De syv mænd mente det alvorligt.
Tre gange forsøgte de som led i en bandekonflikt at dræbe et medlem af indvandrebanden Loyal To Familia (LFT).
Mændene, der er i alderen 22 – 31 år og medlemmer af Husumbanden, gik blandt andet i aktion på Måløv Hovedgade den 17. maj 2020 og affyrede 26 skud med en Kalashnikov AK-47 og en pistol mod en VW Golf, der kom kørende.
Da politiet fandt Golfen længere nede ad hovedgaden stod den uden chauffør og med fem skudhuller i venstre side.
Under den efterfølgende efterforskning fandt politiet frem til, at var tredje gang, de syv mænd efter en omfattende planlægning havde forsøgt at dræbe medlemmet af LFT.
Dom: Syv gange livstid – men kun to udvisninger
Ved et nævningeting ved Retten i Glostrup blev de tre drabsforsøg den 3. april i år takseret til livsvarigt fængsel for hver af de syv tiltalte samt udvisning af Danmark for to af de syv dømte.
Af domsudskrifter fremgår det blandt andet, at:
”Dommerne og nævningerne lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om tre tidsmæssigt og geografisk adskilte drabsforsøg samt besiddelse af en AK47 og en pistol, at drabsforsøgene var begået efter nøje planlægning og i forening med flere, herunder pt. ukendte, gerningsmænd og som led i en bandekonflikt.”
Alle har anket dommen til enten frifindelse eller strafnedsættelse.
Men kun to udvisninger ud af syv mulige.
Det undrede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, sig over, og bad udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) om en forklaring.
Fik statsborgerskab ved fødsel og via forældrene
I sit svar til Peter Skaarup oplyser Kaare Dybvad Bek, at de fem slap for udvisning, fordi de var danske statsborgere.
En af dem havde fået dansk statsborgerskab ved fødslen ”som efterkommer af en forælder med dansk statsborgerskab af udenlandsk herkomst,” hedder det i svaret fra ministeren.
Kaare Dybvad Bek oplyser videre, at for de fire øvriges vedkommende har de som børn fået dansk statsborgerskab sammen med en forælder.
Den ene af de udviste er somalier. Det er anden gang, han nu får en udvisningsdom. Første gang var han under 18 og blev derfor ikke udvist.
Den anden udviste opholdt sig ulovligt i Danmark.
Peter Skaarup vanvittigt og ødelæggende for samfundet
I en kommentar til svaret fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek lægger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke fingrene imellem, når det gælder tildeling af statsborgerskaber.
”Den måde, der i dag uddeles danske statsborgerskaber på, er helt vanvittig og direkte ødelæggende for samfundet,” siger Peter Skaarup, til Den Korte Avis
Peter Skaarup henviser især her til de statsborgerskaber, der uddeles på landets fødegange, hvor et barn automatisk bliver registret som dansk statsborger, hvis blot et af forældrene af udenlandsk herkomst har dansk statsborgerskab.
”Nu ser vi i stigende grad resultatet af den praksis i form af bandekriminelle, der ikke kan udvises, fordi de ved fødslen har fået dansk statsborgerskab, eller også har fået det i forbindelse med, at en af forældrene fik det,” siger Peter Skaarup og understreger:
”Og dermed har vi frivilligt afskrevet et af de stærkeste våben i kampen mod banderne, nemlig truslen om udvisning.”
Vil have syn for sagen
I forlængelse af svaret fra Kaare Dybvad Bek vil Peter Skaarup nu have syn for sagen:
”Jeg vil bede ministeren redegøre for antallet af dømte bandemedlemmer, der gennem de sidste ti år har undgået udvisning, fordi de enten automatisk har fået danske statsborgerskab ved fødslen eller som såkaldte bipersoner i forbindelse med forældres tildeling af statsborgerskab.”
I samme forbindelse oplyser Peter Skaarup, at han vil bede justitsministeren redegøre for, om tildeling af statsborgerskab ved fødsel skyldes krav på grund af internationale konventioner, eller om det er en ren folketingsbeslutning.
På trods af Grundloven
Af Grundlovens paragraf 44, stk. 1 fremgår det klart og tydeligt, at ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.”
I Folketingets kommenterede udgave af Grundloven forklares bestemmelsen på denne måde:
”En udlænding kan kun blive dansk statsborger, hvis der laves en lov om det. Regeringen eller en anden myndighed kan ikke bare selv give dansk statsborgerskab til en udlænding. De kan heller ikke bestemme reglerne for, hvornår man kan blive dansk statsborger,” hvorefter kommentaren slutter med ordene:
”Alligevel siger den nuværende lov, at man i visse situationer bliver dansk statsborger helt automatisk.”
Og så er det, at vi her på redaktionen spørger: ”Men hvad så med Grundloven?”
Kilder til denne artikel:
https://domstol.dk/glostrup/aktuelt/2022/4/syv-maend-doemt-til-faengsel-paa-livstid/
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/uui/spm/442/svar/1892156/2590710.pdf
Læs også:
Video: Efter drabsforsøg flygter mørklødet mand med maskinpistol gennem Husum gader
