Bjarne Corydon: ”Og så kommer der gudhjælpemig en statsminister valsende …!”

Foto: Henrik Ræder Clausen

Dagbladet Børsens chefredaktør Bjarne Corydon og tidligere finansminister i den socialdemokratiske ledede regeringen under Helle Thorning-Schmidt er ikke just imponeret over et af Mette Frederiksens (S) løfter under valgkampen.

 

I Berlingskes podcast, ”Østergaards Salon”, giver den tidligere socialdemokratiske finansminister udtryk for sin tilfredshed med, at der ikke opstod konkurrence blandt partierne om hvem, der kunne give de største hjælpepakker.

 

Der er dog imidlertid én stor undtagelse.

 

En valsende statsminister

Den tidligere socialdemokratiske finansminister i årene 2011 – 2015 er således langt fra imponeret over Mette Frederiksens løfte om tre milliarder kroner til offentligt ansatte.

 

Det er ikke så meget beløbets størrelse, Corydon har noget imod, men det faktum, at løftet bliver fremsat på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedets parter skal forhandle overenskomster til foråret.

 

”Den er helt gal,” påpeger Corydon med henvisning til, at parterne under de kommende overenskomstforhandlinger skal holde igen med lønkrav, og fortsætter:

 

”Og så kommer der gudhjælpemig en statsminister valsende og siger, at uanset hvad I evner at få forhandlet hjem, så skal de offentligt ansatte have tre milliarder mere end jer. Det er en vild provokation.”

 

”Det er dybt kritisabelt,” understreger Corydon.

 

Er enig

Podcastens anden gæst, ledende partner i Boston Consulting Group Marianne Dahl, er enig.

 

Hun mener, at der højst sandsynligt alligevel var kommet en lønstigning til de offentligt ansatte, uden at Socialdemokratiet havde fremsat sine løfter om en ekstraordinær lønforhøjelse.

 

Og desuden. påpeger Marianne Dahl, har arbejdsmarkedets parter indtil videre forholdt sig forholdsvist roligt, og hun mener derfor ikke, at der er en lønspiral på vej.

 

”Jeg hører ikke, at forventningen er skruet op,” siger hun i Berlingske-podcasten ”Østergaards Salon”.

 

Mette Frederiksens løfte om et lønloft på tre milliarder koner svarer til, at 235.000 offentligt ansatte vil få omkring 2.000 kroner mere om måneden.

 

Hvordan puljen skal deles mellem de forskellige faggrupper, må de selv slås om.

 

Kilde til denne artikel:

https://www.berlingske.dk/oestergaards-salon/corydon-socialdemokraternes-milliarddyre-valgloefte-er-en-vild

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…