelighedens verden.

 

Siden 2014 og til og med den 1. juli i år har i alt 367 marokkanske mænd og 39 marokkanske kvinder søgt asyl i Danmark.

 

I den periode er det kun lykkedes for tre marokkanske mænd og én marokkansk kvinde at få asyl i Danmark.

 

Det svarer til lidt under én procent af samtlige marokkanske asylansøgere siden 2014.

 

Langt overhalvdelen er teenagere og unge mænd

Den Korte Avis har undersøgt aldersfordelingen blandt de mandlige marokkanske asylansøgere, og resultatet er både forbløffende, men også meget sigende.

 

Ud af som nævnt 367 marokkanske asylansøgere siden 2014 var de 244 teenagere og unge mænd i alderen 15 – 24 år.

 

Det svarer til 66 procent af samtlige mandlige asylansøgere samtidig med, at de unge marokkanske teenagedrenge i alderen 15 – 18 år bliver indlogeret på børneasylcentre som uledsagede flygtningebørn.

 

Marokkanske røvere kom fra børneasylcenter

Problemerne med de unge marokkanske asylansøgere blev blandt andet klart illustreret natten til lørdag den 20. maj 2017.

 

Her blev et ungt dansk par ved Christiansborg passet op af en bande på seks unge marokkanere, der forlangte, at manden skulle aflevere sit ur.

 

Da han nægtede blev han slået i hovedet med en flaske og efterfølgende blev både ham og hans kæreste maltrakteret af de unge marokkanerne i en sådan grad, at de begge måtte til behandling på sygehuset.

 

Der var videoovervågning på stedet og politiet kunne kort efter anholde de seks marokkanere på strøget.

 

De var indlogeret som uledsagede børneasylansøgere under atten år på Røde Kors’ børneasylcenter i Gribskov i Nordsjælland, hvor politiet efter endt afhøring anbragte dem, da de har krav på at blive i Danmark, indtil deres asylansøgning er færdigbehandlet.

 

Ironisk nok havde et stort folketingsflertal et par uger forinden nedstemt et forslag fra Dansk Folkeparti gående ud på, at kriminelle asylansøgere skal have deres ansøgning stoppet omgående og udvises på stedet.

 

Den løsning på problemet nævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye intet om under samrådet i november sidste år om de kriminelle og især marokkanske asylansøgere.

 

En dyr omgang for danskerne

Var Dansk Folkepartis forslag dengang blevet vedtaget, kunne det måske have hjulpet en del på situationen.

 

Ud over faren for røveriske overfald og indbrud betaler danskerne i stedet også rent økonomisk en betragtelig regning for et asylsystem, som den ansvarlige minister selv betegner som dysfunktionelt.

 

Udover udgifterne til politi og retsvæsen med blandt andet en forsvarer til rådighed, løber udgifterne til deres indkvartering også op.

 

Således oplyser Udlændingestyrelsen, at den årlige enhedspris per asylansøger i 2020 var på 334.532 kroner netto.

 

Og Folketingets store flertal lader det stille og roligt fortsætte.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.statistikbanken.dk/20061 (Tabelkode: STRAF42)

 

https://www.statistikbanken.dk/VAN77KA

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uui/spm/136/svar/1708432/2274055/index.htm (Tesfayes talepapir til samrådet)

 

https://us.dk/media/9141/tal_og_fakta_2020.pdf

 

https://denkorteavis.dk/2017/de-kommer-kun-for-at-stjaele-og-rove-ud-af-tusinde-asylansogere-fra-nordafrika-har-kun-de-tre-faet-asyl-siden-2015/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…