Angrebene på gasrørledningerne kan hænge sammen med voksende desperation hos en hårdt presset Putin

Foto taget fra et fly af den svenske kystbevogtning - viser gasudslip fra den fjerde lækage på rørledning i Østersøen (Handout / AFP) / Ritzau Scanpix)

Den amerikanske TV-station CNN referer kilder i flere i europæiske efterretningstjenester for en interessant oplysning:

 

I starten af denne uge er der observeret skibe og ubåde fra den russiske marine tæt på det område, hvor gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 løber. De to rørledninger er blevet ramt af lækager ved eksplosioner, som de danske og andre vestlige myndigheder ikke kender den præcise årsag til.

 

I alt er der nu opdaget fire lækager fra Nord Stream 1 og 2. De to af eksplosionerne har fundet sted i den danske økonomiske zone i Østersøen.

 

Det er en alvorlig sag. Ikke fordi beskadigelserne af gasrørledningerne har de store praktiske konsekvenser her og nu. Russerne har allerede lukket for gassen gennem Nord Stream 1, og Nord Stream 2 er ikke kommet i brug.

 

Men det er selvfølgelig i sig selv alvorligt, at der sprænges bomber mod vigtig infrastruktur. Og set med danske øjne gør det et særligt indtryk, at det er sket i den danske økonomiske zone i Østersøen.

 

En russisk advarsel

De praktiske konsekvenser af disse bombesprængninger er som sagt til at overskue.  Men det signal, som disse sprængninger sender, må naturligvis tages ganske alvorligt.

 

Denne sabotage mod gasrørledningerne kommer på et tidspunkt, hvor krigen raser i Ukraine, og hvor Nato-landene – herunder Danmark – har engageret sig stærkt på Ukraines side.

 

Sabotagen mod gasrørledningerne kan være en russisk advarsel til Vesten. En advarsel om, at Nato-landene kan imødese gengældelsesaktioner, hvis de fortsætter med deres stærke støtte til den ukrainske offensiv.

 

Tyrannen i Kreml er hårdt presset

Hvis Putin-regimet står bag angrebene på rørledningerne, er det vel tænkt som en russisk styrkemanifestation. Men sådanne sabotagehandlinger vil snarere være et vidnesbyrd om voksende desperation hos Putin.

 

Tyrannen i Kreml er hårdt presset, fordi Rusland er trængt i defensiven af de vestligt støttede og effektivt kæmpende ukrainere. Nu forsøger han at bruge nogle af de magtmidler, som han stadig ligger inde med.

 

Han har således netop afholdt nogle parodiske ’folkeafstemninger’ i russisk kontrollerede dele af Ukraine. Med stærk undertrykkelse og valgsvindel søger Putin-regimet at give indtryk af, at det har massiv folkelig opbakning i regioner som Luhansk, Donetsk og Zaborizjzja.

 

Samtidig har Putin mobiliseret 300.000 soldater af reserven. Også et forsøg på at vise styrke, men også her handler det mest af alt om at få det til at se ud af andet og mere, end det er. De fleste af disse soldater synes ikke at være meget bevendt.

 

Sidst, men ikke mindst kommer en desperat Putin med gedulgte trusler om, at det kan komme på tale at bruge atomvåben.

 

Herskeren i Kreml siger ikke, at han ønsker at bruge atomvåben. Han siger derimod, at kredse i Vesten ønsker at bruge atomvåben – og disse kredse skal bare vide, at Rusland er parat til at forsvare sig med alle midler. På den måde får han alligevel sneget truslen om at bruge atomvåben ind i sin retorik.

 

Putins store drøm hænger i laser

Men Putin er meget hårdt trængt.

 

Fup-folkeafstemninger. Tvangsmobilisering af soldater med ringe kvalifikationer. En hær, der hænger elendigt sammen – med diverse barbariske militser, der kører hver deres eget løb.

 

Putin står i problemer til halsen. Og det største problem af dem alle er de ukrainske styrker, der med stor dygtighed og tapperhed og med stærk støtte fra Nato-landene (især USA) fortsætter deres offensiv.

 

Kreml-herskerens drøm om at skabe et nyt storrussisk rige som på Katharina den Stores tid hænger fuldstændig i laser. Selv i Rusland begynder gamle Putin-støtter nu at komme med kritik.

 

Et forsøg på at give Vesten en forskrækkelse

Putin ved, at han står svækket i krigen mod Ukraine. Han har umiddelbart ikke nogen udsigt til at komme i offensiven på slagmarken. Tværtimod kan han frygte, at det russiske militær får stadig sværere ved at hævde sig.

 

Derfor snakker han ikke længere ret meget om russiske militære erobringer. For de bliver mere og mere urealistiske. I stedet gør han to ting:

 

For det første skærper han undertrykkelsen i de områder, som Rusland kontrollerer. Senest altså med de absurde ’folkeafstemninger’ i det østlige Ukraine – afstemninger, der skal tvinge befolkningen til at makke ret og foregøgle, at der er massiv opbakning til Putins regime.

 

For det andet sender han advarsler til Vesten og den ukrainske regering. Han signalerer, at det kan have meget store omkostninger, hvis de fortsætter og forstærker deres pres på det russiske regime.

 

Putins begyndende kredsen om atomvåben må ses som et led i disse advarsler fra en hårdt trængt tyran.

 

Sabotage-sprængninger mod gasrørledninger kan tænkes at være et led i det samme mønster. Et forsøg på at give de vestlige lande en forskrækkelse, som skal få dem til at holde igen med deres offensiv mod krigsmageren Putin.

 

Baltic Pipe

I dette mønster indgår også den nye rørledning, Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge via Danmark og videre til Polen.

 

Baltic Pipe vil gøre det væsentligt sværere for Rusland at isolere det stærkt Putin-kritiske Polen og lægge pres på landet ved at begrænse dets gasforsyning.

 

Fra Nato-landenes side er dette en væsentlig strategisk pointe ved Baltic Pipe. Af samme grund betragter Putins Rusland denne rørledning som noget, der skal bekæmpes.

 

Sabotagehandlinger som dem, der kan tænkes at stå bag sprængningerne på Nord Stream 1 og 2, kan i stigende grad komme til at indgå i Putins arsenal rettet mod Vesten. Baltic Pipe kan også være udsat.

 

Den russiske efterretningstjeneste GRU kan stå bag

Rusland har særdeles dygtige specialenheder, der kan lave den slags. Angrebene på Nordstream 1 og 2 har næppe været simple at gennemføre. De er foretaget på meget dybt vand og i et stærkt overvåget farvand.

 

Om gerningsmændene er russere, og om de har den russiske stat i ryggen, ved vi jo ikke.  Men vi ved, at Rusland har eksperter til rådighed, der er i stand til at gennemføre den slags.

 

Det gælder således den russiske militære efterretningstjeneste GRU, hvis 561. marinebrigade har hjemsted i den russiske enklave Kaliningrad ved Østersøen. Den tyske avis BILD citerer Nato-kilder for, at denne enhed ville være i stand til at gennemføre en sådan aktion.

 

Dykkere fra GRU var også involverede i besættelsen af Krim i 2014.

 

Putin truer

GRU og andre russiske enheder kan lave aktioner, der rammer Danmark og andre Nato-lande på ubehagelige måder. Men de kan ikke vende krigen i Ukraine.

 

Putin prøver på alle mulige måder at sende signaler til Vesten om, at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis man fortsat støtter den ukrainske fremmarch.

 

Men det vil næppe stoppe denne fremmarch. Den bliver gennemført med stor dygtighed og massiv støtte fra især USA.

 

Desperate tyranner er farlige

Det russiske regime kan på mange måder ramme mennesker og installationer i Ukraine og Vesten. Det er fortsat en trussel, som under ingen omstændigheder kan ignoreres – og da slet ikke, når der er tale om en atommagt.

 

Men desperationen vokser hos Putin og hans regime. Det kan tænkes at føre til nye forsøg på at skræmme Vesten til at holde igen med støtten til Ukraine.

 

Desperate tyranner er farlige. Det gælder også for Vladimir Putin. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…