Baggrunden for retssagen mod Sepp Blatter og Michel Platini 

Michel Platini modtog i 2011 en overførsel på to millioner schweizerfranc (godt 14 millioner kroner) fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa). Platini var dengang præsident i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

 

Den daværende præsident i Fifa, Sepp Blatter, hævder, at de 2 millioner schweizerfranc var ”efterbetaling af løn”.

 

Både franske og schweiziske myndigheder har interesseret sig for sagen, der har forbindelse til Fifa’s beslutning i 2010 om at giver værtskabet for VM 2022 til Qatar. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar.

 

I øjeblikket granskes pengeoverførslen til Platini under en retssag mod Sepp Blatter og Michel Platini i den schweiziske by Bellinzona, hvor den schweiziske anklagemyndighed har rejst tiltale mod Platini og Blatter for bedrageri samt illoyal ledelse og tillidsbrud.

 

Allerede i 2015 var der mistanke om korruption og både Sepp Blatter og Micherl Platini blev udelukket fra fodbold, og siden har sagen været genstand for seks års grundig efterforskning.

 

Blatter og Platini nægter at have gjort noget forkert. De hævder i stedet, at der er tale om betaling for konsulentarbejde udført af Platini fra 1999 til 2002. Platini var angiveligt ansat som rådgiver fra 1998 til 2002, men Sepp Blatter hævder, at han og Platini havde en mundtlig aftale om lønnen, som blev udbetalt i 2011.

 

De anklagede risikerer op til fem års fængsel samt bødestraf, hvis de kendes skyldige.

 

Qatar 2022 

Fransk politi har tidligere haft fodboldikonet Michel Platini i forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar.

 

Qatar er med kun 2,5 mio. indbyggere er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster.

 

I Danmark er DBU under stærkt pres i anledning af VM-arrangementet – ikke alene på grund af korruptionsskandalen, men især som følge af de kritisable forhold, som de mange importerede gæstearbejdere m.fl. udsættes for i ørkenstaten.

 

Qatar med hovedstaden Doha er det rigeste land i verden pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017, men landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

 

Sarkozy og Platini 

Fransk politis undersøgelser af mulig korruption i forbindelse med tildelingen af VM 1922 til Qatar har fokuserer på et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010, hvor MIchel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder emiren, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

 

Det forhold, at Platini i februar 2011 modtog betalingen på 2 mio. Schweizerfranc fra Fifa, og at Nicolas Sarkozy nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget I 2012 modtog et tilsagn om støtte på 250 mio. euro fra Qatar, har bidraget til mistanken om urent trav.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…