Bag den opsigtsvækkende fængsling af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste øjnes et dramatisk  politisk opgør, der også berører Mette Frederiksen

Foto Folketinget og FE

Et drama af helt vilde dimensioner fejer nu hen over dansk politik. I centrum for dramaet står en mand, der har siddet på absolutte nøgleposter i det danske sikkerhedsapparat:

 

Lars Findsen – tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), tidligere departementschef i Forsvarsministeriet og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

 

Findsen sidder nu varetægtsfængslet for lækage af fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne.

 

Det er i sig selv særdeles opsigtsvækkende. Findsen og tre andre er sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1, om videregivelse af fortrolige oplysninger. Denne paragraf har en strafferamme på op til 12 års fængsel!

 

Særdeles dramatisk. Og hele forhistorien gør kun sagen endnu mere dramatisk.

 

Indtil videre er det svært at lodde sagens fulde omfang. Men allerede nu står det klart, at det er eksplosivt stof.

 

Det siger sig selv, at lækagerne er skadelige for Danmarks efterretningssamarbejde med andre lande. Tilliden til Danmark som samarbejdspartner kan blive svækket.

 

Men der er også andre vigtige sider af sagen.

 

Opgøret om Lars Findsen kan meget vel vise sig at være et opgør om, hvem der skal bestemme hvad, når det gælder beskyttelsen af landets sikkerhed.

 

Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen

I sin tid som statsminister har Mette Frederiksen meget klart demonstreret, at hun er parat til at sætte sin politiske vilje igennem over for embedsapparatet. I det projekt har hun en meget stærk højre hånd i sin departementschef Barbara Bertelsen.

 

Deres fælles ambition er, at statsministeren og hendes nærmeste skal være politisk udfarende i stedet for at lade embedsværket køre løbet.

 

Denne ambition om at bruge Statsministeriet politisk aktivt var tydelig i kampen mod corona. Og den kan meget vel være en vigtig årsag til det vanvittige drama, der nu udspiller sig omkring de danske efterretningstjenester.

 

Det handler i høj grad om politik

Det er mildt sagt ikke hverdagskost i dansk politik, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sidder varetægtsfængslet i forbindelse med lækage af fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne. Det er en sag, som også vækker opsigt også uden for landets grænser.

 

Fire nuværende og tidligere medarbejdere i efterretningstjenesterne blev i december anholdt i sagen, og tre af dem er blevet fremstillet for såkaldt dobbeltlukkede døre og underlagt navneforbud. Som sagt sigtet med en strafferamme på hele 12 års fængsel.

 

Efter alt at dømme handler dette ikke bare om jura. Det handler i høj grad om politik. Om, hvem der skal bestemme hvad.

 

Frederiksen mod Findsen

Det er allerede anden gang på halvandet år, at Lars Findsen er kommet i alvorlige problemer under Mette Frederiksens regeringstid.

 

I august 2020 blev Findsen således hjemsendt fra posten som FE-chef på baggrund af alvorlige beskyldninger mod ham og FE for ulovlig overvågning af danskeres tele- og internettrafik. Beskyldningerne byggede på en såkaldt whistleblower i FE.

 

En undersøgelseskommission granskede sagen og nåede den konklusion, at der ikke var grundlag for anklagerne.

 

Set udefra var det svært at greje, hvad der var baggrunden for anklagerne om, at FE under Findsen havde lavet ulovlig overvågning af danskeres tele- og internettrafik.

 

Men undervejs var Findsen varetægtsfængslet i en uge. Og det stod krystalklart, at forholdet mellem Statsministeriet og FE-chefen var særdeles dårligt. På det seneste er dette forhold blevet endnu dårligere.

 

Man kan altså roligt sige, at Mette Frederiksen næppe har været nogen stor fan af Lars Findsen. Han har demonstreret en politisk emsighed, som støder frontalt sammen med Mette Frederiksens ambition om at have et fast greb om de politiske beslutninger.

 

 

 

Søren Gades fald

Mette Frederiksens skepsis er givetvis ikke mindre af, at Lars Findsen ved tidligere lejlighed har demonstreret en lignende politiserende emsighed.

 

Det var formentlig med til at bringe den populære daværende forsvarsminister Søren Gade til fald. Det drejede sig om den såkaldte jægerbogsag.

 

Den drejede sig om den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks bog om sin deltagelse som jægersoldat i hemmelige operationer i Irak og Afghanistan.

 

I et forsøg på at stoppe bogen brugte forsvarsledelsen som et argument, at den blev brugt af fjenden. Der skulle således foreligge en arabisk oversættelse af bogen.

 

Det viste sig at være forkert. Men undervejs mindede Lars Findsen, der dengang var departementschef i Forsvarsministeriet, for rullende kameraer Gade om, at han burde nævne denne arabiske oversættelse af jægerbogen. Det gjorde Gade så, og det var måske medvirkende til, at han røg som minister.

 

Findsens Politiken-læsende ven går til angreb på Mette F.

Den stærkt belastede relation mellem Lars Findsen og Statsministeriet er også blevet understreget af sager, hvor ’Findsens venner’ er gået til indirekte angreb på Mette Frederiksen.

 

En af disse Findsen-venner leverer endda et voldsomt og direkte angreb på Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen. Det drejer sig om Hans Jørgen Bonnichsen, den altid politisk korrekte tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET). I de politisk korrektes hoforgan, Politiken, leverer han følgende salve:

 

”Mærker man desperationen hos dem, der i første og sidste ende tager ansvaret for beslutningerne? Systemet har jeg kaldt dem, men det rigtige navn er regeringens sikkerhedsudvalg. Her sidder statsministeren og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, i spidsen – og igen, uanset skyld eller ikke skyld – har udvalget efter min mening faktisk gjort mere skade end gavn.”

 

Bonnichsen er repræsentant for de politisk korrekte kræfter, der mener, at Mette Frederiksen repræsenterer en for hård linje i værdipolitikken. Han er, om man så må sige, en rigtig Politiken-læser.

 

Politisk korrekthed og løse tunger

Fra det samme miljø blev der også lækket en historie om, at efterretningstjenesterne angiveligt var bekymrede for regeringens beslutning om, at man ikke ville hente børn hjem fra syriske fangelejre.

 

Denne lækage skulle givetvis lægge pres på regeringen for, at den skulle tillade børnene og deres mødre at komme til Danmark. Man skulle ikke lytte til de røster, der advarede mod at få et kontingent rabiate muslimer til landet.

 

Og det virkede. Regeringen turde ikke trodse efterretningstjenestens vurdering.

 

Alt tyder på, at der også er andre eksempler på, at journalister er blevet fodret med oplysninger, der i efterretningskredse betragtes som tophemmelige. Sikkerhedssystemet har været hullet som en si.

 

Hvad Lars Findsen har vidst eller ikke vidst om dette, skal være usagt. Men noget af det er i hvert fald foregået på hans vagt.

 

Det er klart uholdbart. Danmarks sikkerhedspolitik skal ikke baseres på politisk korrekthed og løse tunger.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…