Biden slog fast, at USA vil forsvare de europæiske demokratier – med danske kommentatorer dængede ham til med sarkastiske bemærkninger

Joe Biden Newspix.pl PUBLICATIONxNOTxINxPOL DB260322_1_54

Som dansker og europæer kan man godt blive lidt pinligt berørt.

 

USA’s præsident, Joe Biden, kom til Europa, og i Warszawa holdt han en smældende flot tale, hvor han angreb Vladimir Putins mørke regime og gav sin ubetingede støtte til ukrainernes kamp for frihed.

 

Polakkerne reagerede med begejstring. Det samme var vi en del, der gjorde i Danmark.

 

Men der var – som forventet – også dem, der ledte ihærdigt efter fejl og mangler, som de kunne smide i hovedet på præsidenten.

 

Det er blevet en særlig politisk sportsgren – i hvert fald i visse miljøer i Danmark – at tale Biden ned til en ubehjælpsom klumremikkel.

 

I spidsen for dette kor står som regel visse politiske analytikere og kommentatorer. Således også denne gang.

 

Kommentator mente, at Biden endnu engang havde jokket i spinaten

Mens mange af de polske tilhørere og givetvis mange af os andre ved TV-skærmene glædede sig over Bidens kampberedte udfald mod demokratiets fjender og folkets undertrykkere i Ruslands, kom politiske analytikere hurtigt på banen og begyndte at harcelere over talen.

 

På TV2 var en kommentator lynhurtigt ude at forklare, at Biden endnu engang havde jokket i spinaten. Selv samme kommentator var så optaget af denne pointe, at han helt glemte at fortælle seerne, at talen var historisk skelsættende, og hvordan den var det.

 

Der var samme medrivende styrke i den tale, som der var i Ronald Reagans berømte tale ved Berlin-muren: ”Mr. Gorbatjov, tear down that wall!”

 

”For guds skyld, denne mand kan ikke blive ved magten”

Bidens kritikere hænger først og fremmest hans tale ud for den afsluttende bemærkning: ”For guds skyld, denne mand kan ikke blive ved magten.”

 

”Denne mand” var altså Vladimir Putin.

 

Dette var ikke en bemærkning, som indgår i håndbøgerne for det finere diplomati. Den var grov og meget direkte. Biden slog uden omsvøb fast, at verden ville være et meget bedre sted uden Putin siddende i Moskva.

 

Bemærkningen kunne lyde spontan – nogle vil sige uoverlagt. Men Biden havde formentlig planlagt, at han ville fyre den af som afslutning på sin tale.

 

Det har fået nogle røster til at anklage ham for at blande sig i russisk politik og ligefrem opfordre russerne til at smide Putin på porten. Altså en direkte opfordring til et regimeskifte i Rusland.

 

Men hvis man skal tage denne udlægning for gode varer, må man forklare, hvem der efter Bidens mening skulle l gennemføre et regimeskift i Rusland.

 

Er det USA? I få fald var det jo en soleklar trussel mod Rusland, som Biden fremkom med i sin tale.

 

Men der er ingen seriøs iagttager, som bilder sig ind, at Biden stod på talerstolen og truede med, at USA ville deltage i et kup mod Putin eller i hvert fald kom med en direkte opfordring til et kup.

 

Bidens budskab havde en bredere karakter. Han understregede, at situationen i Rusland og det russiske regimes aggressivitet var uholdbar. Den mere eller mindre uudtalte konklusion var, at man skal vise styrke over for dette regime for at bremse dets hæmningsløse undertrykkelse og uhyggelige voldsanvendelse.

 

En flammende forsvarstale for demokrati og national uafhængighed

Biden gik i talen ikke langt ind i, hvordan man kunne og skulle bremse Putin. Det er heller ikke meningen med en agitatorisk tale som denne.

 

Men det lå jo ganske klart i luften, at ukrainerne, USA og dets europæiske allierede på hver deres måde skulle sætte sig mod, at Putin slap sine imperiedrømme løs på en sagesløs befolkning i Ukraine – og i øvrigt også i Rusland.

 

Bidens tale var absolut ikke et varsel om, at USA ville gennemtvinge et regimeskifte i Moskva. Det var en stærk advarsel til Putin om, at han ikke skulle bryde sig om at angribe demokrati og national uafhængighed i Ukraine eller andre lande.

 

Det var en flammende forsvarstale for demokrati og national uafhængighed – og hvor var den dog velgørende.

 

Halvsenilt fumleri?

Det er beskæmmende at høre kommentatorer og andre få dette udlagt, som om det drejede sig om halvsenilt fumleri.

 

Men de mange polakker, der stod i den indre gård ved kongeslottet i Warszawa, forstod, hvor Biden ville hen. Og de bifaldt det i den grad.

 

De mange ukrainere, der hørte eller læste talen, vil formentlig også have reageret helt overvejende positivt.

 

Det ville være det rene fantasteri

Men hvorfor gik Det Hvide Hus og udenrigsminister Anthony Blinken så bagefter ud og understregede, at USA ikke har intentioner om et regimeskifte i Rusland? Man må jo have følt, at en sådan præcisering var nødvendig.

 

Det var uomtvisteligt en meget kontant og kampivrig tale. Derfor gik udenrigsminister Blinken bagefter ud og præciserede, at USA ikke har intentioner om et regimeskifte i Rusland.

 

Men dette var ikke en korrektion af Biden. Det var en understregning af, at nok var Bidens tale en hård politisk kritik af Ruslands fremfærd, men den var ikke et forsøg på at iscenesætte et regimeskift i Rusland. Det ville da også være det rene fantasteri.

 

Kremls beherskede reaktion

Biden ville levere en MEGET eftertrykkelig besked om, at Ruslands fremfærd er helt uholdbar. Han ville derimod ikke udstede en krigserklæring eller proklamere planer om et regimeskift i Rusland.

 

Præsidenten gav den fuld skrue i sin sprogbrug – han fik således også i et interview kaldt Putin for en ”slagter”. Man kan i det hele taget fornemme, at han har stærke følelser involveret i sagen.

 

Der blev brugt meget hård retorik. Men det er helt hen i vejret at fremstille det, som om der var tale om en halvsenil præsident, der slyngede om sig med trusler.

 

Det er da også værd at bemærke, at Kremls reaktion på Bidens udfald var forholdsvis behersket. Man nøjedes med at slå fast, at ”en leder bør styre sit temperament”.

 

Vores bånd til USA

Putins Rusland er en trussel mod Europa i almindelighed og Ukraine i særdeleshed.

 

Som svar på denne trussel må vi i Danmark og Europa dels anvende hårde økonomiske sanktioner, dels fastholde de stærke bånd til USA og dermed til USA’ s militære styrke.

 

Europa har lige haft besøg af en amerikansk præsident, der meget stærkt understregede, at man står parat til at forsvare de europæiske demokratier – både de gamle og de nye.

 

Det ville da være pokker til tidspunkt at kaste sig ud i sarkastiske bemærkninger om, at den amerikanske præsident nok ikke vidste, hvad han gjorde, da han erklærede sin fulde solidaritet med Europa.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…