Buschauffører med overfaldsalarmer. Det er hverdag på to buslinjer i indvandrertætte Høje-Taastrup.
Det betyder, at der nu er TO overfaldsalarmer i busserne. Det skriver sn.dk
Der er allerede én overfaldsalarm installeret i busserne.
Men buschaufførerne på to buslinjer, der blandt andet kører igennem boligområdet Torstorp i Høje-Taastrup, er tilsyneladende så utrygge, at de er begyndt at køre med en ekstra overfaldsalarm.
Nogle borgere i Torstorp-området i Høje-Taastrup føler sig også mere og mere utrygge, skriver avisen.
Det er grupper af “utilpassede unge” der skaber utryghed, ifølge busselskabet.
“Det er korrekt, at der er udfordringer med utilpassede unge i Høje Taastrup-området. Vores busoperatør, hvor chaufførerne på de berørte linjer er ansat, har udstyret chaufførerne med en ekstra overfaldsalarm – udover den som er monteret i bussen”, oplyser Camilla Struckmann fra busselskabet Movia til sn.dk. Hun fortsætter:
“Det er korrekt, at Movias busser, som kører overalt på Sjælland, nogle steder betjener barske lokaliteter som det i Høje Taastrup-området. I de tilfælde, hvor Movia modtager indmeldinger om episoder med utilpassede unge, der overfalder eller optræder truende overfor chaufføren, bliver episoden meldt til politiet, som tager sagerne alvorligt, siger hun.
Man får altså kun at vide, at det er “utilpassede unge, og ikke om det er unge med indvandrerbaggrund, der truer buschauffører.
Høje-Taastrup er en kommune med en meget høj andel af indbyggere med indvandrerbaggrund. Det har igennem flere årtier betydet uro og parallelsamfund.
Det kan gå ud over busser og buschauffører. Det kender man fra blandt andet de indvandrertætte områder i det vestlige Aarhus.