Alarmerende tal: Over halvdelen af ikke-vestlige børn fødes af kvinder fra muslimske lande – og hver fjerde får dansk statsborgerskab ved fødslen

Tilfældigt gadebillede fra København (Foto: Steen Raaschou)

Medens politikerne er travlt optaget af at berolige befolkningen med, at der er styr på asylområdet, foregår der en skjult indvandring.

 

Sidste år løb antallet af asylansøgere op i 2.099, men det antal er for intet at regne mod den forøgelse af den ikke-vestlige befolkning, der finder sted på landets fødegange.

 

Således fødte ikke-vestlige kvinder i 2021 små ni tusinde børn.

 

Og af dem blev et pænt stykke under halvdelen født som danske statsborgere som følge af, at moderen havde dansk statsborgerskab.

 

Lidt over halvdelen fødes i dybt muslimske kredse

Den ikke-vestlige gruppe består som bekendt ikke kun af mennesker med oprindelse i muslimske lande, men også af sydamerikanere, kinesere og indere med flere, som er kommet for at arbejde.

 

De er uden problemer og uden at stille krav stille og roligt gledet ind i den danske hverdag.

 

Problemerne med indvandring udgøres hovedsagelig af en hård kerne af migranter fra dybt muslimske lande, og som er kendetegnet ved kriminalitet, offentlig forsørgelse og manglende integration.

 

Der er tale om i alt 23 lande, der går under betegnelsen MENAP. Det er Mellemøsten, Afrika, Pakistan, Afghanistan samt Tyrkiet.

 

Ud af de 8.908 børn, der sidste år blev født med ikke-vestlig oprindelse, blev lidt over halvdelen født af mødre med oprindelse i de dybt muslimske mellemøstlige og afrikanske MENAP-lande.

 

Det drejer sig helt præcist om 4.760 børn inklusive tyrkiske.

 

Lidt over halvdelen eller i alt 2.405 blev født som danske statsborgere fremgår det af tal, som Den Korte Avis har trukket ud af Danmarks Statistiks fødselstabeller.

 

Over 30.000 MENAP-fødsler på kun otte år

I perioden 2014 og til og med 2021, altså inklusive flygtningestrømmen i 2015, har Danmark i løbet af disse otte år givet asyl til i alt 31.570 flygtninge.

 

Det lyder voldsomt, men til sammenligning fødte kvinder fra de mellemøstlige og afrikanske MENAP-landene inklusive Tyrkiet i samme periode i alt 36.207 børn, og hvoraf de 9.767 blev født som danske statsborgere.

 

Alt i alt fødte ikke-vestlige kvinder inklusive MENAP og Tyrkiet i denne periode samlet set 70.828 børn, og hvoraf de 25.607 blev født som danske statsborgere.

 

Der er således tale om en løbende udvikling, hvor kvinder med oprindelse i muslimske lande præsterer et fødselsoverskud i forhold til kvinder fra den øvrige ikke-vestlige verden.

 

Tyrkerne og syrerne føder langt de fleste børn

Med tilsammen 15.858 fødsler i perioden 2014 – 2021 er kvinderne fra MENAP-landet Syrien plus Tyrkiet de suverænt mest fødende.

 

Tallene fordeler sig med 8.672 tyrkiske fødsler og 7.186 syriske, og hvor især det syriske fødselstal vidner om en stor fødelyst i syriske kredse.

 

Går vi tilbage til 2014 var der i alt 4.830 syriske kvinder i den fertile, altså fødedygtige alder, som Danmarks Statistik definerer som 15 – 49 år, medens der samme år tilsvarende var 39.941 tyrkiske kvinder i samme aldersgruppe.

 

I 2021 var antallet af fertile syriske kvinder takket være indvandring løbet op i 25.518, medens antallet af tyrkiske kvinder i samme aldersgruppe blot var steget med under et par tusinde til i alt 41.155.

 

Sidste år fødte syriske kvinder i alt 970 børn, medens tyrkiske kvinders fødselstal blot lå små to hundrede højere med i alt 1.012 fødsler.

 

I forhold til deres antal er syrerne takket være blandt andet fødsler i øjeblikket Danmarks hurtigst voksende befolkning målt i forhold til deres antal, som er eksploderet fra 8.017 personer den 1. januar 2014 til i alt 44.384 personer den 1. januar i år.

 

Tyrkiet er Tesfayes beslutning

Begrebet MENAP er en international betegnelse for en regional gruppe lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan.

 

Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en note i december 2020 orientererede Folketingets Udlændinge og Integrationsudvalg om, at regeringen fremover ville benytte denne betegnelse for de på gældende lande, oplyste han, at:

 

”Tyrkiet er endvidere føjet til, da landet spiller en betydningsfuld rolle i Danmarks indvandringshistorie.”

 

Tesfaye begrunder den nye opdeling med, at den giver et meget mere dækkende billede af, hvor integrationsproblemerne reelt er, når det drejer sig om ikke-vestlig indvandring.

 

”Opgørelser, som er baseret på den nye opdeling, viser, at personer med oprindelse i MENAP-lande og Tyrkiet samlet set har større integrationsudfordringer end personer fra øvrige ikke-vestlige lande,” anførte Tesfaye blandt andet i notatet til folketingsudvalget og fortsatte:

 

”Samtidig viser beregninger baseret på Finansministeriets økonomiske analyse Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017, at nettoudgiften på de offentlige finanser i 2017 var tre gange større pr. person til indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet end med oprindelse i ørige ikke-vestlige lande.”

 

Men Tesfaye går som katten omkring den varme grød

Her på redaktionen kan vi kun bifalde Tesfayes beslutning, selvom han går som katten omkring den varme grød og ikke nævner problemets kerne.

 

Nemlig islam og muslimers krav på en særbehandling, der er i strid med de almindeligt civiliserede livsformer, som muslimer foragter og bekriger og nægter at indordne sig under.

 

Det er her problemet ligger, og det er en grunden til, at det internationale begreb MENAP udelukkende omfatter 23 lande med en forfatning, der i det store og hele er baseret på den muslimske grundlov, Koranen.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.statistikbanken.dk/20017 (Tabelkode: FODIE)

 

https://www.statistikbanken.dk/20017 (Tabelkode: FOLK2)

 

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/UUI/bilag/49/2304182/index.htm

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…