Dario Marino er efterlyst for voldtægt, men driver gæk med politiet – nu beder de om hjælp

I forbindelse med efterforskningen af en sag om en voldtægt, begået i juni måned på en privat adresse i Gentofte, offentliggør Nordsjællands Politi nu en efterlysning med billede af den mand, som er mistænkt i sagen.

 

Politiet har kontaktet manden flere gange, men da han, trods flere opfordringer, er undladt at møde op til afhøring i sagen, bliver han nu efterlyst i offentligheden.

 

Dermed håber Nordsjællands Politi, at man kan få hjælp til at finde frem til manden, som ikke har nogen fast adresse.

 

Der er tale om den 40-årige Dario Federico Barrios Marino.

 

Færdes muligvis sammen med en hund

Han er 165 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden, han er formentlig kronraget men kan have ladet håret gro (mørkt hår), har formentlig mørke skægstubbe, men kan have anlagt mørkt skæg.

 

Han har muligvis selskab af en hund af racen Cimarrón Uruguayo.

 

Borgere, som har kendskab til, hvor han befinder sig, bedes kontakte politiet på 112.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…