Den 9. maj skulle være sejrens dag for Vladimir Putin. Her skulle Rusland ikke bare fejre den historiske sejr over Nazi-Tyskland. Man skulle også tage forskud på sejren over Ukraine.
Men det er slet ikke gået efter planen for den russiske hersker. Han er ikke på vej til at erobre Ukraine. De russiske styrker er tværtimod i alvorlige vanskeligheder, og de tvinges til at skrue mere og mere ned for de militære ambitioner.
Nu skal Putin og hans generaler være glade, hvis de bare er i stand til at erobre Donbass-regionen i det østlige Ukraine. For hver dag, der går, synes også dette mål at rykke længere væk.
Store russiske tab
Den britiske forsvarschef, admiral sir Tony Radakin, vurderer, at Rusland allerede har mistet en fjerdedel af sine styrker i Ukraine og har voksende besvær med at komme fremad i Donbass.
Forsvarschefen kommer med sin vurdering i den amerikanske udgave af den britiske avis The Sun.
I de seneste uger har der samtidig været flere beretninger om, at højtstående repræsentanter for det russiske militær og sikkerhedstjenesterne bliver stadig mere frustrerede over, at Putin ikke leverer varen.
Ifølge sir Tony kan Putin meget vel være gået alvorligt fejl af, hvor omfattende og hårde kampene ville blive, da man invaderede Ukraine den 24. februar.
Putin syntes kun at være en skygge af sig selv på ”Sejrens Dag” mandag. Han lignede det, han var: en leder, der havde mistet mindst tolv af sine generaler! Et uhørt højt tal, der ifølge visse kilder endda kan være sat for lavt.
Siden det historiske slag ved Stalingrad under Anden Verdenskrig (1942-1943) har Rusland ikke oplevet noget lignende. Det skriver den italienske avis Corriere della Serra.
Man kommunikerer via mobiltelefon på slagmarken – det skal gå galt
De usædvanligt høje russiske tabstal blandt topofficerer hænger ifølge militære kilder sammen med for dårligt udstyr og en militær kultur, der er for stiv, bureaukratisk og autoritær.
Ofte kommunikerer de russiske tropper således via almindelige mobiltelefoner, der gør det meget lettere for ukrainerne at lokalisere dem og slå til mod dem. Man er for dårligt udrustet med avanceret udstyr, der sikrer krypteret kommunikation.
Det gør det væsentligt lettere for de ukrainske styrker at lokalisere de russiske enheder og slå til mod dem – og altså få ram på usædvanligt mange generaler og andre højere befalingsmænd.
En afgørende faktor er åbenbart også, at de ukrainske styrker er væsentligt bedre uddannede, med væsentlig bistand fra CIA. Det gælder eksempelvis de dygtige ukrainske skarpskytter, der har fældet en række af generalerne.
Samtidig mangler de russiske styrker angiveligt raketter. (BILD)
Kan blive mareridt for Putin
For Putin og Rusland kan krigen mod Ukraine udvikle sig til et regulært mareridt.
Det er ganske vist for tidligt at drage kategoriske konklusioner om krigens videre forløb. Trods den omtalte ineffektivitet på vigtige punkter, har Rusland jo et enormt militært apparat til rådighed. Dertil kommer selvfølgelig risikoen for, at man kunne finde på at true med atomvåben.
Det sidste er dog usandsynligt, fordi det vil have uoverskuelige konsekvenser.
Vladimir Putin, der var den enevældige hersker i Kreml synes nu at være en klart svækket mand, både når det gælder magt og helbred.
Hvis han ikke får bragt Rusland militært i offensiven og opnår russisk kontrol med i hvert fald Donbass, så kan der før eller siden blive konspireret mod ham i magtens inderkreds i Moskva, som man har set det i den sovjetiske tradition.
Dér er man vel ikke endnu. Men selv om Putin fejrede ”Sejrens Dag”, så ligner han nu mindre og mindre en sejrherre.
Hvilket paradoks
Krigen mellem Rusland og Ukraine har udviklet sig meget dramatisk – ikke mindst på grund af Ukraines forbløffende militære modstandskraft med støtten fra USA og resten af Vesten i ryggen.
Det er nu blevet en reel mulighed, at Putins Rusland taber krigen – eller i hvert fald må nedgradere sine krigsmål så kraftigt, at det vil være et fatalt politisk nederlag.
Der er ikke meget tilbage af Putins drømme om at skabe et Storrusland med ham selv som ”zar”.
Hvilket paradoks, at dette netop trådte klart frem på ”Sejrens Dag”.