De Radikale har tvunget Mette F. til at udskrive valg – men hun har en plan, der kan gøre De Radikale overflødige

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksen har udskrevet valg. Det gør hun ikke, fordi hun har lyst til det, men fordi hun er nødt til det. De Radikale har kræver det, og uden De Radikales støtte kan hendes regering ikke fortsætte.

 

Det er en temmelig barok situation i betragtning af, at De Radikale ifølge meningsmålingerne står til en ordentlig vælgerlussing ved et nyvalg. Og alligevel kræver de valg. Hvorfor i alverden?

 

Står til vælgerlussing

Når de politiske partier overvejer, om de skal kræve eller støtte et valg før tid, så gør de sig normalt én overvejelse: Vil et sådant valg styrke vores partis position hos vælgerne?

 

Ifølge normal politisk fornuft vil man ikke insistere på et valg, hvis der ikke er nogen tvingende grund til det – og specielt hvis det ser ud til, at man selv får en vælgerlussing. Men det er ikke desto mindre, hvad De Radikale er på vej til at gøre.

 

De har lagt hele deres vægt i at tvinge Mette Frederiksen til et valg på et ekstremt ugunstigt tidspunkt … for De Radikale!

 

Partiet har oplevet markant tilbagegang i meningsmålingerne, efter at man fremsatte truslen om at vælte regeringen. Det viser et vægtet gennemsnit af målinger i Jyllands-Posten.

 

Langt de fleste vælgere, der kunne finde på at stemme på De Radikale vil under ingen omstændigheder have blå blok hjulpet til magten.

 

Nu har man låst partiet fast i en situation, der virker temmelig håbløs. Det tyder ikke ligefrem på kompetent ledelse fra Sofie Carsten Nielsens side.

 

De Radikale og minksagen

Når De Radikale har anbragt sig selv i denne trængte situation, hænger det sammen med, at de fik gjort en uheldig figur i minksagen. De forhindrede en advokatundersøgelse af sagen, men kunne ikke rigtig komme med en overbevisende forklaring på, hvorfor de gjorde det.

 

Derfor stod de med et stort behov for at vise, at de kunne stå fast over for Socialdemokratiet, og at de kunne få indflydelse.

 

Det blev så til kravet om, at Mette Frederiksen skulle udskrive valg, hvis hun ville undgå at blive væltet af et flertal, hvor De Radikale gik arm i arm med blå blok.

 

De Radikale fik således demonstreret, at de kunne få politisk indflydelse. De får deres valg. Men meget tyder på, at de får smæk ved valget. Det samme kan ske for rød blok som helhed – blåt flertal er en reel mulighed.

 

I bedste fald kan der komme det positive ud af situationen, at De Radikale spiller sig uden for væsentlig indflydelse fremover.

 

Samarbejde over midten

Noget kunne i hvert fald tyde på, at kampen om midtervælgerne mere og mere går uden om De Radikale.

 

Kampen om midten i dansk politik vil i stigende grad foregå direkte mellem de større partier: Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og meget tænkeligt også Danmarksdemokraterne.

 

Lars Løkke har gjort samarbejde over midten til sit dominerende tema. Det kan tænkes at give ham stemmer nok til at komme i Folketinget. Der er blandt danskerne et stort ønske om bredt samarbejde.

 

Løkke kan måske få en forbigående politisk nøgleposition, hvis stemmetallene lige mager sig sådan, at han for en stund bliver tungen på vægtskålen.

 

Og nu har Mette Frederiksen også gjort det til et bærende ønske for Socialdemokratiet.

 

Socialdemokratiet går til valg på at få en bred regering, sagde Mette Frederiksen, da hun klokken 13 udskrev folketingsvalget.

 

Hun kaldte det en “ny regeringsform”, som var nødvendig med udfordringerne som følge af krigen i Ukraine og behovet for store reformer.

 

Men skal man have et bredt og nogenlunde stabilt samarbejde omkring midten, så er det de større partier, der skal være bærende.

 

Mette Frederiksen har da også ret kategorisk afvist enhver tanke om et regeringssamarbejde med De Radikale.

 

Pilen peger på Venstre og De Konservative.

 

Udsigter til samarbejde

Det er foreløbig uvist, hvor meget det kan blive til med et sådant bredt samarbejde. Men to ting ser ud til at stå klart:

 

For det første er der i befolkningen et betydeligt ønske om et bredt samarbejde.

 

For det andet tegner der sig en række muligheder for et sådant samarbejde.

 

På nogle områder – herunder økonomien – er der en tradition for brede forlig. Samtidig er udviklingen gået i retning af voksende enighed, samarbejde og folkelig opbakning omkring afgørende områder som værdipolitik, udlændingepolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

Den gamle SR-alliance i dansk politik (Socialdemokratiet og Radikale) kan blive erstattet af bredere alliancer mellem både blå og røde partier.

 

Usikre tider

Man skal ikke gøre sig illusioner: Megen snak om bredt samarbejde er mere retorik end realiteter.

 

Men når politikerne taler så meget om bredt samarbejde, så er det jo også, fordi de ved, at der i befolkningen er et stærkt ønske om det. Ikke mindst i de meget usikre tider, som vi står over for, når det gælder vores økonomi, sikkerhed og værdier.

 

Selvfølgelig er der masser af retorik i snakken om samarbejde. Selvfølgelig finder man jævnligt ud af, at de fine fraser dækker over selviske, taktiske politiske krumspring – som for eksempel de radikale anstrengelser for at fremtvinge et valg.

 

Men vi har heldigvis solide værdier i Danmark. Og vi har en befolkning, der sætter politikerne under pres for at respektere og beskytte disse værdier.

 

De radikale kan undværes

Engang var dansk politik præget af en ret nær alliance mellem Socialdemokratiet og De Radikale. For en stor del hvilede denne alliance på en betydelig enighed om den økonomiske politik. Samtidig lå Socialdemokratiet tættere på en blød sikkerhedspolitik, der gik i spand med De Radikale.

 

Socialdemokratiet har siden lagt sig på en væsentligt hårdere linje i forsvars- og sikkerhedspolitikken – det er især blevet meget klart i forbindelse med krigen i Ukraine. Forsvar for den frie verdens værdier og sikkerhed er i den grad kommet i fokus.

 

Den samme forandring kan aflæses i udlændingepolitikken. Her er en hel del stramninger blevet gennemført. De rækker langt fra til at løse problemerne med masseindvandringen fra ikke-vestlige lande. Men de markerer i hvert fald en skærpet værdipolitik.

 

I takt med denne udvikling er Socialdemokratiet i værdi- og magtpolitikken rykket væsentligt længere væk fra De Radikale og venstrefløjen og tættere på de blå partier.

 

Det skaber en ny politisk situation, som allerede kan mærkes i optakten til det kommende valg.

 

Med den nuværende situation i Folketinget har De Radikale ganske vist tvunget Mette Frederiksen til at udskrive valg.

 

Men generelt er De Radikales rolle i dansk politik formentlig under betydelig svækkelse. På flere områder – værdipolitik, forsvarspolitik, dele af den økonomiske politik – er de store partier rykket tættere på hinanden.

 

De vil formentlig i stigende grad kunne blive enige om, at de besværlige og selvovervurderende radikale kan undværes.

 

Deres manøvre med at tvinge Mette Frederiksen til at udskrive valg kan ende med at gøre dem selv helt betydningsløse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…