Befolkningstal og atomkraft er vigtige faktorer i klimakampen

Colourbox

2  faktorer er vigtige i vor civilisation – og samtidig væsentlig for natur, miljø og klima. Det ene er befolkningstallet og det andet atomkraft, men begge faktorer er nærmest tabubelagt, og der er blandt politikere næsten mere interesse for vækst og økonomi end for klimaet.

 

Verden ville være bæredygtig med et befolkningstal på 2,5 mia. mennesker som i 1950, men er nu på ca. 7.9 mia., og tallet stiger. Hvis verden ikke var blevet så overbefolket, ville der ikke være uddød så mange vilde dyr og ryddet så mange skove. Verden er med overbefolkning blevet ekstra forurenet, og alligevel taler man om, at der i Kina fødes for få børn og i Danmark mangler der arbejdskraft, men det er et spørgsmål om prioritering, for verden mangler ikke flere mennesker. Den svage opbremsning, der i dag er i verdens befolkningstal, bør hilses velkommen.

 

Efter 1 barnspolitikken i Kina i 1979, og 2 barns politikken i 2016, vil Kina nu gerne have flere børn pga. den demografiske udvikling med flere gamle. I 1979 var der hungersnød, og i dag er der mangel på arbejdskraft. I 1930 var der ca. 485 mio. mennesker i Kina, og i dag er der ca. 1,4 mia. mennesker. Man bør indrette tilværelsen i et land med det antal mennesker, der er til rådighed, for flere børn bliver også engang gamle, og at importere uddannede mennesker vil jo betyde, at der vil blive færre tilbage i hjemlandet. Mange uddannede er taget fra østeuropæiske til vesteuropæiske lande, hvor der er bedre lønninger og arbejdsforhold. I Danmark ønskes mere indvandring af arbejdskraft for at skabe økonomisk vækst, men i dag bliver der udover ressourcer brugt megen arbejdskraft fx i vindindustrien. Med atomkraft kunne der frigives hænder til anden industri.

 

Hverken Kina eller Danmark mangler mennesker. Danmark var bæredygtig med 4 mio. i 1950 men har i dag over 5,8 mio. mennesker. Hvad angår demografien kan man indføre en social værnepligt, så unge mennesker i stedet for et helt fjumreår kunne nøjes med et halvt og få 6 måneders arbejde blandt ældre, hvilket ville give dem mere tolerance samt pligt og ansvar!

 

En bæredygtig udvikling kræver en bæredygtig befolkning. Den engelske organisation Population Matters med David Attenborough som protektor har i mange år talt om behovet for små familier: Alle miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker. Population Matters har givet engelske Prins Harry og hertuginde Meghan en pris for kun at ønske sig to børn aht. klodens klima (Brit. Vogue 10.7.21).

 

Den anden vigtige faktor er energi, hvor man først nu i EU er begyndt at tale om atomkraft som bæredygtig energikilde. Det har længe været et tabu af ideologiske grunde baseret på gamle fordomme uden viden om den teknologiske udvikling, der har været indenfor atomkraft med 4. generation og med de minireaktorer, som også to danske forskergrupper er med til at udvikle. Både Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics er nået langt i forskningen uden dansk støtte men snarere modstand fra danske politikere på Christiansborg bortset fra LA, Nye Borgerlige og KD.

 

Danmark kunne være foregangsland med atomkraft og det kan undre, at firmaet Ørsted med navn efter fysikeren H. C. Ørsted, der opfandt elektromagnetismen, ikke ønsker at deltage i produktion af de minireaktorer, som de to danske forskergrupper vil producere fra ca. 2025. Fx har firmaet Vattenfall interesser flere steder fx i Estland i et nyt nuclear energy start-up company Fermi Energia, men danske Vestas og Ørsted kæmper for at beholde magten udelukkende ved vindkraft. De tænker mere på firmaernes indtjening end på klimaet. De kunne sikkert tjene mere på atomkraft.

 

Grønland har store ressourcer af thorium, hvilket kunne give indtægter til Grønland, som kunne opnå større selvstændighed, og i Danmark er Copenhagen Atomics i ca. 2025 klar med en thoriumbaseret minireaktor. Norge har meget thorium, og på firmaet Thor Energy’s hjemmeside kan læses (thoriumenergyworld.com): 15.10.2018: Hvordan er der i en thoriummine? Vær med til at udforske en 370 år gammel jernmine, der er super rig på thorium. En km3 indeholder mere energi end i Norges tidligere og fremtidig olie og gas, som har givet Norge 1,5 billioner dollars, så det i dag er det rigeste land på jorden. Hvorfor udvikler Norge så ikke denne fremtidige energiløsning?

 

Thorium er et fredens projekt, da der er så store ressourcer af thorium til over 1000 års globalt energiforbrug, at man ikke behøver at strides om det, som med olie og gas. Leder af FLIBE Energy Kirk Sorensen sagde på en thoriumkonference: Thorium er det energimirakel, vi har ventet på.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…